Event Information

Onsdag den 18. december 2024 , kl. 20.

Jyske Bank Boxen, Kaj Zartowsvej 7

Ukendt

Køb/bestil billet
Find vej her

Skal du afsted?

Skal du til dette arrangement men mangler et sove/spise -sted eller inspiration til hvad du ellers kan lave i Herning? Så har vi samlet noget af det bedste til dig lige her.

Rod Stewart - One Last Time

Bon Jovi Jam

18. december 2024 kl. 20.00. Den prisvindende britiske pop-veteran forsøder den allerede søde juletid med en koncert i Jyske Bank Boxen i Herning 18. december 2024.

Koncerten er en del af Sir Rod Stewarts 'Live in Concert - One Last Time'-turné.

Sætlisten kommer til at bugne af hits, når Sir Rod Stewart til december indtager Jyske Bank Boxen - blandt de mange numre, der forventes at blive fremført denne ganske særlige aften, hører eksempelvis 'Maggie May', 'Da Ya Think I'm Sexy', 'The First Cut is the Deepest', 'Tonight's the Night', 'Have I Told You Lately That I Love You', 'Rhythm of My Heart', 'Broken Arrow' og 'Forever Young'.

Sir Rod Stewart har haft en lang og uovertruffen karriere og er stadig i topform - både anmeldere og fans hylder således ikonets seneste turné spækket med hits, der går i både hjertet og hofterne.

Forventningsglæden er da også stor hos administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen, der tydeligt husker den store oplevelse ved Sir Rod Stewarts seneste koncert i Jyske Bank Boxen i 2019:

Jyske Bank Boxen er bygget til de største stjerner - og det er derfor en særlig glæde og en stor ære, at vi igen danner rammen om en af de allerstørste stjerner, når Sir Rod Stewart kommer på besøg som en tidlig julegave 18. december. Vi glæder os alle til et fantastisk musikalsk gensyn med en verdensstjerne, som i samspillet med et feststemt publikum kan blive en både minderig og uforglemmelig oplevelse, siger Georg Sørensen.

Storsælgende og prisvindende
Med flere end 250 millioner solgte album og singler på verdensplan er Sir Rod Stewart én af de bedst sælgende kunstnere i historien - og som én af bare få musikere har han haft album i toppen af hitlisterne hvert årti i løbet af sin karriere.

Sir Rod Stewart har gennem årene vundet utallige priser, herunder en række af branchens mest prestigefyldte med blandt andet to optagelser i Rock & Roll Hall of Fame, en ASCAP Founders Award for sangskrivning og en Grammy Living Legend Award. Og i 2016 blev Sir Rod Stewart slået til ridder på Buckingham Palace - en titel, der på alle måder vidner om den betydning sangeren har haft og til stadighed har for musikken. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26