Fra faldefærdigt ejendom til brugbart sommerhus

Fra faldefærdigt ejendom til brugbart sommerhus

Det er populært at købe ejendomme, hvad enten det drejer sig om køb af et hus, en lejlighed eller et kolonihavehus. De fleste ser det som en investering, men samtidig også en mulighed for at få drømmeboligen, -lejligheden eller -kolonihavehuset. 

Det er ligeledes blevet populært at købe et gammelt sommerhus på en attraktiv grund for at rive sommerhuset ned og opføre et nyt. Når du skal rive sommerhuset ned. så er det vigtigt at få professionel hjælp, fordi der er mange tilladelser der skal på plads først.

Nogle ser det som en investering til alderdommen og en mulighed for at give hele familien et sted at opholde sig og samles i ferierne, når de travle hverdage går over i ferier. Men når man skal renovere et sommerhus, skal haven også spille med. Man skal altså både have nyt sommerhus og have, som tilsammen skal skabe drømmeboligen. 

Nedrivning af sommerhus

Når der skal nyt sommerhus og have til, så er første skridt i proceduren at rive det gamle sommerhus, der allerede er opført på grunden, ned. Nogle af de bedste sommerhuse har grunde tæt på havet, hvorfor det er meget almindeligt at investere i et sommerhus, blot for at rive det ned og bygge et nyt op. Det er ofte billigere at nedrive et gammelt hus frem for at gennemrenovere det. Mange ønsker også et større sommerhus end det der forefindes på grunden i forvejen. Der er dog flere ting man skal være klar over, og huske ved nedrivningen af et sommerhus. Nedenfor finder du en huskeliste:

 

  • Anmeld nedrivningen til kommunen

 

Du skal altid anmelde nedrivningen af et sommerhus til kommunen, og det skal gøres minimum fjorten dage + to postdage før nedrivningen begynder. Tilladelsen gælder derefter i et år, så det er en god idé at anmelde nedrivningen lige så snart du ved, at du vil rive det ned. 

 

  • Tjek om huset indeholder asbest eller PCB

 

Mange gamle sommerhus indeholder asbest i eternittaget, eller PCB i fuger omkring vinduer og døre. Hvis der forefindes asbest, skal det anmeldes til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes, da man skal være særligt instrueret i at arbejde med asbest. Huse bygget mellem 1950 og 1977 brugte ofte en fugemasse der indeholder PCB. Hvis der er PCB i dit hus, skal nedrivningsholdet have specialudstyr på såsom plasthandsker, heldragter og åndedrætsværn. 

 

  • Indhent tilbud fra forskellige nedrivningsfirmaer

 

Der findes flere virksomheder, der er specialiseret i nedrivning af sommerhus, og som kan være behjælpelige omkring hele processen omkring nedrivning og hvordan du skal forholde dig, hvis der er specielle forhold omkring huset – såsom asbest, PCB eller lignende. Det er en god idé at tage kontakt til flere virksomheder, og få dem til at give dig tre tilbud fra tre forskellige firmaer. Herefter kan du sammenligne hvert tilbud og tage din endelige beslutning. Det er en stor beslutning når der skal bygges nyt sommerhus og have. 

Ny græsplæne

Når sommerhuset er revet ned og genopbygningen af det nye hus kører derudaf, er det tid til at tænke på haven. 

Først og fremmest skal der en ny græsplæne til – og et af de helt store spørgsmål i den kategori er prisen på en ny græsplæne, for hvad koster en ny græsplæne egentlig? Det finder du ud af her. Når der skal nyt sommerhus og rullegræs til, så skal græsset i den grad også passe ind. Hvis du står med et ønske om en smuk og grøn græsplæne på ingen tid, så er rullegræs løsningen for dig. Anlægger du derimod selv din nye græsplæne, så er snakken en anden. Hvis der er tale om en almindelig villahave på 200-400 kvadratmeter, er det sjældent en opgave der vælter budgettet. Hvis du anlægger din nye græsplæne selv, behøver løsningen ikke koste mere end 3000 kr., og hvis dit muldjord i haven i forvejen er næringsrigt, kan prisen barberes helt ned til kun 350 kr. for græsfrøene. Så skal man dog selv klare opgaven med havefræseren og havetromlen. Ønsker du derimod rullegræs, kommer prisen an på hvor mange kvadratmeter rullegræs du køber – mængderabatten stiger som regel, desto mere rullegræs du køber. Prisen starter på omkring 60-80 kr. pr. kvadratmeter de fleste steder. Selve rullegræsset leveres som regel i størrelsesordenen, 2 cm i højden, 40 cm i bredden og 200 cm i længden, hvilket også er en faktorer der skal tages med i betragtning. 

Med et nedrevet og genopbygget sommerhus og en flot græsplæne, har du snart et nyt sommerhus og have efter dine drømme.