Har du styr på dit stofskifte? Sådan tjekker du, om du har for lavt eller højt stofskifte

Har du styr på dit stofskifte? Sådan tjekker du, om du har for lavt eller højt stofskifte

Det er helt normalt at have et lavt stofskifte, hvis man er i den modne alder. Dog kan det også være tegn på sygdom, hvis det er markant lavere end normalen. Det kan være en god idé at blive klogere på sit stofskifte, hvis man føler sig træt hele tiden, har svært ved at tabe sig eller har problemer med at koncentrere sig. Her kan du læse om, hvordan du tjekker, om dit stofskifte er for lavt eller højt.

Hvordan kan du tjekke, om dit stofskifte er for lavt eller højt?

Der findes forskellige måder, at tjekke om ens stofskifte er for højt eller lavt. Den nemmeste måde er ved at bestille en stofskifte test. Det fungerer sådan, at du bestiller dine prøver, vælger et prøvested, og afslutningsvist modtager du dine testresultater på Sundhed.dk samt en nuanceret tolkning af resultaterne. Prøven er en blodprøve, som bliver taget på et hospital eller ambulatorie i den region, du ønsker. Svartiden på en stofskifte test vil typisk være 1-2 dage.

Hvilke symptomer kan der være på for lavt eller højt stofskifte?

På undersiden af hjernen findes en lille kirtel kaldet hypofysen. Hypofysen producerer hormoner, der regulerer de hormoner, som skjoldbruskkirtlen udskiller, og som udgør stofskiftet. Hvis der er en ubalance i produktionen af disse hormoner, kan det påvirke stofskiftet. Ved for højt stofskifte vil du opleve symptomer så som træthed, øget appetit, hjertebanken eller svedture. Ved for lavt stofskifte kan der være symptomer så som træthed, koncentrationsbesvær, depression og hovedpine.

Er der nogen risiko forbundet med at have for lavt eller højt stofskifte?

Der er en risiko forbundet med at have for lavt eller højt stofskifte. Det er vigtigt at ens stofskifte er i balance, da det kan føre til alvorlige sundhedsproblemer. Stofskiftet påvirker alle kroppens celler, så det er vigtigt at få det tjekket, hvis man har mistanke om, at noget ikke er, som det skal være. Hvis man har for lavt stofskifte, vil man typisk blive tilbudt medicin for at øge stofskiftet. Hvis man har for højt stofskifte, kan det være nødvendigt med medicinsk behandling eller en operation af skjoldbruskkirtlen. Her kan man også blive tilbudt en radiojod behandling, hvor der indtages radioaktivt jod, som ødelægger en mængde af de hormonproducerende celler.

Forhåbentligt er du blevet klogere på stofskiftet, og hvordan det kan påvirke din krop. Ved mistanke om stofskifteproblemer på grund af ovenstående symptomer, kan det være en god idé at tage en stofskifte test. På den måde kan du blive behandlet, hvis der skulle være ubalance i dit stofskifte.