Stilperioden Direktorie 1790 - 1800

Den franske Revolution i 1789 indledte en ny epoke med uro og politiske omvæltninger. Begejstring for frihed og lighed skyllede hen over Europa og dermed også Christian VII' s København. I Danmark blev der indført reformer og bl.a. ophævedes stavnsbåndet. Regeringen var dog ikke ubetinget glad for de nye ideer, og bl.a. blev P.A. Heiberg landsforvist, fordi han kritiserede den herskende klasse. Et citat fra ham lyder således: "Ordener hænger man på idioter, stjerne og bånd man kun adelen gi'r".

Directoiremodens indflydelse på klædedragten betød, at mandens vest og trøje blev kortere og nærmede sig taljen. Sidesømmen blev flyttet langt om på ryggen, så rygstykket blev meget smalt. Manden bar hertil knæbukser, hvid hørlærredsskjorte samt strikhue eller bredskygget hat. Kvindernes kjoleoverdel blev lige som mandens dragt kortere og ryggen smallere. Ærmerne var stramme, og hvis stoffet var stribet, blev det taget på langs.

Beskrivelse af dragterne fra Directore-perioden

Model 14. Mandsdragt fra Nyråd i Sydsjælland. Vest og trøje i olmerdug med vekslende smalle røde og grønne striber, der understreger den slanke ryg. Lyse vadmelsbukser og skjorte i hørlærred. Strikket rød hue på hovedet. I hånden bærer han en dukatpose med kulørt korstingsbroderi.

Model 15. Kvindedragt fra Horsens. Ærmetrøje i lærredsvævet hvergarn med kulørte møn-sterstriber. Skørt i blåt lærredsvævet hvergarn. Forklæde i indigofarvet hørlærred og tørklæde i silke. Puldhue i silke pyntet med et stivet korsklæde, der er vippet op ved ørerne. I hånden har hun et ternet bæreklæde.

Model 16. Kvindedragt fra Vestenbæk, Sydsjælland. Bullen er i ulddamask kantet med silkebånd i halsudskæringen. Striktrøje med fint stjernemønster i rød uld. Skørtet i olmerdug er vævet i ganske smalle røde og grønne striber. Forklæde i indigofarvet hørlærred, tørklæde i silke og en puldhue med lin.