Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
25/9 2017
Kunstbygningen Filosoffen
Filosofgangen 30
5000 Odense C
Tlf: 63 75 08 90

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.3922, Lon 10.3804
Åbent: Tir-søn 11-17
Entré: Gratis

Kunstbygningen Filosoffen er en udstillingsbygning for kunst, design og kultur. Husets sale og vægge kan lejes af alle til udstilling. Udstillingerne er åben tirsdag-søndag kl. 11-17. Der er fri entré til alle udstillinger


Gratis
Sorgfestival24 Odense

Sorgfestival24 Odense

Denne Partoutbillet gælder til alt på Sorgfestivalen24 i Odense. Til kunstudstilling, musikkoncerter, artisttalks og sceneoptræden på Sorgfestivalen24 i Odense. Hele baduljen og eventuelle overraskelser. Sælges i begrænset antal frem til den 18. september.
Ukendt
Denne Partoutbillet gælder til alt på Sorgfestivalen24 i Odense. Til kunstudstilling, musikkoncerter, artisttalks og sceneoptræden på Sorgfestivalen24 i Odense. Hele baduljen og eventuelle overraskelser. Sælges i begrænset antal frem til den 18. september.

Location-update samt beskrivelse af de enkelte kunstnere med mere finder du på Sorgfestivalens hjemmeside, hvor du også kan købe billet, eller køb billet her

22/10: Fernisering med "Lise Müller og arttistalk med "Sasha R. Grasas" om tårer

25/10: Radiodrama.dk "Mormor må jeg arve dine guldtænder"

29/10: Artisttalk Rasmus Julius "Buster"

30/10: Artisttalk Bjarne Kingo "Tungsind som skaberkraft"

31/10: Artisttalk Lea Esther "Om forbundethed"

2/11: Emilie Topp Meyer "Mor, du må ikke dø"

2/11: Stina Bekker og Det Fynske Dansekompagni "The Unknown Dream"

3/11: Musicure "Musik som medicin"

3/11: Rørt "En koncert om sorg og savn"

Det bliver en festival, hvor der er fokus på sorgens mange udtryksformer med særlig fokus på, hvordan kunst kan skabe resonans og forbindelse til forskellige følelser af sorg. Nogle gange har vi ikke ord. Sorgen forsvinder ikke, men vi lærer at leve med den. I den proces kan kunsten bidrage. I et digt, et stykke musik, et maleri, et foto kan vi føle os genkendt, kan vi føle vores sorg genkendt, og i det øjeblik er vi mindre alene i sorgen, fordi vi ved, at andre oplever noget tilsvarende . Hvad der præcis skaber den genkendelse, er meget individuel og kan til tider også være ordløs.

De kunstnere, som vi har inviteret til sorgfestivalen, bidrager alle med ærbødighed, respekt og plads til at mindes dem, som er gået bort.

Der bliver udstillet værker i "Kunstbygningen Filosoffen" af både internationale og lokale kunstnere fra den 22. oktober til Allehelgensdag den 3. november 2024, hvor der også vil være artist talks m.m.

2. og 3. november vil der på " Frølageret" og i "Kunstbygningen Filosoffen" være tre koncerter, events og talks om det at miste, mindes og savne.

TAK til Odense kommunes kunstudvalg og musikudvalg for støtte til festivalen.

Det med småt: Billetter bliver ikke refunderet, men de må gerne videresælges eller gives til en anden der kan få glæde af den.
Læs mere
Gratis
Radiodrama.dk "Mormor må jeg arve dine guldtænder"

Radiodrama.dk "Mormor må jeg arve dine guldtænder"

Sammen lytter vi til en podcast om at gøre sig klar til at dø. Herefter drøfter vi det sammen, faciliteret af organisatorerne bag Radiodrama.dk.
Fri entré
Sammen lytter vi til en podcast om at gøre sig klar til at dø. Herefter drøfter vi det sammen, faciliteret af organisatorerne bag Radiodrama.dk.

Mormor må jeg arve dine guldtænder?

Er det morbidt at planlægge sin død, mens man stadig er sprællevende? Det mener 77-årige Gunvor Bjerre ikke. Det skal være let for de pårørende, så hun forbereder det ned til mindste detalje, samtidigt med at hun ser tilbage på alt det gode, men også alt det svære fra et langt levet liv. Og arbejdet med det gør hende fortrolig med tanken om det uundgåelige.

Sammen lytter vi til lydfortællingen "Mormor må jeg arve dine guldtænder?" og efterfølgende drøfter vi sammen det vi har hørt.

