(Foto: Susanne Mertz)
Ina-Miriam Rosenbaum leverer en forrygende pragtpræstation som Dr. Joseph Goebbels i Rhea Lemans nyskrevne sorte komedie, "Hitler on the Roof". Her overværer vi mødet mellem to af Hitlers topfolk mange år efter krigens afslutning, to ødelagte mennesker, der ikke kan se deres fortid i øjnene og give slip på den. Stærkt, rørende og komisk.
Førerbunkeren 2011: I alle årene siden 2. verdenskrigs afslutning har Goebbels trofast udsendt sin propaganda fra bunkeren. Komplet isoleret fra omverdenen er mindet om hans døde børn det eneste, der bryder hans ensomhed. Ind træder Leni Riefenstahl, Hitlers filminstruktør, for at frelse ham, men kan der være nogen frelse for nogen af dem?
Ina-Miriam Rosenbaum er fænomenal som Dr. Joseph Goebbels. Det er utroligt, hvordan hun forvandler sig til en plaget gammel mandsling, snart rasende, snart liderlig og snart med bitre tårer i øjenkrogen. Ensomheden og den stærke længsel efter børnene gør denne Goebbels til en tragisk figur, samtidig med at han er dybt komisk, når han f.eks. prøver at bestige den dobbelt så høje Leni.
Hele første akt er Ina-Miriam Rosenbaum alene på scenen, uden at det nogensinde bliver langsomt eller trægt. Det er meget imponerende. Heldigvis fungerer både lys og lydeffekter upåklageligt, og man føler sig fra første øjeblik hensat til en bunker under beskydning.
I anden akt får hun selskab af Kristian Holm Joensen som Leni Riefenstahl, den famøse filminstruktør som var med til at sælge Hitlers budskab til de store masser. På én gang flirtende og skrøbelig, ydmygende og ydmyget står hun over for propagandaministeren, mens hun blindt insisterer på kunsten for kunstens skyld og fralægger sig ethvert ansvar for nazismens uhyrligheder.
Hvorfor vælger Rhea Leman at bytte rundt på kønnene? Den feminine, lille Goebbels med sit deformerede ben levede langt fra op til det germanske ideal, mens den høje, lyshårede Leni måske lignede den ariske drøm, men levede et højst atypisk liv i et meget mandsdomineret samfund. På den måde understreger kønsskiftet deres status som kønslige outsidere, der ikke desto mindre forførte et helt folk med deres kunst og propaganda.
Naturligvis er der en vis komik i denne ombytning ligesom den kendsgerning, at en af Hitlers absolutte topfolk spilles af en jødisk kvinde - i et stykke, der i øvrigt er skrevet af en anden jødisk kvinde. Begge skuespillere formår dog hurtigt at overbevise så fuldstændigt om deres personaer, at det kun glimtvis er noget, man som publikum er bevidst om.
Hitler on the Roof stiller mange spørgsmål omkring ansvar og fornægtelse og formår samtidig at menneskeliggøre nogle af nazismens store frontløbere i en enestående og stærkt underholdende kombination af alvor, tragik og humor. Kan varmt anbefales.
Hitler on the Roof - Københavns Musikteater
Se spilletider
