Filmbeskrivelse | |||||||
Waiting for Superman
(t.f.a)
Dokumentar (Dokumentarfilm) Amerikansk dokumentar af David Guggenheim. Fiaskofabrikker! Øgenavnet for visse offentlige skoler (og problemer med alle offentlige skoler) i USA viser et grundlæggende problem
For samfundet, der mangler veluddannet arbejdskraft, men først og fremmest for børnene, der bliver svigtet, når de ikke får en ordentlig uddannelse. For der er et alternativ, viser dokumentarfilmen 'Waiting for Superman', og det er ikke privatskolerne, men offentligt finansierede skoler, der har succes med at bryde negativ social arv selv i hårdt belastede kvarterer. Den smertelige sandhed i dagens USA er imidlertid, at det er rent lotteri om børnene kommer på en skole, der vil give dem succes. Bogstavelig talt et lotteri! David Guggenheim, der også stod bag dokumentarfilmen 'En ubekvem sandhed', handlede på sin dårlige samvittighed over at have valgt privatskole til sine egne børn og tager med 'Waiting for Superman' et kritisk kig på de offentlige skoler, der svigter, og de få, der lykkes. Og på et system, der lader fiaskofabrikkerne fortsætte. Filmen er et portræt af et problem og af fem uforglemmelige børn, der har et håb for fremtiden
Org. titel: Waiting for "Superman" Produktionsår: 2010 Længde: 111 min |
Vis spilletider i biografen