Radiodrama.dk arbejder professionelt med radiodrama, podcast og andre lydoplevelser. Du kan læse mere om Radiodrama.dk her.

Radiodrama lydfortælling er en del af Sorgfestivalen som er organiseret af Pratheo's venner der er en forening der fremmer kunstneriske udtryksformer der bidrager til at give sorgen sprog.

Det er gratis at deltage, men der skal bookes billet. Det kan du gøre her.
Artisttalk med Rasmus Julius. del af sorgfestivalen i Odense

Artisttalk med Rasmus Julius. del af sorgfestivalen i Odense

I 2012 mistede Rasmus Julius sin far, præcis en måned senere mistede han sin 5 dage gamle søn. Rasmus Julius foredrag handler om eftersorg, og om hvordan han gennem sine tegninger fik et sprog for sorgen. Artitsttalk som del af Sorgfestivalen24 i Odense.
40 kr
I 2012 mistede Rasmus Julius sin far, præcis en måned senere mistede han sin 5 dage gamle søn. Rasmus Julius foredrag handler om eftersorg, og om hvordan han gennem sine tegninger fik et sprog for sorgen. Artitsttalk som del af Sorgfestivalen24 i Odense.

Rasmus Julius tegninger som er blevet til en grafisk novelle der udkommer i efteråret 2024 og som han skal fortælle mere om på Bogforum i år. men inden udstilles han tegninger i Kunstbygningen Filosoffen og her giver han også denne artisttalk.

I artist talken taler Rasmus Julius med vand.phil. i filosofi Mette Richter om hvordan arbejdet med tegneserien "Buster" blev starten på en sorgproces, der hjalp ham videre. Rasmus Julius vil åbenhjertet fortælle om de tabuer der er forbundet med at miste et barn og om hvordan det er muligt at komme om på "sorgens anden side".

Udstillingen af Rasmus Julius tegninger kan ses gratis på "Kunstbygningen Filosoffen". Du kan købe billet til arttistalken det koster 40 kr. og er gratis for medlemmer af Pratheo's venner. Billetter købes her
Læs mere
Artisttalk Bjarne Kingo

Artisttalk Bjarne Kingo

En artisttalk om at få det mørke til det lyse gennem en kunstners kreativitet.
30 kr
En artisttalk om at få det mørke til det lyse gennem en kunstners kreativitet.

Bjarne Kingo er kolorist. Hos ham er farven og flademaleriet i centrum, ofte udformet i en stærk abstraktion - en kunst med baggrund i en stærk dansk tradition, der i dag er en sjældenhed på kunstscenen. Til Sorgfestivalen udstiller han malerier der udtrykker sorgens forskellige ansigter.

Til sin artisttalk vil Bjarne Kingo i en samtale med Cand.phil i filosofi Mette Richter samtale om den drivkraft der kan være i tungsindighed, som kan transformeres i en skaberkraft der resulterer i kunstværker. En trang til at gå med mørket ind i skaberkraften og få lyset ind i malerierne. En proces der kan være ganske udmattende, men som insisterer på at komme frem. Hvilket afspejles i Bjarne Kingos malerier.

Bjarne Kingos kunst er præget af hans lærere på Det Jyske Kunstakademi og dermed af traditionen i dansk kunst.Bjarne Kingo er uddannet på Det Jyske Kunstakademi 1970-75, med professorerne Niels Lergaard og Erling Frederiksen, og Johannes Carstensen og Emil Gregersen som lærere. Han er medlem af BKF. Kingo har desuden studeret ved Académie de la Grande Chaumière i Paris.

Bjarne Kingo udstiller som en del af Sorgfestivalen, der er organiseret af Pratheo's venner som er en forening der fremmer kunstneriske udtryk, der arbejder med sorg. Udstillingen er i Kunstbygningen Filosoffen fra d. 22/10 til d. 3/11 2024 og er gratis. du kan købe billetter til artitstatlken for 30 kr HER. Artistalken er gratis for medlemmer af Pratheo's venner.
Læs mere
Artisttalk med Lea Esther

Artisttalk med Lea Esther

Lea Esther er en en fynsk kunstner der i sine malerier ofte bruger træer og mennesker som motiver. Lea ser landskaber i ansigter eller hænder, bølger i håret. Artisttalk er en del af sorgfestivalen24 i Odense.
30 kr
Lea Esther er en en fynsk kunstner der i sine malerier ofte bruger træer og mennesker som motiver. Lea ser landskaber i ansigter eller hænder, bølger i håret. Artisttalk er en del af sorgfestivalen24 i Odense.

Linjer og former i menneskets krop gentager sig i naturen og vidner for Lea Esther om en forbundethed med noget større, som vi måske har glemt. Det vi kommer af, og det vi bliver til.

