At en forestilling med så mange år på bagen stadig spiller verden over, fortæller næsten det hele. "Operation : Orfeo" er en visuel og musikalsk perle, som man kan se igen og igen. Det er ikke en forestilling for den brede masse - nærmere tværtimod - men det er dog alligevel en uovertruffen sanselig oplevelse, med meget få skønhedsfejl.
I disse dage gæster Hotel Proformas forestilling Operation : Orfeo Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
Operation : Orfeo, som uden sammenligning er Hotel Proformas bedste og mest kendte opsætning, bygger på myten om Orfeus, der rejser til dødsriget for at hente sin elskede Eurydike tilbage fra de døde. Historien titter frem ind i mellem, men generelt er fortællingen sekundær, mens det er lyd- og billedsiden, der er i fokus.
Scenografien til forestillingen er helt speciel. Igennem en stor firkantet, hvid ramme ses en hvid trappe. Udtrykket ændres ved hjælp af lys og mørke, og ved at de 14 medvirkende ændrer position på trappen.
Alt er enkelt og stilrent. Alle på scenen har ens, sort tøj på. Kun danseren skiller sig en smule ud, idet hun ikke bærer den karakteristiske krone-lignende hovedbeklædning, som pryder de 13 korsangeres hoveder.
Rent visuelt er Operation : Orfeo et lille mesterværk. Samspillet mellem de strømlignede kulisser og de menneskelige kroppes bevægelser er kontrastfyldt og virker dermed som et helt blændværk. Perspektivet skubbes og øjet snydes. Idet alle de medvirkende bøjer sig let forover, får man pludselig som beskuer følelsen af, at man betragter scenebilledet oppefra og ned og ikke direkte forfra, som det faktisk er tilfældet.
Med ganske få virkemidler skabes et interessant og originalt billede. En hel forestilling udspillet på en trappe og indrammet af en hvid kasse lyder umiddelbart ikke interessant, men det er det. Sangerne færdes naturligt rundt på trappen og skaber en hel lille verden der midt på teatrets ellers velkendte scene.
Forestillingens grand finale er et effektfuldt sammensurium af laserlys og røg, som tilsammen danner illusionen om et bølgende, grønt hav, der først opsluger scenen og dernæst langsomt publikum. Begyndende fra de første parketrækker og fortsættende op gennem hele salen, indtil alt inklusiv de øverste balkonrækker er opslugt. Tilskuerne får følelsen af at befinde sig på havets bund og kunne se op på havet nedefra. Et lille teknisk vidunder i en generelt vellykket forestilling.
Men det er ikke kun på billedsiden at Operation : Orfeo er vellykket. Musikken er fantastisk og bliver båret frem af fremragende musikalske talenter fra Letlands Nationalopera og Letlands Radiokor. Musikken er præget af kontraster og disharmonier, som er så professionelt og sikkert udført, at man kun kan fascineres af Bo Holtens arrangement. Kun selve ordene i librettoen, som bygger på digte af Ib Michael bliver indimellem en smule for klichéfyldte, men hvis man er i stand til at abstrahere fra dem, så er det på ingen måde ødelæggende for forestillingen som helhed.
Hvis man hører til dem der mener, at Hotel Proformas seneste forestillinger har været af middelmådig karakter, så er det bestemt en god idé at blive mindet om, hvordan Hotel Proforma var, da de var på toppen. Operation : Orfeo er blevet en moderne klassiker, der for længst er gået over i teaterhistorien - og med god grund!
Foto: Roberto Fortuna
Det Kongelige Teater: Operation : Orfeo
