| Spotify. YouSee Musik - Björn. Telmore Musik - Björn. Teksterne er skrevet til dig og om Bjørns liv i alle dets facetter.
Med udgangspunkt i egne oplevelser og refleksioner bliver det til fortællinger, som viser en anden vinkel på de oplevelser, de fleste af os støder ind i eller nogle gange støder os på i hverdagen. Målet er at vække lysten til at blive ved, når det hele er for mørkt og trist og sikre en god nedtur og landing, hvis der er blevet fløjet en anelse for højt. Det er ikke religiøst men måske alligevel lidt ophøjet, som når der bliver refereret til bibelske personer. Eller bliver åbnet for kanalerne "to the above"
Første album kredser meget om det ræs, vi i dag er fanget i, hvor performance starter helt kunstigt tidligt. Om dilemmaet i egentlig at ønske at stå af ræset, men alligevel gerne ville være en del af dem, der gør en forskel og forandrer verden til et bedre sted
Bjørn og Henning mødtes i det københavnske cafemijø i halvfemserne og fandt hurtigt sammen i venskab og fælles passion for at optræde og sende musikalske budskaber.
Efter mange års musikalsk parløb er de nu grundlæggere af BJÖRN. De spiller originale numre, der er farvet af de mange optrædener, de har udført sammen og hver for sig. Inspirationen er hentet fra ikoner som Ray Charles, Wilson Pickett, Bonnie Raitt, Tom Petty, John Hiat, Eric Clapton, Bob Dylan, Joe Cocker.... bare for at nævne nogle få.
Jeppe har været ind og ud af konstellationer sammen med Bjørn, og det var oplagt at få lokket ham med ind i kredsen, da hans præferencer er Wurlitzer og Hammond orgel sekunderet med en Lesley. Det er noget gammelt gear, men rørerne bliver kærligt plejet og kredsene bliver løbende loddet sammen, ligesom det helt særlige Wurlitzer bliver stemt eller får udskiftet sine toneplader, når tid er.
Det er umuligt at skjule, at Anders er Bjørns bror. Anders og Henning spillede i halvfemserne med Bjørn, da Joe Cocker blev fortolket i et stærkt setup. Så da der skulle udfyldes en post, var det oplagt at spørge den ellers nok så travle erhvervsmand og tubanist.
Peter har dannet par med Henning i "Hul I Hækken" og med Kurt i "Twiins", hvor hans lækre og gyldensprøde lyd kombineret med lækkert groove og stort bagkatalog bringer tilpas afmålt ståhegn over fede riffs ind i hans levende soloer - med helt autentisk lyd.
Kurt Wiinholt Poulsen har under hele grundlæggelsen af orkestret været til uvurderlig hjælp med teknik, lyd og det at finde sjælen i orkestret. Han og Henning har et livslangt makkerskab, der kaster spændende projekter af sig.
Besøg BJöRN's hjemmeside på https://bjorn.band for de seneste opdateringer og baggrundsinformation om musikken og bandet