Flere nyheder

 
Litteratur
Æbler og pærer

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Æbler og pærer
Man. 9. aug. 2004

Sandra Leigh Draznins opskrifter kan virkeligt få tænderne til at løbe i vand og kogebogen bliver simpelthen guld værd til efteråret, især for havefolket, som ellers har svært ved at finde på noget at bruge havens mange æbler og pærer til.

Forfatteren er undertiden rigeligt frelst med hensyn til, at der i de fleste opskrifter opfordres til, at der anvendes økologisk frugt. Dette kan man så vælge at følge eller at springe op og falde ned på, alt efter temperament. Frugten rundt om i haverne vil jo være økologisk under alle omstændigheder.

Bogens sider er af lækkert glittet papir; - hvordan dette kan hænge sammen med den økologiske tankegang, kan man undre sig over, men bogen er i hvert tilfælde lækker at have med i køkkenet, idet den både kan tørres af og forblive åben på den valgte opskrift.

Teksten har en god opbygning og en let forståelig gennemgang af opskriften. Opskrifterne er desværre ikke opstillet i punktform, men de er generelt så enkle og korte, at det er nemt at overskue teksten og finde tilbage til hvor man kom til. Der er masser af gode tips til andre ingredienser eller anvendelsesmuligheder, som gør at der reelt er mange flere opskrifter end de 28, der er på listen i indholdsfortegnelsen.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Sandra Leigh Draznin: Æbler og pærer
Forlag: Aschehoug
Udgivelsesdato: 02.08.2004
Sideantal: 64 sider
ISBN: 87-11-16804-8