Lea Esther siger: "Styrken, forbundetheden, enkeltheden, men også det uudholdelige fænger mig og det interesserer mig at arbejde med denne tematik via det psykologiske portræt/motiv. Der er derfor ofte en underliggende mytologisk stemning i mine motiver, en melankoli og et savn, men også en kraft."

Artist talken er en samtale med cand.phil. i filosofi Mette Richter, hvor forbundetheden til naturen, mytologier og det psykologiske portræt vil blive drøftet. Vi kommer nærmere ind på hvordan sorgen som et grundvilkår i menneskets liv har været med til at finde symboler i naturen, som videregives i myter, men også i Lea Esthers maleriske udtryksform. Lea Esther fik til opgave at lytte til den musik der spilles på sorgfestivalen, og valgte at lade sig inspirere af Rørts musik, som er de malerier der kan ses udstillet på Sorgfestivalen i Kunstbygningen Filosoffen. Hele processen, om at få fat i noget fælles kollektivt vil blive drøftet nærmere. Rørt spiller på Frølagret 3. november kl. 19:00 -20:00.

Lea Esthers artisttalk er en del af Sorgfestivalen, der er organiseret af Pratheo's vennersom er en forening der fremmer kunstneriske udtryk, der arbejder med sorg. Udstillingen er i Kunstbygningen Filosoffen fra d. 22/10 til d. 3/11 2024 og er gratis. du kan købe billetter til Lea Esthers artisttalk for 30 kr. Artisttalken er gratis for medlemmer af Pratheo's venner. Du kan købe billetter her
Læs mere
Mor, du må ikke dø

Mor, du må ikke dø

Du inviteres ind i et rum hvor Emilie Topp Meyer åbenhjertet deler de følelser, der fylder når man lever i usikker vished om, at ens mor skal dø af sin kræft. En del af Sorgfestivalen24.
40 kr
Du inviteres ind i et rum hvor Emilie Topp Meyer åbenhjertet deler de følelser, der fylder når man lever i usikker vished om, at ens mor skal dø af sin kræft. En del af Sorgfestivalen24.

Du får viden om hvordan ventesorgen fylder frem mod døden. Hvad det vil sige at skamme sig over sin egen sorg. Det pinefulde i til tider at være stærk - og - ikke mindst - hvordan det er at blive voksen uden ens mor. Men at have en rygsæk med smukke minder.

Emilie vil igennem egen historie skabe mulighed for at andre unge (og voksne til unge) kan spejle sig i, hvordan det kan føles at miste, når man er ny i livet.

Efter oplægget vil hun samtale med cand.phil. i filosofi Mette Richter, hvor publikum under samtalen har mulighed for at stille spørgsmål, dele refleksioner eller kommentarer.

Emilie er født og opvokset i Odense. Bor i dag på Nørrebro i København. Emilie er uddannet i Ledelse fra Den Danske Scenekunstskole og arbejder som kreativ producent hos Fix+Foxy. Emilie har tidligere været frivillig i Børn, unge og sorg (nu Det Nationale sorgcenter) hvor hun var med til at drive Caféaftnerne i Odense afdelingen.

"Mor du må ikke dø" en del af Sorgfestivalen, der er organiseret af Pratheo's vennersom er en forening der fremmer kunstneriske udtryk, der arbejder med sorg. Udstillingen er i Kunstbygningen Filosoffen fra d. 22/10 til d. 3/11 2024 og er gratis. Du kan købe billetter til "Mor du må ikke dø" for 40 kr lige her. Forestillinge er gratis for medlemmer af Pratheo's venner.
Læs mere
The Unknown Dream - Stina Bekker

The Unknown Dream - Stina Bekker

Her inviteres du til koncert med den odenseanske musiker Stina Bekker, der i et spektakulært samarbejde med Viola Dröse og Christina Dyekjær fra Det Fynske Dansekompagni, " en uforglemmelig kunstnerisk oplevelse.
130 kr
Her inviteres du til koncert med den odenseanske musiker Stina Bekker, der i et spektakulært samarbejde med Viola Dröse og Christina Dyekjær fra Det Fynske Dansekompagni, " en uforglemmelig kunstnerisk oplevelse.

De følelser der udtrykkes med poetisk kraft på Stina Bekkers album "The Unknown Dream" danses ud, og indimellem numrene vil Stina Bekker fortælle små anekdoter og invitere publikum med på en rejse med uforudsete drejninger, knuste drømme og korsveje mod nye muligheder. En intim koncert med danse optræden der giver plads til sorg og fanger følelsen af at falde fra hinanden, at miste sig selv - men samtidig at blive grebet, og holdt kærligt om. Således efterlades publikum med håb og plads til at reflektere over egne livserfaringer.

