Historien er kort at nogle inkarnerede Cliff Richard fans ligger i kø for at købe billetter til en Cliff Richard koncert. En af folkene i køen hedder Harry Stubbs og han gik i skole sammen med Harry Webb, som Cliff Richard hed den gang, og de var bedste venner. Cliff Richard kommer ned for at møde de fans, som står i kø til koncerten og han synger "Living Doll" og "Lucky Lips" sammen med Harry Stubbs, dog uden at genkende ham fra dengang. Første del af showet går med at ligge i kø og tænke tilbage til, hvordan det hele begyndte med dertilhørende flashback-sange. Anden del af showet er seks måneder senere til selve koncerten, hvor de inkarnerede fans mødes igen for at høre Cliff Richard synge alle de gamle hits sammen med sit band The Shadows.
I første halvdel af showet kan man godt være lidt skuffet over, at der ikke bliver sunget flere af de gamle hits, men mere nogle forholdsvis ukendte sange. Til gengæld kan man så more sig over de fans, der ligger i kø, og den tydelig forskel på de sociale klasser, som findes i England. Anden halvdel af showet er bygget op som en decideret koncert og her kommer hit efter hit så publikum næppe kan sidde stille, med mindre man altså er en af de mænd, som er blevet slæbt med at sin kone, selvom man overhovedet ikke kan fordrage Cliff Richard!
Musikerne som spiller The Shadows er helt forrygende og er i høj grad med til at sætte stemningen. De to sangere som spiller henholdsvis den unge og den gamle Cliff Richard er også gode, især Jimmy Jemain som spiller den gamle eller nutidige Cliff Richard er meget overbevisende både som sanger, danser og når han taler med publikum. Det er dog tydeligt at det ikke er den ægte varer og sangerne har svært ved at engagere publikum til a synge med mm.