Stilperioden
Rokoko 1750 - 1760 Stilperioden
Rokoko 1750 - 1760 Danmark-Norge og det øvrige Europa var typiske bondesamfund, hvor enevældige konger og adel havde magten. Handelen var i fremgang og landene erhvervede sig kolonier, hvorfra man fik sukker, tekstiler, tobak, krydderier og meget andet. For Danmark var det en fredelig periode, bortset fra stridigheder med Sverige, hvor den danske søkrigshelt, Peter Vessel Tordenskjold, indlagde sig hæder.
Set i et kulturelt perspektiv oplevede Europa oplysningstiden. Man gik fra et religiøst livssyn hen imod et verdsligt verdensbillede. I Danmrk skrev Ludvig Holberg (1684 - 1754) sine komedier bl.a. "Erasmus Montanus".
Rokoko-tidens klædedragt kendetegnedes bl.a. ved, at mændenes kofter og veste var lange. De var ofte kun knappet med en enkelt række knapper. Kofterne havde store ærmeopslag og lommeklapper, men aldrig krave. Hertil havde mændene knæbukser og hvid hørskjorte med meget vide ærmer. Modedragtens skjorte var pyntet med kniplinger og derfor forbeholdt den højere stand. Almuens skjorte kunne have en lille pyntesøm. Hovedbeklædningen bestod af en bredskygget hat, hvor skyggen blev bøjet op, således at den dannede en trekant.
Kvindernes tøj i rokoko-tiden var karakteriseret ved, at kjolerne var langlivede. På overdelen var der lange skøder bagtil og opslag på ærmerne. Opslagene var store og kunne have form som bladet på en økse (deraf navnet "økseærme"). Ofte var opslagene foret med vadmel i en afvigende farve. Kjolens overdel kunne være ærmeløs og blev kaldet en bul. Den var evt. lukket med sølvsnøre foran. Under bullen bar kvinderne særk og striktrøje med lange ærmer. Hovedtøjet var en tæt lille hue, lavet af to ens stykker stof, der var syet sammen således, at sømmen gik fra isse til nakke. Materialer i mørk silke eller trykt kattun. Foran tittede en hvid bræmme frem, kaldet et lin, der var kantet med en knipling. Store skørter og forklæder hørte med til dragten.
Model 1. Mandsdragt fra Kleegod, Ringkøbing. Se stofprøve KM 224. Vest i mønstret hvergarn vævet i ufarvet hør og rød uld. Kjol i brun vadmel, syet på samme måde som modedragten med læg i siden og store opslag på ærmerne. Yderligere er den pyntet med mange røde knaphuller på lommeklapper, ærmeopslag, ned foran samt i slidsen bag. Knæbukserne er i skind og på hovedet bærer han en trekantet filthat.
Model 2. Mandsdragt fra Hillerød i Nordsjælland. Se stofprøve KM 211. Vest og kofte i hvergarn. Det er vævet i rudret drejl, der er betegnelsen for komplicerede mønstre, som består af ruder, der hviler på spidsen. Materialerne er indigofarvet hør og rød uld. Sammen med et pyntebånd på forkanten af vesten, og et væld af sølvknapper sikres en værdig fremtoning. Han har desuden hvide vadmelsbukser og strikstrømper samt kulørte hosebånd, der holder strømperne oppe. Hvid hørskjorte, halsklud og filthat afslutter billedet.
Model 3. Mandsdragt fra Nyborg. Vest og kofte i stribet olmerdug. I rokokotiden havde olmerdug brede rapporter med mange striber i et utal af farver. Det blev ofte vævet af landsbyvæveren i garner, kunden selv havde spundet og farvet. Dragten afsluttes med hvide vadmelsbukser og en rød strik hue.
Model 4. Kvindedragt fra Mejlskov, Fyn. Se stofprøve KM 298. Kjoleoverdel og skørt er syet i hvergarn, der er vævet i rudret drejl af turkis hør og blå uld. Kjoleoverdelen har økseærmer med rødt vadmelsfor. Særken er tilpasset kjolens halsudskæring og forsynet med en flæse. Forklæde og hue er trykt kattun.
Model 5. Kvindedragt fra Hammersholt, Nordsjælland. Se stofprøverne KM 201 og 212. Bullen, den ærmeløse kjoleoverdel, samt det plisserede skørt i hvergarn er vævet af blå og rød uld i et mønster af rudret drejl. Bullen lukkes foran med sølvringe og kæde. Under bullen bærer hun en særk, der har en høj krave med tællesyning, samt en trøje strikket af rød uld i et stjernemønster. Forklædet er ligeledes vævet i rudret drejl i hvid og blå hør samt rød uld. Dertil bærer hun silkehue samt et hvidt hørtørklæde med kulørt broderi. På hovedet har hun en 2-stykshue i silke.
Model 6. Kvindedragt fra Holbæk. Se stofprøve KM 281. Kjoleoverdel i halvsilke med fint indvævet blomstermønster og med et lyseblåt silkebånd. Skørtet, der er vævet i mørkeblå og olivengrøn kamgarn i et lille gåseøjemønster, er plisseret i dybe læg. En 2-styks silkehue med hvidt lin, der er kantet med en knipling. Forklæde og skulderklæde i tyndt hvidt mol med et lille mønster.