Stina Bekker har et musikalsk slægtskab med 70'ernes store kvindelige sangskrivere, og når den nerve og ærlighed smelter sammen med kærligheden til 80'ernes ambiens og en opvækst med 90'er produktioner, så har du et musisk univers, der leder tankerne hen mod en interessant blanding af artister som The Savage Rose, Kate Bush, Tori Amos, Kira Skov og Tina Dickow.

Alle sange er skrevet og komponeret af Stina Bekker og arrangeret med to musikere fra "The Malachite Moon".

Koncerten varer én time herefter vil Stina Bekker, Viola Dröse og Christina Dyekjær i en samtale med cand.phil. i filosofi Mette Richter, tale om hvordan de oplever musik og dans som udtryksformer, der kan give sorgen sprog.

Stina Bekker og Det fynske dansekompagni optræder som en del af Sorgfestivalen i Odense 22/10 til 3/11 2024. Du kan købe billetter til 130 kr HER

(Foto: Jayne Hansen).
Læs mere
Gratis
Fantasy Exhibition | The Cradle of Oshae

Fantasy Exhibition | The Cradle of Oshae

Træd ind i et univers af fantasifuld kunst og fortælling, når Filosoffen lægger hus til et brag af en gruppeudstilling og bogudgivelse! 30 talentfulde kunstnere har læst og fortolket A. K. Hausers debutroman 'The Cradle of Oshae' gennem deres kunst.
Fri entré
Træd ind i et univers af fantasifuld kunst og fortælling, når Filosoffen lægger hus til et brag af en gruppeudstilling og bogudgivelse! 30 talentfulde kunstnere har læst og fortolket A. K. Hausers debutroman 'The Cradle of Oshae' gennem deres kunst.

Træd ind i et univers af fantasifuld kunst og fortælling, når Kunstbygningen Filosoffen i Odense lægger hus til et brag af en gruppeudstilling og bogudgivelse!

30 talentfulde kunstnere har læst og fortolket A. K. Hausers debutroman 'The Cradle of Oshae' gennem deres kunst.
Mød alle kunstnerne allerede nu: https://akhauser.com

Bogen er skrevet på engelsk og følger ni hovedpersoner i en stenalder-inspireret verden, mens de udforsker sig selv, hinanden og den magi, der ligger gemt lige under overfladen af deres eksistens.

Kunstnerne har selv valgt temaer og emner ud fra, hvad der resonerer med dem - det er den individuelle fortolkning, der er i centrum.

I løbet af udstillingens to uger vil der bl.a. også være pop-up events som og krea-workshops, enten på Filosoffen eller i nærliggende rum. Event-siden på Facebook bliver opdateret løbende: https://www.facebook.com/events/7437354602979976

Fernisering afholdes mandag d. 18. november kl 17.
Derefter kan udstillingen nydes hver dag fra kl 11-17 til og med d. 1. december.

Udstillingen er støttet af Odense Kommunes Kulturpulje og Hands On Wines.
Læs mere
Croquis på filosoffen

Croquis på filosoffen

Filosoffen inviterer jer til Croquis - Kom og tegn med os! Begrænset pladser - der er plads til 25 per hold. Dørene åbner kl 18:30 og vi begynder at tegne kl 19:00. Hvad er Croquis?. Croquis er en tegneform, hvor man tegner levende mennesker.
100 kr + evt. gebyr
Køb/bestil billet
Filosoffen inviterer jer til Croquis - Kom og tegn med os! Begrænset pladser - der er plads til 25 per hold. Dørene åbner kl 18:30 og vi begynder at tegne kl 19:00. Hvad er Croquis?. Croquis er en tegneform, hvor man tegner levende mennesker.

Der er fokus på modellens balance, at proportionerne er rigtige, og på lys og skygge. Skal man være god? Nej! Erfaring eller niveau er ikke påkrævet, men er også velkommen. Du kan komme, som du er, og prøve dine tegneevner af. Måske bliver det godt, måske gør det ikke. Ingen ved det, før du har prøvet. Der vil være tid til at spørge ind til de forskellige blyanter og papirer, der er til rådighed, og ikke mindst få en lille sodavand eller et glas vin. Alt det praktiske: Det koster 80 kr. at deltage + 20 i gebyr. Papir og blyanter er inkluderet i prisen, dog kan man ikke tage blyanterne med hjem. Man er mere end velkommen til at tage sine egne tegneting med, hvis man ønsker det.