Ellert - elektriske drømme
Lørdag den 8. februar til lørdag den 18. oktober 2025, 10:00 - 16:00.
Pris: Fri entré
Museum Østjylland - Kulturhuset,
Stemannsgade 2, Randers C
Husker du Ellerten? Oplev den spektakulære historie om det lille, batteridrevne køretøj fra El-Trans i Randers i denne 40-års-jubilæumsudstilling..
Husker du Ellerten?
Oplev den spektakulære historie om det lille, batteridrevne køretøj fra El-Trans i Randers i denne 40-års-jubilæumsudstilling.
Ingeniør Steen V. Jensen arbejdede på Dronningborg Maskinfabrik som produktionschef. En aften foran fjernsynet, hvor han så en udsendelse om energikrisen og fremtidens trafikkultur, fik han idéen til et eldrevet køretøj. Dette blev begyndelsen på historien om det pudsige transportmiddel, som i folkemunde skulle blive kendt som Ellerten.
I 1985 præsenterede Steen V. Jensen sin opfindelse på biludstillingen i Bella Center, og den trehjulede verdensnyhed, der kunne køre uden brug af fossilt brændstof, fik ni minutters broadcast-tid på BBC One -det lignede begyndelsen på et lovende dansk industrieventyr!
I udstillingen Ellert - elektriske drømme kan du blive klogere på, hvorfor det ikke gik helt sådan.
I udstillingen kan du blandt andet se prototypen og den allerførste Ellert med stelnummer S0001, som blev produceret og solgt i Randers. Du kan også se den sidste, der blev lavet på bestilling i 2017 i Aub Tyskland.
Oplev hvordan en Ellert ser ud indeni, prøv at sidde i én og bliv i det hele taget klogere på mekanikken i og historien bag det lille, fascinerende køretøj, som stadig i dag kan få de fleste til at trække på smilebåndet
Vis kort
Bolværk og pæleorm - en fortælling om Ebeltoft Havn
Torsdag den 24. april 2025, kl. 15.30.
Pris: Entré: Standardbillet 85,0, Medlem af Museumsklubben 0,0, Kontantsalg i butik 85,0
Køb/bestil billet
Arrangør:
Museum Østjylland - Kulturhuset.
Mindestenen,
Stockflethsvej, Ebeltoft
Borgerne i Ebeltoft jublede i 1757, da en længe ventet havnemole stod færdig. 22 år senere var glæden vendt: molen var ædt op af pæleorm. Hør historien om Ebeltoft Havn..
Havnen var formentlig årsagen til Ebeltoft overhovedet opstod i 1200-tallet. Den var i hvert fald en forudsætning for, at byen udviklede sig gennem de følgende århundreder!
Museumsinspektør Lea Glerup Møller dykker i et foredrag ned i fortællingen om den vigtige havn i Ebeltoft og i de historier, der knytter sig til den.
Havnen var Ebeltofts livsnerve. Her kom varer til byen, varer blev udskibet, og mennesker med nye idéer og viden ankom til byen.
Men havnekonstruktionerne var sårbare over for krig, klima og tidens tand, og gentagende gange måtte byens indbyggere på overarbejde for at kunne tilbyde en sikker havn for skibe at lægge til i
Vis kort
Arkæologen fortæller - Gode historier fra Livet ved Fjorden
Onsdag den 7. maj 2025, 15:00 - 15:30.
Pris: Fri entré
Museum Østjylland - Kulturhuset,
Stemannsgade 2, Randers C
Vær med, når arkæologen fortæller om de romerske mønter i museets nyåbnede udstillingsafsnit og kobler dem med oldtidsudstillingen Livet ved Fjorden..
Få et skud kultur-vitaminer, når arkæologer fra Museum Østjylland fortæller om de nyeste fund fra udgravninger og fra den arkæologiske forskning, som lige nu foregår på museet. Denne gang med fokus på de romerske mønter, som indgår i museets nyåbnede udstillingsafsnit.
I præsentationen af dagens emne vil historier fra oldtidsudstillingen Livet ved Fjorden blive inddraget. På den måde sættes den nyeste arkæologiske viden i perspektiv, og gamle historier støves af, når museets arkæologer på skift griber en aktuel historie.
Dagens mini-foredrag er en del af en række kortere fortællinger, hvor museets arkæologer vil fortælle om deres arbejde med udgangspunkt i aktuelle emner
Vis kort
Kollektiverne på de sandede jorde
Onsdag den 14. maj 2025, 19:00 - 20:30.
