Flere nyheder

 
Litteratur
Topfeber

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Topfeber
Tir. 2. jan. 2007

Søren Gudmann havde en drøm, at han ville være den første dansker, som besteg det højeste bjerg på hvert af jordens syv kontinenter; Mount Everest i Asien, Denalii i Nordamerika, Aconcagua i Sydamerika, Vinson på Antarktis, Ebrus i Europa, Killimanjaro i Afrika og Kosciuszko i Australien. Denne samling bjerge kaldes blandt bjegbestigere Seven Summits.

Udover at blive den første dansker, som gennemførte Seven Summits, ville Søren Gudmann også slå tidsrekorden for at gennemføre de syv ekspeditioner, denne rekord var ved projektets start på 214 dage.

Bogen Topfeber handler om alle de tanker, følelser og oplevelser, som Søren Gudmann havde under sit rekordforsøg. Selvom bogen er velskrevet, er det nok svært at forstå de store følelser, hvis man aldrig har forsøgt sig med bjergbestigning, men efter at have læst bogen, kan man næsten ikke undgå at have fået lyst til at prøve denne udmarvende sportsgren.

Mount Everest er det mest krævende bjerg at skulle bestige, og Søren Gudmann øver sig på flere mindre bjerge, inden han endelig tager skridtet fuldt ud og kaster sig over Everest, velvidende at klarer han ikke den, så strander hans rekordforsøg på Seven Summits der. Mount Everest bliver en skrap oplevelse, hvor Søren kommer til at udforske sine yderste grænser for sin formåen og kommer igennem hele følelsesregisteret. Efter Mount Everest er der kun de "lette" bjerge tilbage, og, fornemmer man lidt på Søren, kun almindeligt hårdt slid for at opnå at slå tidsrekorden på Seven Summits.

Der er dog ingen bjerge, der er lette, og det koster blod, sved og tårer, før Søren opnår at stå på sit syvende bjerg, toppen af Vinson massivet på Antarktis den 14. december 2005, kun 193 dage efter at have besteget Mount everest. Rekorden er dermed slået, og han har nået Seven Summits som den første dansker nogensinde. Efter den store triumf bliver luften slået ud af ham, da han efter nedstigningen hører, at han alligevel ikke har slået rekorden, da der er en amerikaner, som klarede Seven Summits på 187 dage, lige før Søren selv nåede toppen på det sidste bjerg. Som Søren skriver, "jeg havde ikke regnet med at den var en rekord, jeg kunne have ret længe, men slet ikke at have haft den, det er noget af en nedtur".

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Søren Gudmann: Topfeber
Forlag: Aschehoug
Sider: 224
Udgivelsesdato: 31.10.2006
ISBN: 87-11-30035-3