(Foto: Rasmus Baaner)
Molière drømte hele sit liv om at skrive en tragedie, som ville få samme succes som hans komedier. I den bearbejdning, Aarhus Teater har foretaget af "Tartuffe", er dette måske endelig lykkes. Scenen er bygget op som barokhave, replikkerne er på vers, og de medvirkende er nogle af teatrets ypperligste skuespillere.
Når man ser listen over de medvirkende skuespillere, er det umuligt ikke at få høje forventninger til Aarhus Teaters opsætning af Molières Tartuffe. En forestilling, forfatteren nær var blevet brændt på bålet for at have skrevet, og som er berømt for at blive forbudt umiddelbart efter premieren.
Tartuffe er en mand, som ved at spille god og hellig ganske fordrejer hovedet på Orgon, som føler sig kaldet til at tage den hellige mand ind i sit hus og i sidste ende tilbyde ham alt sit jordiske gods samt sin datter, som egentlig er lovet væk til anden side.
Resten af Orgons husholdning ryster på hovedet af ham, da de sagtens kan se, hvor hyklerisk og dobbeltmoralsk Tartuffe i virkeligheden er. Først da Orgon indser, at Tartuffe i virkeligheden er ude på at forføre hans kone, Elmire, forstår han, at han er blevet narret, men der er det måske for sent?
På Aarhus Teater spilles Tartuffe af Peter Flyvholm, hvis gummiansigt gør figuren mere grinagtig end egentlig farlig. Anders Baggesens Orgon fremstilles som lige dele naiv og følsom; et grundlæggende godt menneske, som tror på det bedste i sine medmennesker. Han mener, at Tartuffe er et fantastisk godt menneske, og derfor er han villig til at bortgifte sin datter Marianne (Mette Døssing) til Tartuffe mod hendes vilje og samtidig forære al sin ejendom til ham.
Inge Sofie Skovbo er mageløs som Madame Pernelle. Orgons kone, Elmire, spilles af Dorthe Hansen Carlsen, som nok kan fyre op under den gode Tartuffe i sin korte kjole og højhælede sko. Dorine, tjenestepigen, som i virkeligheden styrer Orgons hus, spilles på udsøgt vis af Merete Voldstedlund. Kim Veisgaard spiller Elmires bror, som forsøger at give gode råd, men som oftest taler for døve ører, og endelig spilles Orgons søn, Damis, af Sargun Oshana og Valere, Mariannes kæreste, spilles af Andreas Jebro.
Tartuffe blev skrevet i 1664, og hele stykket er skrevet på vers, de såkaldte aleksandriner, hvor linjerne rimer to og to, hvilket er typisk for især tysk og fransk lyrik i barokken. I den danske oversættelse er rimene bibeholdt, ligesom scenen er sat i en labyrint, som ligner noget, man kunne se i en 1600tals barokhave. Sammenholdt med de parykker i nuancer af blåt, som de medvirkende har på, kunne man frygte, at stykket ville komme til at virke frygteligt gammeldags. Dette indtryk søges dog modvirket ved skuespillernes moderne påklædning, hip-hop-indslag, samt tilstedeværelsen af en computer, et toilet og et køleskab i labyrinten.
Opsætningen på Aarhus Teater opnår en rigtig god balance, hvor stykkets historiske kontekst bibeholdes, samtidig med at det får et moderne islæt. Ved at ændre i slutningen opnås en overraskende effekt. I forhold til denne effekt kunne der have været fokuseret mere på stykkets temaer, nemlig dobbeltmoral og hykleri. I stedet har man valgt at spille stykket som en komedie hele vejen til slutningen, hvor det pludselig bliver til en tragedie. Denne facon betyder, at stykket kommer til at virke lidt langtrukkent og uden ret meget bid og budskab.
Aarhus Teater - Tartuffe
Se spilletider
