Få et overblik over dit realkreditlån

Få et overblik over dit realkreditlån

Et realkreditlån er den billigste lånetype der findes, når du skal finansiere et køb af ejerbolig. Når du ønsker at tage et realkreditlån, kan du med fordel undersøge markedet, så du er sikker på, at du får det lån, der passer dig bedst. Eftersom der er forskel på bidragssatserne fra realkreditinstitut til realkreditinstitut, kan det godt betale sig at undersøge priserne på de forskellige kreditforeningslån. Her kan MyBanker hjælpe dig med at skabe et fyldestgørende overblik, da du på MyBankers hjemmeside kan finde et detaljeret overblik over de forskellige realkreditlån. 

Hvad er vigtigt at overveje ved et realkreditlån?

Hvis du allerede har et eksisterende realkreditlån, er det en god ide at holde øje med kursen. Man kan nemlig omlægge sit eksisterende lån, hvis renten skulle vise sig at blive lavere, end din nuværende rente på dit realkreditlån. For at vurdere, om det ville være en god ide at lægge sit nuværende realkreditlån om, er der vigtige faktorer som man bør overveje, inden man beslutter sig – især hvad man ønsker at opnå med omlægningen af lånet:

  1. Er formålet at betale færre penge i renter?
  2. Er formålet lavere månedlig ydelse?
  3. Er formålet at det samlede beløb, som skal tilbagebetales, bliver lavere? 
  4. Er formålet at låne penge i friværdien til ombygning eller bil?
  5. Er formålet afdragsfrihed?
  6. Er formålet fast eller variabel rente?

Under hvert af disse punkter er der forskellige faktorer, som er vigtige at forholde sig til. Eksempelvis er det ikke helt uden betydning, at det ikke er helt omkostningsfrit at lægge sit realkreditlån om, hvis formålet med omlægningen er at betale færre penge i renter. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at besparelsen ved at lægge lånet om skal være større end omkostningerne, for at det kan betale sig at lægge lånet om. 

Omkostninger ved et skift af realkreditinsititut 

Når du vil skifte realkreditinsititut, kan du med fordel lave en realkreditsammenligning for at undersøge, om det vil give mening for dig at skifte kreditforeningslån. Her er det vigtigt at tage højde for bidragssatser, at undersøge priserne på kurtage, kursskæring og lånesagsgebyr, samt at medregne omkostningerne til tinglysningsafgifter. Kurtageomkostninger indebærer alle de omkostninger et realkreditinstitut tager, når de handler med obligationer, og kursskæring er den procentsats, du som kunde betaler til realkreditinsitituttet, når obligationerne sælges. Lånesagsgebyret omhandler det gebyr, realkreditinstitutterne vil have for at oprette eller omlægge dit lån, og tinglysafgiften er det, du betaler staten, når du optager eller omlægger dit lån. Du kan lære meget mere om realkreditlån, hvad du bør overveje i forbindelse med dette, og andre lånetyper i MyBankers artikelarkiv på deres hjemmeside.