|
|
Pseudonymet Lars Kepler har atter skrevet en spændingsroman, der læser sig selv. De gode er rigtigt gode og dygtige, og de onde er rigtigt onde, men selvom bogen er kulørt, styres der uden om de værste klichéer, og man møder nogle interessante karakterer undervejs. Desværre er "Paganinikontrakten" glemt lige så hurtigt, som den er læst.
Litteraterne Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril fik forrige år stor opmærksomhed, da den svenske presse løb over af spekulationer om, hvem der gemte sig bag pseudonymet "Lars Kepler". Nu er gættelegen ovre, og anden bog skal vise, om parret stadig kan holde dampen oppe på det lukrative krimimarked. Umiddelbart er svaret ja, for der er fart på lige fra starten, hvor den smukke, unge, idealistiske Penelope først kæmper verbalt mod den svenske våbenhandelsindustri og derefter forfølges i vild jagt i den stockholmske skærgård.
Hos politiet har vi den finlandssvenske kriminalkommissær Joona Linna, der dog ikke er ung og smuk, men til gengæld rasende dygtig og heller ikke uden humor. Han er heldigvis ikke ene mand mod systemet, men alligevel må han klare de fleste situationer selv assisteret af sin ufejlbarlige mavefornemmelse, og i dette bind også af den lige så kompetente, guddommeligt smukke boksemester af en 25-årig politikvinde.
Ligene tårner sig op i bogen, og det er i mine øjne et plus, at forfatterne ikke holder sig tilbage fra nogen som helst kulørte plotelementer, når de nu har besluttet sig for at skrive spændingslitteratur.
Der er ikke det store mysterium at opklare, spørgsmålet er mere, hvordan brikkerne vil falde på plads. Sproget er lige ud af landevejen med naturlig dialog, underspillede iagttagelser og humor. Der er ganske vist en tråd, der involverer komponisten Paganini og en pianist, der af dunkle årsager ikke længere spiller, men trods de smagfulde, smukke mennesker kammer bogen aldrig over i det prætentiøse, men forbliver ærlig underholdningslitteratur.
Hvor forgængeren Hypnotisøren var langt uhyggeligere i dens beskrivelse af Stockholms trøstesløse forstæder, så trænger den voldsomme grusomhed i Paganinikontrakten aldrig ned under huden. Om det er godt eller skidt, må være op til ens egne præferencer. Sikkert er det, at bogen opfylder et stort publikums efterspørgsel efter nervepirrende spænding. Man bladrer ivrigt videre for at se, hvor den vilde jagt går hen, men også fordi det er fundamentalt underholdende at være i et selskab, hvor helte, skurke og alle dem midt i mellem bare er forbandet dygtige til det de laver. "Competence porn" kaldes det i USA, og bogen har et skoleeksempel, hvor Joona Linna kigger forbi politiskolen. Efter at han er gået, hiver underviseren en overvågningsvideo frem af pensum, der viser, hvordan Joona overmander en bankrøver ved hjælp af en defekt pistol. Der er med andre ord mere Jan Guillou end Sjövall og Wahlöö på spil her.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Lars Kepler: Paganinikontrakten
Gyldendal, 583 sider
ISBN: 9788702084962
