I England var industrialiseringen allerede i gang, og i Tyskland startede en udvikling, der senere skulle gøre Ruhr-området til et økonomisk kraftcenter i Europa.
I Danmark gik det dog ikke så stærkt. Det var stadig et landbrugssamfund uden de naturlige råstoffer, såsom jern og kul, der var nødvendige i industrien. Vandringen fra land til by begyndte, og det økonomiske tyngdepunkt blev flyttet fra landets godsejere til byernes fabrikanter og handelsfolk. De demokratiske ideer i befolkningen lod sig ikke undertrykke i længden, og de første skridt på vejen til et egentligt folkestyre blev taget i slutningen af perioden.
Biedermeyer-moden ændrede formen og snittene på tøjet. Mandens vest kunne nu have skrå knaplukning foran samt evt. striber på tværs. På lommeklappen og kraven udnyttede man ofte striberne diagonalt. Den korte trøje havde vidde i ærmekuplen. De lange bukser, der var højeste mode, afløste knæbukserne. Strikhue blev stadig brugt, dog var den høje hat ved at blive moderne, og de yngre gik med kasket.
Kvindernes kjoler fik næsten taljen på "plads" igen. Desuden blev det moderne med en oval halsudskæring. Ærmerne fik stor vidde i kuplen og var i begyndelsen af perioden ofte så lange, at de i gik lidt ud over hånden. Striberne blev anbragt diagonalt på ærmerne og gav derved et flot fald. Forklæderne fik mørkere farver. På Sjælland blev det moderne med forklæder af mønstervævet hvergarn, mens det gik af mode andre steder. På Hedeboegnen havde man ligeledes tørklæder i den kraftige hvergarns kvalitet, der modsat silketørklæderne, måtte sys i faste læg (skadereder) for at ligge pænt på skulderen. Samtidig fastholdt Hedeboegnen traditionen med bul og striktrøje. Man pyntede desuden skørt og bul med silkebånd i store mængder. Se model 24 og 25, der er egnspræget i forhold til model 26 og 27, der er modepræget.
Huerne fik i højere grad egnspræg i biedermeyer-tiden end tidligere. På Hedeboegnen og i Nordsjælland udviklede man f.eks. imponerende guldnakker. Mens egme i Jylland fik store tyls- eller kniplingshuer, der blev kunstfærdigt opsat med stivede læg.
Model 21. Mandsdragt fra Stenløse, Nordsjælland. Se stofprøve KM 241. Vest i hvergarnsstof i gåseøjemønster af blå hør og vinrød uld. Uldne knæbukser i vadmel og på hovedet en moderne brun kasket.
Model 23. Mandsdragt fra Aalborg. Vest i hvergarn med striber i mange farver. Forstykket er klippet på skrå, således at overfaldet når over mod modsatte skulder og skråner ned mod taljen. Derfor er knapperne placeret parvis med større og større afstand, jo tættere de sidder mod halsen. Stoffet på vestelommen er klippet diagonalt. Moderne lange vadmels bukser.
Model 24. Kvindedragt fra Hedeboegnen. Se stofprøver KM 283 og KM 239. Bul og skørt i gåseøjemønster i grønt og blåt hvergarn. Både bul og skørt er pyntet med silkebånd. Forklæde og tørklæde er hvergarnsstof i pletmønster. Under bullen en grøn trøje i fint strikmønster. Puldhuen er i vinrødt silkestof. På armen har hun et barn i kristentøj - dåbstøj. Kristentøjet består af en bluse, en hue samt en lang lukket pose i fint kulørt silkestof, pyntet med bånd og kniplinger. Det er en lille dreng, med en hue syet af seks små kiler. Piger havde i stedet en puldhue.
Model 25. Kvindedragt fra Hedeboegnen. Se stofprøver KM 291 og KM 296. Bul og skørt i hvergarn med et blåt og hvidt pletmønster på en bundvævning i vinrødt gåseøje. Skørtet er pyntet med blåt og vinrødt silkebånd. Bullen har blå skinkeærmer, vide ærmer, der snævrer ind ved albuen. Både skørt og bul er pyntet med silkebånd. Bullen er lukket foran med ringe og snøre af sølv. Tørklæde og forklæde i hvergarn med et huldrejlsmønster i blå, rød og hvid hør. Puldhuen er i fløjl med guldgalon i nakken.
Model 26. Kvindedragt fra Holbæk. Se stofprøve KM 272. Kjole i vinrødt kamgarn med et lille gåseøjemønster i farverne gul, turkis og grøn. Stoffet har fået en efterbehandling og er således blevet helt glat og blankt. Kjolen er syet med oval udskæring og har fast livbånd i taljen. På et pyntebånd ned foran er striberne taget diagonalt. Forklæde i tyndt hvidt mol med et tambureret mønster. Puldhue i vinrød silke og tørklæde med striber.
Model 27. Kvindedragt fra Vestenbæk ved Præstø. Se stofprøve KM 248. Hvergarnskjole i drejl på 2 partier, der er vævet af blå hør og uld i 2 røde nuancer samt en grøn. Teknikken får stoffet til at virke ternet og stribet på samme tid. Kjolen er pyntet med silkebånd foran på brystet, og de store skinkeærmer er kantet med fløjlsbånd. Stribet forklæde og tørklæde i mønstervævet silke. På hovedet en puldhue dækket af et korsklæde, der dekorativt bøjer kanterne op.
Model 29. Mandsdragt fra Hedeboegnen. Se stofprøve KM 283. Vest i stribet hvergarn, trøje vævet i gåseøjemønster med blå hør og grøn uld. Faconen er taljekort og har vidde i overærmet. Trøjen er forsynet med to rækker sølvknapper, hvoraf de øverste kun er til pynt. Bukserne er lange. På hovedet en høj hat.