Pris: Fri entré
Arrangør:
Museum Østjylland - Kulturhuset.
Vejlby/Allingårbo Sognegård,
Kirkestien 7, Allingåbro
Tag med til 1970'erne og hør om livet i de mange kollektiver, der blomstrede frem på de sandede jorde på Djursland..
I 1970'erne blev Djursland genstand for en massiv indvandring fra blandt andet Sjælland og områderne omkring Randers og Aarhus!
Unge kollektivister opkøbte og lejede udtjente husmandssteder og gårde på de sandede jorde på Djursland. Her bosatte de sig for at danne nye fællesskaber og udtænke og afprøve alternative måder at indrette samfundet på.
Tina Bjerregaard og Lea Glerup Møller fra Museum Østjylland fortæller i dette spændende foredrag i Vejlby Sognegård historier om hverdagen i kollektiverne.
Hør også om rødbedebøffer med svampestuvning, om fællesøkonomi og børneliv!
Vis kort
Middelalder-byvandring i Randers
Tirsdag den 20. maj 2025, kl. 14.
Pris: Entré: Standardbillet 85,0, Medlem af Museumsklubben 0,0, Kontantsalg i butik 85,0
Køb/bestil billet
Arrangør:
Museum Østjylland - Kulturhuset.
Red Fall - Byport 4,
Østervold 42, Randers C
Kom med på en spændende vandring gennem Randers middelalderlige historie og hør om, hvordan byen har udviklet sig igennem 700 år..
Tag med på en fascinerende byvandring gennem middelalderens Randers. Byen voksede frem ved overgangen af Gudenåen og udviklede sig til et af Jyllands førende handelsknudepunkter.
Vi følger sporene af byens befæstninger, sognekirker og klosterliv, mens vi udforsker, hvordan handel og håndværk drev byens vækst - uden et bispesædes indflydelse.
Hør også om Randers' internationale forbindelser fra Norge til Lübeck og byens rolle i det regionale netværk. Vandringen rundt i Randers og i 700 års historie går gennem gaderne, hvor strategisk beliggenhed og velstand skabte en af middelalderens vigtigste danske købstæder
Vis kort
Det Forsvundne Ebeltoft
Onsdag den 21. maj 2025, kl. 19.
Pris: Entré: Standardbillet 85,0, Medlem af Museumsklubben 0,0, Kontantsalg i butik 85,0
Køb/bestil billet
Arrangør:
Museum Østjylland - Kulturhuset.
Mindestenen,
Stockflethsvej, Ebeltoft
Kom til foredrag og hør gode fortællinger om glemte steder, nedrevne huse og spændende personligheder i det forsvundne Ebeltoft..
De var her engang, og nu er de her ikke mere. Menneskene, husene, stederne. Men fortællingerne om dem lever videre.
Hør i et foredrag historiker Martin Mauritzen fortælle om Det Forsvundne Ebeltoft, om glemte steder og særlige huse i Ebeltoft.
De fleste ved, at Ebeltoft har mange gamle ikoniske huse og smukke steder. Men byen rummer også fortællingen om steder, der i dag er forsvundet - men som i deres tid var helt særlige og havde interessante historier. Nogle af de steder hænger fast i en eller anden forstand, og andre dukker først op, hvis man graver i historien.
Aftenens foredrag på Kulturloft handler om de spændende steder og huse, der engang var i Ebeltoft, og som har efterladt sig et aftryk på byens historie.
Der vil være kaffe og the. Yderligere forfriskninger og snacks kan købes
Vis kort
Oplev ellert-træf på Østervold og mød entusiasterne i Kulturhuset!
Lørdag den 31. maj 2025, 10:00 - 14:30.
Pris: Fri entré
Museum Østjylland - Kulturhuset,
Stemannsgade 2, Randers C
Ellert-entusiaster fra hele landet strømmer til Randers - oplev deres køretøjer på Østervold. Mød også ellert-entusiaster i udstillingen Ellert - elektriske drømme på Museum Østjylland..
Hvert år afholder Ellertforeningen et træf - og i år går turen naturligvis til Randers, ellertens hjemby! Nogle entusiaster kommer kørende til ellert-træffet i ellerter, der har kørt til Randers helt fra Sydtyskland!
