|
|
(Foto: Rasmus Baaner)
På Århus Teater kan man frem til den 5. oktober stifte bekendtskab med en opsætning af "Den Gerrige". Stykket er fra 1668, men opsætningen er lavet på en sådan måde, at et moderne publikum sagtens kan relatere sig til historien. Niels Ellegaard spiller blændende i rollen som gnieren, der er ligeglad med alt andet end sine penge.
Hovedrollen som Harpagon spilles af Niels Ellegaard. Harpagon interesserer sig kun for sine penge og er villig til at miste både ære og respekt for pengenes skyld. Han beslutter sig for at gifte sig med den unge og fattige Marianne (Sicilia Gadborg Høegh), som hans søn, Cléante (Jakob Madsen Kvols) uden sin fars vidende er forelsket i. Harpagon er mest interesseret i, hvor stor en medgift Marianne får med sig. Han har til gengæld valgt en rig mand til sin datter Elise (Laura Christensen), alene fordi han ikke behøver at betale nogen medgift. Elise er imidlertid forelsket i Valère (Jesper Dupont), som har taget arbejde hos Harpagon for at vinde hans tillid. Merete Hegner brillerer i rollen som Frosine, en slags Kirsten Giftekniv, som bestemt forventer en klækkelig belønning for sin service, her har hun dog gjort regning uden fedtsylen Harpagon. I øvrigt medvirker Thomas Bang, Bue Wandahl, Jens Zacho Böye, Kim Veisgaard, Ulrik Waarli Grimstad, Louise Scheel og tre danske landænder. Så skuespilsiden alene borger for en god forestilling.
Fra første færd er der romantik i luften. Scenetæppet er knaldrødt, og ud kommer en ung pige med langt lyst krøllet hår (Elise) og en ung mand med knaldrødt hår (Valère). De unge er meget forelskede og meget kropslige, men også frustrerede over deres situation, idet Elises far er særdeles nærig og næppe vil gå med til et ægteskab mellem de to. Deres møde afbrydes af Elises bror Cléante, som pludselig står og danser ballet på scenen. Cléante er dybt forelsket i Marianne, men frustreret over, at han ikke kan tilbyde hende og hendes mor nogen form for håndsrækning, da han ikke kan få penge ud af sin gnier til en far. De beslutter sig for at ville tale med deres far om ægteskab.
Da vi møder faderen, Harpagon, første gang, har han meget travlt med at gemme sin pengekiste. Men hver gang han har gemt den, bliver han overbevist om, at nogen har set gemmestedet, og forsøger at gemme den et andet sted. Harpagon er dybt mistænksom over for alle og er overbevist om at alle, selv hans børn, er ude på at stjæle fra ham.
Molières værker er kendetegnede ved at være samfundskritiske under dække af satire og humor. Den skjulte kritik af samtidens manerer og karaktertyper skaffede ham mange venner og mange fjender. Molière evner især at skildre menneskenes natur, både de lystige og de mere mørke sider. Det er denne personskildring der gør, at vi i dag stadig til fulde forstår stykkernes budskaber.
Århus Teaters opsætning af Den Gerrige er fyldt med komiske indslag af den mere letbenede slags. Det er måske ikke en forestilling, man tænker dybt og længe over efterfølgende, men det er god underholdning, og man får helt sikkert rørt lattermusklerne, selv om de store mængder fysisk aktivitet på scenen tager overhånd indimellem. De tre hvidbrystede landænder, der hygger sig i dammen, bibringer en autentisk stemning til stykket.
Den Gerrige
Aarhus Teater
Se spilleplan
