Flere nyheder

 
Teater
Jul på slottet

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Jul på slottet
Tor. 29. nov. 2007

Juleeventyret om den smukke prinsesse Miamaja, der må grueligt meget igennem, før hun får sin elskede prins Valentin, er en juleinstitution, næsten kun overgået af Jul i Gammelby og Nøddebo Præstegaard. Filuren og Den Jyske Opera har lavet en musikalsk børneforestilling med nogenlunde succes.

Opsætningen er sjov og underholdende, men den mangler lidt glød og har naturligvis ikke nær så mange nuancer som tv-udgaven. Den er dog allerede stort set udsolgt, men den bliver sat op igen.

Julen nærmer sig i det lille kongerige, men problemerne tårner sig op. Det er ikke gået for godt i krigen. Rent faktisk er den tabt, men
fjenden Montania tilbyder storslået at slå en streg over gælden, hvis kongen vil lade sin eneste datter, den skønne Miamaja, gifte sig med Montanias prins inden jul. For at føje sin datter, der bestemt ikke nærer ønsker i den retning, afskaffer kongen julen, så hun ikke behøver at blive gift. Den er nisserne på loftet ikke med på, så de gør alt, hvad de kan for at sprede julestemning og rede trådene ud, så julen kan reddes.

På trods af en lille scene og kun fire skuespillere og en fortæller lykkes det rigtigt godt at skabe en forestilling, som foregår i de mange afkroge af slottet, fra tronsalen til nissernes loft. Der er et levende skift mellem scenerne, og med Mikkel Stubbe Teglbjærg som fortæller har historien en god dynamik - der sker hele tiden noget nyt.

Forestillingen på en time kan naturligvis ikke rumme alle de nuancer og sidehistorier som tv-udgaven, og der er mange personer, der er skåret væk, men kernen i historien er bevaret på fin vis.

Da den jyske opera er med til at sætte forestillingen op, er der også mange stykker med flot sang, som også er med til at give en god helhed. Kim Veisgaard, der havde en glansrolle som Junker Juchs i tv-serien, har instrueret denne udgave med nogenlunde held - det er en historie, som hænger godt sammen og har masser af sjove pointer, men til slut sidder man og føler, at det lige manglede den sidste gnist - at børnene som så forestillingen ikke havde være helt så opslugt, som man kunne ønske.

Fotograf: Anders Bach

Se spilletider