|
|
(Foto: Bjarne Stæhr)
Teater Rio Rose gæster Københavns Musikteater med en skarp og humoristisk forestilling, der tager livtag med vores forsøg på at finde balance, eller den rette tyngde, i livet. "Himmel og Jord" er et rent pletskud.
Teater Rio Rose har hentet inspiration i skulpturens verden, og det skinner tydeligt igennem. Først er scenen henlagt i mørke. Så følger langsomt et skær af lys. Så tre roligt roterende kroppe, der bevæger sig med lige dele lethed og styrke. Fra start af handler det om at finde det rette tyngdepunkt for at holde balancen som i det kunstfærdige tableau af blottede rygge, hvor musklerne træder frem under huden og nærmest bliver levende kunstværker i sig selv.
På scenen står Anette Katzmann, Pete Livingstone og Anne Karina Nikolajsen. Alle tre formår de at udfylde Musikteatrets sorte scenerum, hvor de eneste rekvisitter består af nogle sorte kasser og en række wires med tyngende lodder, der søger ned mod gulvet. Stilen er minimalistisk og nøje udvalgt. Og der er heller ikke behov for mere.
De tre skuespilleres skiftevis gennemborende blikke og underfundige og drilske smil holder publikum fast fra start til slut. Som da de undersøger kunsten at give en god kompliment, hvilket de fleste af os jo godt kan lide at både give og modtage, omend vi ind imellem kan blive lidt generte ved det. Men masser af komplimenter er ikke nødvendigvis en ubetinget god ting. For kommer de i for lind en strøm, kan de mange positive ord næsten ophæve hinandens betydning. Og hvorfor har vi overhovedet brug for at give disse kaskader af komplimenter? Handler det i grunden mere om os selv end om målet for de mange pæne ord?
Himmel og Jord behandler en række dagligdags situationer og problemstillinger og illustrerer på eminent og humoristisk vis forskellige strømninger i samfundet. En række af først positive affirmationer om at huske "at elske hinanden, "at nyde hinanden" og "at det er det indre, der tæller", bliver i stigende grad blandet sammen med mere og mere febrilske formaninger om at huske cykelhjelm, det halvårlige tandtjek, at være positiv osv. osv. Den rablende remse bliver et komisk sindbillede på det moderne menneskes jagt på at være fuldkommen på alle fronter, og den stress det medfører.
Vi forsøger krampagtigt at holde fast i alle trådene og klamrer os til forskellige og, viser det sig, ofte ligegyldige livliner. For når vi endelig giver slip og netop slapper af, som Anette Katzmann frustreret skråler mere til sig selv end til publikum, så finder vi ro og balance. Forestillingen rammer da også sit emne lige på kornet. Teater Rio Rose formår til at fulde at finde det rette målestoksforhold mellem alvor og komik. Himmel og Jord har fundet den rette tyngde.
Himmel og jord
Teater Rio Rose på Københavns Musikteater
Se spilleplan
