I disse år oplevede konger og kejsere deres største glansperiode. På samme tid tog den spæde start på industrialiseringen form. Samtidig blev der sat en proces i gang hos en større og bredere befolkningsgruppe med krav om et demokratisk samfund. Således udgav Rousseau sine skrifter, der talte for en moderne børneopdragelse, og Goethe skrev "Den unge Werthers Lidelser", der afstedkom en selvmordsbølge blandt følsomme unge mænd over det meste af Europa. Mozart komponerede blandt andet sine fantastiske operaer, og James Watt satte bogstavelig talt fart i industrialiseringens hjul med sin dampmaskine.
I Frankrig regerede Louis XVI med så stor pragt, at han gav navn til perioden. I Danmark var den sindsyge Chr. VII konge, mens Struense for en tid havde den egentlige magt.
Louis Seize-tidens klædedragt var kendetegnet ved, at mændenes trøjer og veste var halvkorte og dobbeltradede. De havde desuden fået krave. Lommerne havde enten en lille lommeklap eller var en stiklomme, hvilket var en ændring i forhold til tidligere tiders store lommeklapper. Det var stadig moderne at pynte mandstøjet, således havde modetøjet silkebroderede veste, mens almuen fik syet knaphuller og trendser med tråd i afvigende farve. Under vesten bar de en hvid hørskjorte, og om kraven havde de bundet en kulørt halsklud. Knæbukserne var af skind, fløjl eller vadmel. De havde hvide strikstrømper på, holdt oppe af vævede hosebånd. På hovedet bar de en bredskygget hat eller en kulørt strikhue med floskant.
Kvindernes kjoleoverdel var skåret, så den sluttede i taljen. Ærmerne var glatte og tætsiddende, og hvis stoffet var stribet, blev det taget på tværs. Moden foreskrev pynt på kjolen, og modekjolen var pyntet med rutcher dvs. stof, silkebånd og kniplinger lagt i små wienerlæg overalt, hvor der var plads. Almuens kjoler var blot pyntet langs halsudskæringen og ved ærmekanten. Hovedtøjet var en 3-stykshue eller puldhue med forskellige former for pynt. I byerne brugte man som hovedbeklædning en kappe, der evt. var pyntet med silkebånd.
Model 7. Mandsdragt fra Bjerre-herred, Horsens. Se stofprøve KM 215. Vest i hvergarnstof. Det er urtepottetøj med et mønster af små blomster på stilk. Bundstoffet er mørkeblåt lærred med kulørt blomst i uld og hør. Vesten er syet med stiklommer og krave. Knæbukser i mørkeblå fløjl, hvide strikstrømper og røde hosebånd. I øvrigt spiller han op til dans i træsko og skjorteærmer.
Model 8. Mandsdragt fra Horsens. Se stofprøve KM 264. Vest og trøje i rudret drejl (ruder, der hviler på spidsen). Stoffet er vævet i ubleget hør og grøn uld. Vest og trøje er begge pyntet med knaphuller udført med garn i kontrastfarve. Vesten er syet med stiklommer, mens trøjen har taskelommer. Skjorte i hvidt hørlærred og om halsen en kulørt halsklud. Knæbukser i brun fløjl og hvide strikstrømper, der holdes oppe med hosebånd. På hovedet en filthat.
Model 9. Mandsdragt fra Pederstrup, Ballerup, København. Se stofprøve KM 264. Vest vævet i rudret drejl af blå hør og rød uld. Bemærk, at sølvknapperne er anbragt i grupper af 6. Knaphullerne står fremhævet ved at være syet med grønt kamgarn på det røde stof. Vesten har stiklommer og krave. Skjorte i hvidt hørlærred med kulørt halsklud. Påklædningen består yderligere af hvide vadmelsbukser, strikstrømper og rød strikhue på hovedet.
Model 10. Kvindedragt fra Maribo. Se stofprøve KM 294. Bul og skørt i taboret, dvs. lærredsvævet kamgarnsstof, der her er i et typisk Louis Seize-stribemønster. Bullen er kantet med et grønt silkebånd langs forkanten og lukket med sølvsnøre og ringe. Under bullen har hun en grøn striktrøje i stjernemønster. Hvidt hørtørklæde pyntet med en fin stoppehulsøm langs kanten. Forklæde i stribet mol. Puldhue i grøn silke med guldknipling og vinrøde silkebånd. Linet er formsyet.
Model 11. Kvindedragt fra Elbo ved Vejle. Se stofprøve KM 228. Ærmetrøje og skørt i kalemanke dvs. mønstret kamgarnsstof, her i 2 farver. Ærmerne er fint pyntet med silkebånd lagt i wienerlægget, kaldet rutcher. Forklæde i vinrødt silkestof og puldhue i brun fløjl dækket af et korsklæde.
Model 12. Kvindedragt fra Samsø. Kjole og forklæde i trykt kattun. Kjolens mønster er typisk for Louis Seize-perioden, smalle striber med små blomster. Forklædet er mere rokoko-præget med store mønstre. På hovedet en kappe i hvidt mønstret mol pyntet med silkebånd.
Model 13. Kvindedragt fra Kærbygård ved Odense. Se stofprøve KM 207. Ærmetrøje og skørt i rudret drejl. Ærmetrøjen har et tilsat skød, der er rynket. Halsudskæringen er pyntet med rutcher, der understreges af særkekraven, som titer frem. Forklæde i tryk kattun. Hun bærer en 3-styks hue med et hvidt formsyet lin.