Tre steder du skal besøge i juleferien

Tre steder du skal besøge i juleferien

Julen nærmer sig, og det betyder også, at juleferien nærmer sig. For rigtig mange betyder juleferien en tiltrængt pause fra hverdagens travlhed, og juledagene er også en oplagt mulighed for at lave nogle af de ting, som man ikke har fået gjort og normalt ikke har tid til. Det kan være, at man længere har snakket om at tage i biografen og se en ny film, så kan det være, at man endelig kommer ind og ser den i juleferien. Det kan også være en udstilling på et kunstmuseum, man har hørt meget godt om. Lige meget hvad så er juleferien en oplagt mulighed for at få gjort nogle af de ting, man gerne vil få gjort. Vi har kommet med tre gode bud på, hvad du skal se i juleferien. 

Mønsted kalkgruber

Det er ikke sikkert, at du har hørt om Mønsted Kalkgruber, hvis du ikke er fra den egn. Men det gør det ikke til en mindre fantastisk oplevelse. Mønsted kalkgruber ligger lidt vest for Viborg, så det er en lille køretur, men absolut det værd. Kalkgruberne er egentlig bare huller i et overfladenært lag af kalk, hvor der i mange er udvundet kalk. Det har skabt nogle helt fantastiske grotter, som man i dag kan få lov til at gå rundt i. At gå rundt i kalkgruberne er en helt fantastisk oplevelse, og man kan næsten ikke tro, at sådan noget kan eksisterer i Danmark. 

Aros

Hvis vejret er dårligt, eller man ikke er så meget til ting i naturen, så kan man overveje at tage på et kunstmuseum. Det er nemlig altid hyggeligt at gå rundt på et kunstmuseum, når vejret ikke er så godt. Her er Aros et rigtig godt bud på et kunstmuseum, som man kan besøge i juleferien. Ikke nok med at de har en rigtig god permanent udstilling, så har de også altid fantastiske særudstillinger. Og så kan man altid tage og gå en tur rundt i Regnbuen efter eller en kop kaffe i cafeen. Derudover så ligger Aros også midt inde i centrum, så man kan hurtigt og nemt tage og gå en tur i Århus midtby. 

Moesgaard Museum

Hvis kunst ikke lige er ens yndlingsbeskæftigelse, så kan man også vælge et andet museum i Århus området. Her er Moesgaard Museum et oplagt valg. Her kan man blandt andet se Grauballemanden, som er verdens bedst bevarede moselig. Derudover så er der også mange andre interessante særudstillinger. Hvis man har lidt tid efter, så kan man også gå rundt i den smukke natur, der omgiver Moesgaard.