|
|
155 år efter vores store filosof Søren Aabye Kierkegaard blev begravet på Assistens Kirkegård, er Peter Tudvad dykket ned i forfatterskabets mørke sider. Han dokumenterer på velkendt grundig vis, at eksistentialismens fader, den store individualist for Vorherre, dyrkede en teologisk begrundet antisemitisme, som står tydeligt frem i det store forfatterskab.
Peter Tudvad er velkendt for sin Kierkegaard-forskning, der betoner filosoffens religiøst begrundede etik som den dominerende faktor, hvor andre har fremlæst en legende, filosoferende dandy, for hvem den æstetiske side af forfatterskabet stod stærkest i overensstemmelse med hans liv. Den offentligt førte polemik mellem Joachim Garff og Peter Tudvad førte til, at sidstnævnte opgav sin stilling på Kierkegaard-instituttet og de sidste år har ernæret sig som forfatter.
Men Tudvad er først og fremmest en dreven arkivrotte, der samvittighedsfuldt eftergår sine kilder og i sine bøger fremlægger dokumentation for de fremførte påstande, hvilket har gjort læsningen af hans bøger til en oplysende, men også tung oplevelse. Man mærker i denne vigtige bog om Kierkegaards syn på jøderne, at Tudvad har tilstræbt en mere letflydende prosa og en mere læsevenlig opdeling af materialet, hvilket gør denne bog til hans - efter min mening - stærkeste udgivelse til dato. Og bogens emne er da også sprængfarligt stof.
At Danmarks største - nogle ville sige eneste - filosof havde klare antisemitiske synspunkter er ikke en spritny iagttagelse, men Tudvad er den første, der har haft modet til at udføre det grundige forskningsarbejde, der behandler problematikken med det vid og den nådesløse nøgternhed, det har krav på.
Læseren føres kompetent gennem det tidlige 1800-tals såkaldt litterære og den senere korporlige jødefejde, der udgør den samtidshistoriske kontekst for den opvoksende Kierkegaards oplevelse af, hvordan det københavnske - og internationale - samfund opfattede jøderne. Danmark gik som bekendt statsbankerot i 1813, og toneangivende skikkelser holdt sig ikke tilbage fra at udpege de pengepugende jøder som syndebukke. Men Kierkegaards antisemitisme var naturligvis ikke drevet af forsimplede politiske analyser, tværtimod bundede den i en teologisk analyse, der blandt andet fokuserede på, at jødernes kollektivistisk indstillede religion var berøvet nåden ved den (fejlagtige) manglende anerkendelse af Jesus som værende guds søn.
Tudvad udfolder Kierkegaards synspunkt i forhold til tidligere og samtidige teologer og endevender dagbogsnotater og udgivne værker for at vise, hvordan synet på jødedommen udvikles gennem forfatterskabet. Alt dette er overbevisende og yderst kompetent. Ydermere helliger Tudvad et helt afsnit til en beskrivelse af de jøder, der spillede en rolle i Kierkegaards liv, og det er virkelig interessant læsning, da det blandt andet afslører en ikke uvæsentlig brudflade mellem den abstrakt tænkende filosofs begrebslige domme og den i kød og blod levende Søren, der var en del af et levende samfund af tænkende og sansende individer i kongens København.
Der er intet at betænke sig på for den idéhistorisk interesserede; denne bog er et must ! Har man en interesse i Kierkegaard, men uden man føler sig helt på toppen af hans værker og hovedbegreber, så skal man ikke lade sig skræmme af bogens omfang. Tværtimod vil man nok opleve, at læsningen af de værker, det hele drejer sig om, vil få tilføjet nye dimensioner ved læsning af Tudvads bog, både i forståelsen af teologiske spidsfindigheder, som ikke lige blev berørt i kristendomsundervisningen, samt i forståelsen af den vigtige tid Kierkegaard skrev og levede i.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Peter Tudvad: Stadier på antisemitismens vej - Søren Kierkegaard og jøderne
Rosinante, 585 sider
ISBN: 9788763815383
