I samarbejde med www.kultunaut.dk
  • Filtrer
  • Søg

    Genre

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
1/11 2016
Hinnerup Bibliotek & Kulturhus
Skovvej 18
8382 Hinnerup
Tlf: +45 51715240
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.2637, Lon 10.0593


Hvad er på færde?
Andet

Hvad er på færde?

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 00.

1. Sep kl. 00
Dato: Torsdag den 29. august til onsdag den 2. oktober 2024, kl. 00. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Fra d. 29, august til d. 2. oktober udstiller kunstneren Ulla Lampe i Uhresalen. Der er fernisering torsdag d. 29. august kl. 15.00-17.00, hvor alle er velkomne.

Med denne udstilling retter kunstner Ulla Lampe undrende opmærksomheden mod omgivelserne, mod naturen, mod mennesker, rum og de nære genstande. Ved første øjekast fremstår malerierne nærmest fotorealistiske; dog er hen­sigten ikke at gengive bestemt iagttaget virkelighed, men derimod at sætte fokus på en verden i stadig forandring.

Menneskeskabte genstande tiltrækker sig opmærksom­hed og giver stof til eftertanke. Spørgsmål trænger sig på. Hvad er på færde? Udstillingen kan opleves i bibliotekets betjente åbningstid.

Fernisering d. 29. august kl. 15.00-17.00 hvor alle er meget velkomne.

Udstillingen er støttet af Favrskov Kommunes Kunstud­valg

Baby Did a Bad Thing
Andet

Baby Did a Bad Thing

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 20.

4. Sep kl. 20
Dato: Onsdag den 4. september 2024, kl. 20. Pris: Entré: Ung/u. 22 år 150 kr, Forsalg 175 kr, Entré 200 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Hadsten Bibliotek Sted:

Melodisk folk/country.

'Mere folk end country'. Sådan beskriver bandet Baby Did a Bad Thing selv deres musik, som har begejstret både publikum og anmeldere.

Da musikbladet Gaffa i 23 anmeldte albummet 'Out of the Blue', skrev de bl.a.: 'Baby Did a Bad Thing har begået et album der simpelthen bare lyder godt - fra ende til anden!

Nu er bandet klar med nye sange, og resultatet er et modent, selvsikkert og velovervejet udspil, hvor de har givet plads til flerstemmigt kor og rockelementer.

Lyt med her

Dørene åbnes 19.15, hvor det også vil være muligt at købe lidt at drikke

Bang og bronzealderen
Andet

Bang og bronzealderen

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 10.

7. Sep kl. 10
Dato: Lørdag den 7. september 2024, kl. 10. Pris: Entré: Forsalg/entré 50 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Hadsten Bibliotek Sted:

Vil du med en tur i skoven? Vi skal besøge gravhøjene fra bronzealderen der ligger i Norringure Skov.

Til at gøre os klogere undervejs har vi allieret os med arkæolog Karsten Kristiansen, naturvejleder Vibe Søndergaard Jensen og naturplejer Poul Nørgaard Jensen - og så skal vi en tur tilbage i tiden med Kristian Bang Foss' roman: "Manden der bar solen". Man skal være klar til at vandre omkring 3 km., og have tøj og fodtøj på der passer til vejret. Biblioteket sørger for lidt forplejning.

I samarbejde med Naturvejledning Favrskov Kommune og Lokalhistorisk Arkiv Hammel.

Mødested offentliggøres snarest

Fællesskaber på fad i Hinnerup
Andet

Fællesskaber på fad i Hinnerup

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 18-21.

11. Sep kl. 18-21
Dato: Onsdag den 11. september 2024, kl. 18-21. Pris: Entré: Standard 125,0 Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

Fællessang, fællesspisning og nye, fælles oplevelser - med oplæg af Peder Meyhoff.

