Djursland Internationale Jazzfestival er stolte over igen i år at præsentere trommeikonet og mediepersonligheden Kresten Osgood med denne trio, samlet af pianisten Rebecca Ryan Thomsen.
Til denne koncert stilles der ind på den rene, rå, improvisation. Musikkens nu og her, spillet live på et blank lærred af stilhed. En slags fri flyv, frit fald. Dette frie fald er støttet op af disse tre musikeres ekstreme kreativitet og nysgerrighed. Alt kan ske og ord, digte, billeder, elektronisk musik og grafisk partitur er nogle af de elementer kan indgå i denne unikke konstellation.
Der er tale om 3 meget kompotente, ærlige musikere og der er lagt op til en legende, poetisk, ærlig, intens og lige ind til benet - koncert.
Rebecca Ryan Thomsen er pianist og komponist. Hendes musik ligger i spændingsfeltet mellem jazz, improvisation og den helt nykomponerede og avantgarde. Hun arbejder ofte tværs af genrerne med bl.a. digtere, dansere, keramikere og billedkunstnere.
Laura Toxværd er komponist og saxofonist. Toxværd lagde ud som jazzmusiker og hun udviklede hurtigt en interesse for avantgarde og freejazzen. Hendes musik er blevet beskrevet som "geometrisk post-jazz" (The Wire, 2009) med så divergente inspirationer som Charlie Parker og 1990'ernes grungemusik tilføjet en smule electronica. Som komponist udforsker hun ofte de grafiske notationer som hun forener med billedkunst og musik.
Kresten Osgood er blandt Danmarks dygtigste og mest brugte jazztrommeslagere både i ind og udland. Hans stil er kompromisløs og evigt loyal overfor musikkens essens. Han er velbevandret i alle jazzens retninger og har en særlig stor kompetence inden for den helt frie form. En ægte jazzninja