En overvældende udsmykning med bladguld, adskillige sceneskift og hundredevis af kostumer samt et dygtigt ensemble udgør essensen i Det Ny Teaters opsætning af musicalklassiskeren 'The King and I'. Desværre for de mange talentfulde medvirkende og den smukke opsætning, lever selve historien ikke op til standarden - nærmest tværtimod.
Historien i The King and I bygger på Margaret Landons roman Anna and the King, som udkom i 1944. Historien er enkel. Den britiske kvinde Anna Leonowens rejser til Bangkok med sin lille søn Louis, for at undervise den siamesiske konges børn i engelsk. Her oplever hun en kultur, der er radikalt anderledes end den europæiske, som hun kender - ikke mindst, fordi kongen har 82 børn med et ikke nærmere angivet antal hustruer.
Anna har svært ved at tilpasse sig forholdene. Hun føler sig på en gang tiltrukket og frastødt af kongen, som hun dog beslutter at hjælpe med at forbedre hans dårlige ry i Europa. Men da kongen vil piske én af sine hustruer som straf for utroskab, lægger Anna sig imellem. Denne kontrovers markerer slutningen på Annas tid som lærerinde i paladset i Siam.
Oplevelsen af The King and I er ambivalent, for mens man på den ene side fryder sig over den gennemført overdådige scenografi, et top-professionelt ensemble og talentfulde børn i alle aldre, så er man på den anden side ved at falde i søvn over den historie, der fortælles.
Spændingen i The King and I er om muligt ikke eksisterende. Det nærmeste, man kommer et klimaks, er i slutningen af 1. akt, hvor englænderne ankommer til byen før tid, og det derfor er tvivlsomt, om Anna vil kunne nå både at sy europæiske kjoler til alle kongens hustruer og på samme tid lære dem europæiske manerer. Men i startscenen af 2. akt står alle hustruerne nydeligt klædt i helt store skrud med glimmer og flæser, der ville kunne bringe et hvilket som helst europæisk hof til skamme. Det store problem - fortælligens klimaks, som i sig selv ikke var særligt interessant - har altså løst sig selv hen over pausen uden yderligere forklaring.
Samme intetsigende situation gør sig gældende i Annas store skænderi med kongen, hvor hun beslutter af rejse fra landet. Man ser de skændes, man hører deres ord. Men ordene falder til jorden og tager form af bagateller. Der er intet at udsætte på hverken sang- eller skuespilpræstationerne for stykkets to hovedrolleindehavere Charlotte Guldberg og Peter Jorde, der spiller henholdsvis Anna og Kongen, men det materiale, de har haft at arbejde med, har bare ikke været tilstrækkeligt.
En enkel scene er dog værd at fremhæve. Under det britiske besøg i paladset fremfører kongens hustruer deres version af Onkel Toms Hytte på teatret. Denne forestilling i forestillingen er uden tvivl hele stykkets absolutte højdepunkt. Selvom handlingen i Onkel Toms Hytte er forkortet og forenkelt og tilsat lidt buddhisme, så er den farvestrålende og velspillet. Især Susanne Thoréns præstation som den unge, flygtende slave Eliza er uovertruffen.
Der er ingen tvivl om, at samtlige medvirkende i såvel ensemblet som i orkesteret er dygtige og professionelle folk. Opsætningen er i sig selv fabelagtig og storslået, så hvis man synes om musicals for det visuelle indtryks skyld og ikke på grund af den gode historie eller den unikke musik, så er The King and I på Det Ny Teater trods alt et besøg værd.
Det Ny Teater: The King and I
Se spilletider
