(Foto: Rasmus Baaner)
Netop nu har du mulighed for at opleve spritny, dansk dramatik på Aarhus Teater. Julie Petrine Glargaards forestilling, "Glasbobler" har netop haft premiere. Og der er håb for dansk dramatiks fremtid.
Glasbobler er en fortælling om menneskeskæbner. Om livet og døden og alt derimellem. Ønsker, drømme og beslutninger, som kan være svære at træffe alene. Det kan lyde banalt, men det er det på forunderlig vis ikke.
Der er kun 15 scener i Glasbobler, og gennem hele forestillingen tælles der ned på en lystavle på bagvæggen. Vi møder fem meget forskellige mennesker, som tilsyneladende intet har til fælles. Men de fems liv - skæbner om man vil - er knyttet sammen. Både i den fysiske verden og gennem følelsesmæssigt relaterede oplevelser.
Der er de to ældre mennesker, Fru Staale og Reichardt (Inge Sofie Skovbo og Victor Marcussen) og de to unge kvinder Mille og Reichardts datter Esther (Sicilia Gadborg Høegh og Mette Døssing). Og så er der Jacob - Milles kæreste og Fru Staales hjemmehjælper (Thomas Bang).
Fra start er det tydeligt, at de fem skal bindes sammen. Og det bliver de. Men bare på en langt finere og langt mindre banal måde, end man kunne have ventet.
"Ung eller gammel, ingen kan vide sig sikker. En blodprop kan være en blodprop, det kan også være et symptom. På noget andet," som Fru Staale tørt konstaterer til Esther.
Ingen kan vide sig sikker. Ingen kan vide, hvem der dør først, eller hvorfor eller hvordan. Omdrejningspunktet i Glasbobler er både livet og døden. Og hvordan hvert menneske må træffe de sværeste valg alene. Og hvis man kan gå gennem livet uden at såre andre, så er det fordi man har levet i en glasboble. Og ja, det lyder måske som lommefilosofi, men sådan fremstår det ikke på scenen.
Glasbobler er en fin forestilling, der suppleres af en enkel, men effektfuld scenografi. Scenen ændrer konstant karakter, selvom selve scenografien er ganske statisk. Der er skabt fine rum i rummet, som gør det muligt for skuespillerne at skabe forskellige troværdige rammer. Uanset om det er en hospitalsstue, en lejlighed eller en station. Det fungerer upåklageligt.
Faktisk er Glasbobler nærmest som et skoleeksempel på en forestilling, hvor den dramatiske tekst, skuespillernes præstationer, scenografi og instruktion går op i en højere enhed. Det er ganske enkelt en virkelig fin iscenesættelse, hvor man som publikum når igennem hele følelsesregistret.
GLASBOBLER
Aarhus Teater
Se spilleplan