I forbindelse med træffet kan du opleve cirka 30 ellerter køre i optog gennem midtbyen.
Efterfølgende fremviser træf-deltagerne deres ellerter på Østervold.
Både på Østervold og i museets særudstilling Ellert - elektriske drømme kan du møde entusiasterne til en uformel og spændende samtale om det lille eldrevne køretøj fra Randers.
Kom og vær med til en helt særlig dag!
Vis kort
På sporet af jøderne i Randers
Tirsdag den 3. juni 2025, kl. 16.30.
Pris: Entré: Standardbillet 85,0, Medlem af Museumsklubben 0,0, Kontantsalg i butik 85,0
Arrangør:
Museum Østjylland - Kulturhuset.
Det Gamle Rådhus,
Rådhustorvet 1, Randers C
Tag med overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen rundt i Randers' gader og hør om, dengang byen havde et jødekvarter..
Kom på sporet af jøderne i Randers, når du nu igen har chancen for at komme med på den meget populære byvandring.
Det er overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen, der fører an på turen rundt i de randrusianske gader og fortæller om dengang, byen havde et jødekvarter. Kvarteret havde egen synagoge, skole og begravelsesplads.
Den lokale jødiske menighed var i 1800-tallet den største i Danmark uden for København
Vis kort
På vandring i Jens Otto Krags barndomsby
Onsdag den 4. juni 2025, kl. 14.
Pris: Entré: Standardbillet 85,0, Medlem af Museumsklubben 0,0, Kontantsalg i butik 85,0
Køb/bestil billet
Arrangør:
Museum Østjylland - Kulturhuset.
Kulturhuset,
Stemannsgade 2, Randers C
Tag med på byvandring, hvor vi besøger steder og bygninger i Randers, som var betydningsfulde for den markante politiker Jens Otto Krag i hans barndom..
Kom med på en byvandring om randersdrengen Jens Otto Krag (1914-1978) og en fortælling om Randers by, som den engang var.
Randers var Jens Otto Krags barndomsby. Her boede han med sin mor, far og søster i flere bylejligheder. Han gik i skole, i biografen, 'svømmede' i havnen, besøgte flittigt biblioteket, havde ungdomskærester, var på udflugt til Fladbro Kro og betragtede beskidte børn i baggårdene.
På denne sommer-byvandring skal vi besøge steder og bygninger i Randers, som havde særlig betydning for Jens Otto Krag.
Jens Otto Krag blev en markant dansk politiker og senere statsminister. Han bliver regnet som en af arkitekterne bag den danske velfærdsstat. Barndommen i Randers gav ham en særlig opmærksomhed på samfundsforhold. Det fortæller Jens Otto Krag om i sine erindringer, og de fortællinger skal vi høre om på vores tur gennem sommerbyen.
Randers har haft sine mørke baggårde og fattigdom, og nogle bygninger eller kvarterer var særligt udsatte i 1920'erne og 1930'erne. Vi kommer forbi nogle af de steder og skal også høre om udvalgte bygningers historie og om, hvordan de blev brugt
Vis kort
Omvisning i I Skyggen
Onsdag den 11. juni 2025, kl. 17.
Pris: Entré: Standardbillet 85,0, Medlem af Museumsklubben 0,0, Kontantsalg i butik 85,0
Køb/bestil billet
Arrangør:
Museum Østjylland - Kulturhuset.
Museum Østjylland i Grenaa,
Søndergade 1, Grenaa
Tag på en omvisning i særudstillingen I Skyggen - de første kvindelige fotografer med museumsinspektør Rikke Alsbjerg Schøning..
Tag med museumsinspektør Rikke Alsbjerg Schøning på en spændende omvisning i den anmelderroste særudstilling I skyggen - de første kvindelige fotografer.
Udstillingen, der nu er kommet til Grenaa, skildrer gennem kvindernes fotografier og personlige historier den store spændvidde i deres arbejde.
Den afdækker, at kvinder spillede en toneangivende rolle i den tidlige fotokunst i Danmark, Island og Færøerne. Samtidig dokumenterer den, hvordan de kvindelige fotografer arbejdede under vidt forskellige kommercielle og praktiske forhold - ikke kun i Norden, men også blandt Amerikas oprindelige folk og i Dansk Vestindien
Vis kort
Kunne ikke hente 'https://detsker.randers.dk/kalender/?noredirect=1' indenfor 15 sek.