Vi tror på at fællesspisninger handler om meget mere end mad. Og for at skabe nye fællesskaber, er der ikke noget mere oplagt end at starte med at spise sammen.
Derfor inviterer vi til fællesspisninger i kulturhusene i Hammel, Hinnerup og Hadsten, hvor vi starter og slutter med en fællessang, får et skønt måltid mad - serveret på fade, der cirkulerer rundt mellem deltagerne. Midtvejs er der et lille indslag.
Vi sikrer at rammen er hyggelig, indbydende, varm og velkommen, så kom bare - alene eller sammen med andre.

I Hinnerup får vi besøg af Peder Meyhoff, tidligere medlem af Favrskov Byråd og tidligere lærer på Teknisk Gymnasium. Peder vil fortælle os om hvordan den fælles mad har forandret sig over de sidste 40 år i bofællesskabet Overdrevet, hvor de 60 beboere spiser sammen 6 dage om ugen og dyrker meget af maden selv i deres store økologiske nyttehave - inklusiv opdræt af kyllinger, får og grise.

For hvordan er det spise vegetarisk? Eller blot at spise mindre kød?
Er det noget man kan vænne sig til sig? Noget man måske ligefrem kan lære at elske?
Vi mennesker er forskellige, og der er sikkert også mange forskellige svar, men grundlæggende handler det om vaner og smag. Vaner kan heldigvis brydes - men hvis det skal lykkes, skal alternativerne smage godt!

Der tillægges et gebyr på 10 kr. pr. ordre uanset antal billetter. Ved aflysning refunderes dette ikke. Der kan købes billetter til forsalgspris frem til 1 time før arrangementet starter

Din bevidste krop
Andet

Din bevidste krop

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus

16. Sep
Dato: Mandag den 16. september 2024 Pris: Entré: 269 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Arrangør: Psyke og Helbred Sted:

Foredrag - din bevidste krop. Din Bevidste Krop - forstå følelserne bag symptomer med den Psykosomatiske Traumemodel. Hvorfor har jeg symptomer?. Hvorfor kommer de nu?. Og hvorfor kommer de, der hvor de gør?

Den Psykosomatiske Traumemodel kan give dig konkret indsigt i, hvordan fysiske symptomer i din krop hænger sammen med følelsesmæssige temaer i dit liv - og hvordan du kan forandre dem.

Glæd dig til at høre Lars Mygind forklare om den bevidste krop, og glæd dig til en sjov aften, der fuldstændig kan forandre dit forhold til din krop og dine symptomer.

Har du tænkt over, hvorfor du ofte bliver syg, når du har det godt eller holder fri?

Lars Mygind forklarer i foredraget "Din bevidste krop", hvad du helt konkret kan gøre for at undgå denne nedetid eller afkorte den tid, hvor du ikke er på toppen - og så sætter han fokus på de fantastiske muligheder der opstår, når du forløser dine følelser og det budskab, din intelligente krop prøver at fortælle dig.

For kroppen arbejder altid på at hjælpe dig med dine følelsesmæssige udfordringer, og her har hvert eneste væv i kroppen sin helt særlige funktion. Foredraget er en øjenåbner udi psykosomatikken og hvordan du forstår din krop.

Om Lars Mygind
Lars er en skarp og underholdende formidler af Den Psykosomatiske Traumemodel (METAsundhed), tankefeltterapi, EFT og Transbiologisk traumeterapi gennem foredrag og undervisning, for mennesker med vidt forskellige baggrund.

Han ser sig selv som ekspert i traumer og udbrændthed/depression, kombineret med en stærk åndelig kontakt, som ofte skinner igennem i hans arbejde med mennesker.

Han er medforfatter til bøgerne "Forstå kroppens intelligens", "Tankefeltterapi & EFT", "Din intelligente krop" og "Tankefeltterapi - løsninger lige ved hånden" samt vært på flere DVD'ere fra Frog & Toad Publishing om tankefeltterapi og METAsundhed. Har solgt mere en 40.000 bøger på dansk.

Lars elsker at udfordre og arbejde med sig selv, og han brænder for at forandre verden og tror at det bedst sker indefra og ud.

