|
|
(Foto: Rumle Skafte)
"Rosmersholm" er måske nok et af Henrik Ibsens mindre kendte stykker, men det er så afgjort et af hans bedste. Og i disse dage spiller netop denne forestilling på Scala på Aarhus Teater i en særdeles vellykket udgave.
Aarhus Teaters version af Rosmersholm har Thomas Bang og Marie Louise Wille i de bærende roller som den frafaldne præst Johannes Rosmer og hans husbestyrerinde Rebekka West. Forestillingen er iscenesat af Thomas Bendixen og den fremviser Ibsens dramatikerevner, når de er bedst.
På Rosmersholm lever Johannes Rosmer som enkemand, efter hans hustru Beate har taget sit eget liv - tilsyneladende drevet af sindssyge. Han har mistet sin barnetro og er stoppet i sit embede som præst. På denne tid vinder også nye forhold frem i Norge. De traditionelle dyder bliver udfordret af de frisindede og nytænkende unge. Kampen mellem det gamle og det nye raser både offentligt i samfundet og i hovedpersonernes indre.
Rosmersholm er en fortælling mættet af tvetydigheder og symbolik. Intet udsagn og ingen handling er entydig - og personerne på Rosmersholm har svært ved at slippe fri af fortiden. Den hjemsøger dem i form af de hvide heste, som Madam Helseth (spillet af Inge Sofie Skovbo) tror så fuldt og fast på. Men som i Ibsens Gengangere ses de hvide heste - fortidens spøgelser - aldrig på scenen. De eksisterer kun gennem fortællingen og som en grundlæggende stemning gennem hele forestillingen.
I det hele taget er det kendetegnende for denne opsætning af Rosmersholm, at den kan ses og forstås på mange niveauer. Har man lyst til at se en velinstrueret, velspillet og særdeles underholdende forestilling, så er Rosmersholm et godt valg - uanset om man har forudgående kendskab til Ibsen eller ej. Men samme forestilling vil også tiltale Ibsen-kendere, for der er masser af stof til eftertanke og til efterfølgende analyser og fortolkninger. De har fået det hele med på Aarhus Teater denne gang.
Scenografien spiller godt sammen med stykket og giver på samme tid oplevelsen af noget traditionelt og en fornemmelse af noget nutidigt - uden dog på noget tidspunkt at stjæle fokus fra ord og handling på scenen.
Desuden er Rosmersholm naturligvis præget af den karakteristiske kvindefigur: Rebekka West er på samme tid udspekuleret og i sine følelsers vold. Hun har måske - måske ikke - drevet Beate i døden. Og måske - måske ikke - fordi hun ville have Johannes Rosmer for sig selv. Marie Louise Wille bliver på scenen til personificeringen af Ibsen-kvinden - uanset om hun hedder Rebekka, Nora, Irene, Hilde, Hedda eller noget helt sjette - og hun gør det glimrende. I det hele taget er det en velcastet forestilling, hvor også især Kim Veisgaard i rollen som Johannes Rosmers tidligere huslærer, Ulrik Brendel, bør fremhæves. I to korte optrædener på scenen spiller han sin rolle med en intensitet, så man først drages af hans maniske udredninger om ideer, han vil dele med verden, for lidt senere at opleve en sørgeligt depressiv stemning, da hans luftkastel er blevet sprængt for næsen af ham.
Samlet set kan man bare håbe, at Aarhus Teater snart sætter flere Ibsen-klassikere på programmet!
Rosmersholm
Aarhus Teater, Scala
Se spilletider
