I samarbejde med www.kultunaut.dk
Det sker i dag - Søg i kalenderen - Indtast arrangement - Din huskeliste  
Koncerter - Udstillinger - Teater - Foredrag - Børn - Film - Motion - Andet  
 
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Stilhedens Hav. Spiller musik, der beskriver den fascination mennesker til alle tider har haft af Månen. Fra stammedans til rumalder. Igennem årtusinder er der i Månens skær blevet festet, fortalt historier, frygtet, elsket, undret og overvejet.

Duoen Stilhedens hav har taget navn efter det sted, hvor Apollo 11 for første gang i menneskehedens historie landede på månen. Efter at man i årtusinder havde kigget på månen og spekuleret på hvad det var, kunne man i 1969 for første gang gå på Månen og med Neil Armstrongs berømte ord sige "One small step man, one giant leap for mankind."

Alt dette beskriver Stilhedens hav med nyskrevne egenkompositioner og fortolkninger af klassikere som "Fly Me to the Moon" (Frank Sinatra), "Blue Moon" (Elvis Presley) og "Space Oddity" (David Bowie). Stilhedens hav spiller selvfølgelig også "Tænk hvis jeg sad på Månen" og "Sig Månen langsomt hæver".

Musikken er smuk lytte-jazz, fra det meditativt afdæmpede til mere rytmisk medrivende musik. I musikken benyttes b.la. lydstumper fra de russiske Vostok missioner, en lang række lydklip fra NASAs store arkiv og world trommeloops. Niels Ulbrandts synthesizer og computerskabte soundscapes dekoreres og udsmykkes af Jakob Elvstrøms saxofon, med temaer og improvisationer, skabt i øjeblikket. Begge er de uddannet på konservatoriet og arbejder som professionelle musikere.

Line-up:

Niels Ulbrandt: Synthesizer, electronica

Jakob Elvstrøm: Saxofon, vocoder, sampler

Jazz på Skamling er intime koncerter som afholdes i det smukke Besøgscenter Skamlingsbanken. Første søndag i hver måned kan du opleve toppen af dansk jazz i en koncert, hvor du kommer helt tæt på kunstneren. Du kan kombinere koncerten med en tur rundt i landskabet på Skamlingsbanken og et besøg i besøgscenteret - entreen er inkluderet i billetten.

Koncerten er en del af en koncertrække på 10 koncerter i 2024 på Besøgscentret Skamlingsbanken, hvor fordybelse og eftertænksomhed er det gennemgående tema. Du kan opleve vedkommende koncerter, hvor musikerne er i øjenhøjde, og hvor man kan lade tankerne flyve med udsigt over Lillebælt og Skamlingsbankens smukke natur som bagtæppe. Koncerterne kurateres af TRIO i samarbejde med Museum Kolding.

Læs mere om

Jazz på Skamling
Køb/bestil billet
Søndag den 3. november 2024, kl. 16.
Skamlingsbanken, Skamlingvejen 125, 6093 Sjølund, Kolding

1

 
Kolding Kalenderen - En del af Kunstgruppen | Storgaden 70, 6052 Viuf - Danmark | Tlf.: 23425637 | hku@kunstdesign.dk