Han tror på at når vi lærer at elske os selv, vil vi passe bedre på os selv og vores jord. Lars nyder gode nyheder, effektive healingsteknikker, at se andre få kæmpe AHA oplevelser, og selv at være på en indre rejse.

I fritiden holder han af at sejle og personlig udvikling.

Læs mere på hjemmesiden:

https://www.ifpf.dk/

Sneglecroquis
Andet

Sneglecroquis

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 19-21.

18. Sep kl. 19-21
Dato: Onsdag den 18. september 2024, kl. 19-21. Pris: Entré: 60 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

Sneglefart og lyttelæsning.

Savner du at tegne og trænger du til at sætte farten ned?

Kom til et par timers tegnehygge for voksne - med rolig musik, kaffe på kanden, og højtlæsning undervejs af et par små snegletekster.
Vi får besøg af de kæmpestore afrikanske congosnegle, der med deres langsomme liv inspirerer til at komme helt ned i gear.
Det er lige meget, om du er vant til at tegne - absolut alle er velkomne!

Biblioteket stiller tegneudstyr til rådighed.

Der tillægges et gebyr på 10 kr. pr. ordre uanset antal billetter. Ved aflysning refunderes dette ikke. Der kan købes billetter til forsalgspris frem til 1 time før arrangementet starter

Fællessang Uhresalen Hinnerup Bibliotek&Kulturhus
Andet

Fællessang Uhresalen Hinnerup Bibliotek&Kulturhus

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 10:00.

24. Sep kl. 10:00
Dato: Tirsdag den 24. september 2024, kl. 10:00. Pris: Ukendt Sted:

Vibeke Mølgaard Hansen sidder ved flyglet, og har på forhånd udvalgt nogle sange fra den nye højskolesangbog. Hun fortæller indledningsvis om de enkelte sange, som derefter synges. Der bliver også lejlighed til, at deltagerne selv kan ønske sange.

Spejlbilleder og molekyler (via livestream fra Aarhus Universitet)
Andet

Spejlbilleder og molekyler (via livestream fra Aarhus Universitet)

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 19-21.

24. Sep kl. 19-21
Dato: Tirsdag den 24. september 2024, kl. 19-21. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur - bl.a. når der udvikles nye lægemidler.

Dine to hænder er ikke ens: den ene hånd er et spejlbillede af den anden. På samme måde er det med en række vitale molekyler inden i os og omkring os - livets molekyler. De består af samme slags atomer, men er spejlbilleder af hinanden. Forunderligt nok er det ofte kun den ene af de to spejlbillede-versioner af disse molekyler der forekommer i os mennesker.

Ligesom kun højre hånd passer i en højre-handske, er det med spejlbillede-molekyler og receptorer for kroppens sanser: fx har molekylet, som passer i vores receptor for duften af jordbær, en spejlbillede-version - og dét molekyle sanser vi som duften af basilikum.

For andre molekyler kan den ene spejlbillede-version være vital for os, mens den anden version kan være giftig eller ligefrem dødelig.

Derfor er den rumlige opbygning af fx et lægemiddel ofte af afgørende betydning for dets biologiske og derigennem helbredsmæssige effekt. Under foredraget vil du høre eksempler på hvordan Aarhus-forskere har bidraget til udvikling af nye lægemidler pga. deres ekspertise i molekyler og deres spejlbilleder og hvordan denne nye forskning kan bidrage til en mere bæredygtig fremstilling af lægemidler.

Du vil også høre om hvordan spejlbillede-molekyler påvirker vores liv og omgivende samfund.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2017.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Søndagsmatiné Operaens største kærlighedshits!
Andet

Søndagsmatiné Operaens største kærlighedshits!

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 14.

29. Sep kl. 14
Dato: Søndag den 29. september 2024, kl. 14. Pris: Entré: Forsalg 150 kr, Entré 175 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Hadsten Bibliotek Sted:

En eftermiddag med masser af følelser og romantik. Oplev nogle af de operahits, der fortæller de allerbedste kærlighedshistorier.

En hyggelig søndagsmatiné hvor de tre professionelle musikere inviterer publikum med indenfor i operaens magiske verden. Koncerten krydres undervejs med underholdende og humoristiske historier, så der er plads til både operakender og nysgerrige 'nybegyndere'.
Traditionen tro serverer vi også et glas bobler undervejs i søndagsmatinéen.

Medvirkende: Julie Husballe: mezzosopran, Mikkel Baungaard Thomsen: baryton, David Peter Schmidt: koncertpianist og organist

Caspar Eric
Andet

Caspar Eric

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 19.

30. Sep kl. 19
Dato: Mandag den 30. september 2024, kl. 19. Pris: Entré: Forsalg 100 kr, Ung 75 kr, Entré 125 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Hadsten Bibliotek Sted:

Pop-poesi, samfundskritik og hudløs ærlighed.

"Apokalypserne rammer os asymmetrisk", et citat fra digtsamlingen "Vi kan gøre meget", rummer i al sin enkelhed meget af den berettigede systemkritik Caspar Eric kommer med i sit forfatterskab.

Ikke mange af samfundets store temaer går hans til tider politisk ukorrekte pen forbi; Klimakamp, kærlighed, kræft og ikke mindst den ulighed og asymmetriske adgang til verden som personer med anderledes kroppe møder.

Hør ham udfolde tankerne og holdningerne bag sin "pop-poesi", det ærlige og usminkede blik på verdens tilstand, som han så jordnært og selvudleverende skriver om

Jordens forhistoriske klimakatastrofer (via livestream fra Aarhus Universitet)
Andet

Jordens forhistoriske klimakatastrofer (via livestream fra Aarhus Universitet)

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 19-21.

1. Okt kl. 19-21
Dato: Tirsdag den 1. oktober 2024, kl. 19-21. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle i Jordens klimaforandringer, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?

Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange - fra ekstreme kuldeperioder hvor Jorden var dækket af is og sne til globale hedebølger med skove og krokodille-lignende dyr i Arktis. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle hele vejen igennem, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?

Én af Jordens unikke egenskaber er at dens yderste lag er brudt op i store plader som kan bevæge sig, kaldet pladetektonik. Når de tektoniske plader bevæger sig, kan det resultere i perioder med mange vulkanudbrud som tilfører CO2 til atmosfæren. Ligeledes kan bevægelse i de tektoniske plader også resultere i perioder med meget bjergkædedannelse som fjerner CO2 fra atmosfæren ved at omdanne CO2 til mineraler som bindes i jordlagene. Jordens pladetektonik har altså en tydelig indvirkning på vores klima via dens påvirkning på kulstof, C, et yderst vigtigt grundstof. Kulstof indgår i alle organiske forbindelser og har en helt essentiel rolle for livet på Jorden. Ud over at spille en rolle i biologiske processer på Jordens overflade er kulstof også en vigtig del af de geologiske processer dybt nede i jorden hvor man finder både olie, gas og mineraler. Udvekslingen af kulstof mellem atmosfæren, de biologiske processer på planetens overflade og de geologiske processer dybt nede i jorden kaldes for Jordens kulstofkredsløb.

Kom og hør om Jordens klimahistorie, kulstofkredsløbet og menneskers indflydelse på det. Du vil i foredraget også høre mere om omdannelse af CO2 til mineraler og hvordan forskerne vil udnytte Jordens geologiske lag til aktivt at fjerne CO2 fra atmosfæren. Jorden har en 4,6 mia. år lang klimahistorie - hvad kan vi lære af fortiden og hvor er vi på vej hen?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Film for de yngste
Andet

Film for de yngste

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, kl. 10-10.30.

4. Okt kl. 10-10.30
Dato: Fredag den 4. oktober 2024, kl. 10-10.30. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Vi viser 2-3 film på det store lærred i Uhresalen. For børn op til 6 år.

Viser 1-12 ud af 36 resultater 1 2 3