FanøKalender.dk
Dato
Genre
Søg
Viser 14574 events
mellem 16. og 22. aug. 2024
Viskinge Skytteforening
Svebøllehallen, 19:00 - 21:00.
Besøg Maskinrummet i Skagen
Maskinrummet Skagen, 09:00 - 15:30.
En kæmpe motorsamling hvor motorgiganterne som BUKH, B&W og Frich fra Jegindø elværk troner op mellem en stadigt voksende samling af motorer i alle størrelser brugt til joller, kuttere, landbrug og i industri. Derudover kan man opleve en kæmpe samling af motorcykler, knallerter og veteranbiler. Som en del af oplevelsen er vores vægge prydet med en imponerende samling af navnebræt, reb, hatte, veste m.m., der alle vidner om den stolte sømands- og fiskertradition. Om du har kendskab til maskinerne eller ej spiller ingen rolle - vi har noget for både eksperten og novicen - og alle derimellem.
Rundvisning & opstart af maskiner
Det er vigtigt for os, at alle der besøger Maskinrummet får en god og spændende oplevelse. Derfor har vi lagt fokus på at du altid kan få dine nysgerrige spørgsmål besvaret, når du går på opdagelse i vores store samling. Og vigtigst af alt , så udstiller vi ikke kun hos Maskinrummet - vi opstarter også gerne maskinerne, så de kan opleves helt tæt på
Motion i vand
Veksebo svømmecenter
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Du vil erfare, hvordan du lettere kan bevæge dig i vand, holde balancen, blive smidigere og ikke mindst bruge dine muskler. Vandet ophæver tyngdekraften, så øvelserne bliver lettere at udføre, og man opnår større virkning uden overbelastning
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Holdet er kun for kvinder og deltagerne skal være selvhjulpne
Deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan integreres på dette almindelige aftenskolehold
Der kan max. være 6 deltagere på holdet
Undervisningen tilrettelægges pædagogisk, så der tages særlige hensyn til den enkelte deltager, som kan skyldes diabetes 2, rygsmerter, dårligt blodomløb, gigt, bevægelsesproblemer. For at deltage som handicappet i forhold til emnet skal deltagere være bekendt med kommunens vejledning og første mødegang underskrive en handicaperklæring.
START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet
Underviser: Christa Koldin
Hold: 41906
Træning i varmtvandsbassin - hensynt. m/ Carina Hansen
Ringsted Svømmeland
Holdet er et lille hensyntagende* hold, med max 10 deltagere, hvor der tages hensyn til vores små som store handicap.
*OBS! Hensyntagende hold er for dig, der har et behov for særlig hensyn i undervisningen og ikke kan følge et almindeligt hold inden for det pågældende område. Undervisningen foregår på små hold, så der er mulighed for at få individuel vejledning i forhold til den enkeltes gener og skavanker. Deltagelse på et hensyntagende hold kræver, at du underskriver en (handicap)erklæring om behov for hensyntagende undervisning. Denne erklæring skal accepteres ved tilmelding eller underskrives første mødegang. Hvis du har spørgsmål om dette, så kontakt os på tlf. 20285343 eller send en mail på oest-kontor@lof.dk
Underviser: Carina Hansen
Hold: 41242611
Træning i varmtvandsbassin - hensyntagende, Borup
Aktivitetshuset
En mødegang er 45 min. i det varme vand
Holdet er et lille hensyntagende* hold, med max 7 deltagere, hvor der tages hensyn til vores små som store handicap.
*OBS! Hensyntagende hold er for dig, der har et behov for særlig hensyn i undervisningen og ikke kan følge et almindeligt hold inden for det pågældende område. Undervisningen foregår på små hold, så der er mulighed for at få individuel vejledning i forhold til den enkeltes gener og skavanker. Deltagelse på et hensyntagende hold kræver, at du underskriver en (handicap)erklæring om behov for hensyntagende undervisning. Denne erklæring skal accepteres ved tilmelding eller underskrives første mødegang. Hvis du har spørgsmål om dette, så kontakt os på tlf. 20285343 eller send en mail på oest-kontor@lof.dk.
Se Jettes øvrige hold
HER
Underviser: Jette Belinda Breuning Madsen
Hold: 46242600
Morgenyoga
Seniorhuset på Højagercentret, 18 mødegange kl. 08.30-10.
Efter yoga føles din krop glad, let og sund og du vil være klar til at tage fat på resten af din dag
Medbring yogamåtte, blokke, bånd samt evt. et tæppe og en pude
Underviser: Charlotte Therkelsen
Hold: 9124204217
Hensyntagende dansk CBR (H)
CBR - Center for Beskæftigelse og Rehabilitering, 18 mødegange kl. 09-10.30.
Hold: 6624206506
Yoga for alle
Seniorhuset på Højagercentret, 18 mødegange kl. 10.15-11.45.
Vi bruger åndedrætsøvelser og afspænding til at opnå indre ro samt øget overskud og overblik
Du vil med tiden opleve en øget følelse af at være i balance, større modstandskraft mod sygdomme og få en bedre kropsbevidsthed
Medbring yogamåtte, blokke, bånd samt evt. et tæppe og en pude
Underviser: Charlotte Therkelsen
Hold: 9124204219
Billedskolen LIV
Kildegården - Kunstens Hus, 18 mødegange kl. 09.30-14.
Du får kendskab til elementære disipliner som tegning, maleri, billedkomposition, farvelære og tilegne dig erfaring med billedsprogets muligheder og redskab til at udtrýkke personlige opleveler.
Derudover gennemgang af diverse materialer og teknikker. Billedsnak om egne og andres værker samt udflugter til kunstudstillinger mm. Vi afholder jævnligt egne udstillinger
Vi lægger vægt på processen og oplevelsen frem for det endelige resultat..
Der undervises fire dage om ugen: mandag, tirsdag, torsdag og fredag i tidsrummet kl. 9:30-14:00, men du vælger selv, om du vil have en, to, tre eller fire dages undervisning pr. uge.
Løbende optag
Undervisningen afholdes i Kunstens Hus, Kildegården 7
Vi yder rabat hvis du tilmelder dig undervisning mere end én dag om ugen. Ring og hør nærmere på 2964 8014. Undervisningen afholdes på "små hold", der er et tilbud til dig, som har helbredsmæssige problemer. For at deltage på disse hold, skal du underskrive en tro- og loveerklæring om at du er handicappet i relation til det emne, der undervises i
Underviser: Charlotte Hjelholt
Hold: 7024202500
Grønlandsk for grønlændere med Jens Brandt
Høng, Bo & Aktivitet, 19 mødegange kl. 14-14.45.
Hold: 2420312
FVU-Dansk, trin 3-4
Kildegården, Oplysningens Hus, 38 mødegange kl. 09-14.
For at blive optaget på et FVU-dansk hold skal man gennemføre en test, der vurderer ens evne til at drage fordel af undervisningen. Du kan booke en testtid på
www.aofroskilde.onlinebooq.dk. Optagelse på holdene foregår løbende.
Hvis du ønsker yderligere information, kan du kontakte koordinator Tine Binzer via telefon eller SMS på 2234 0372 eller e-mail tib@aof-roskilde.dk.
Det er gratis at deltage i FVU-undervisning
Hold: 7024216026
IT-Stuen i Posthuset
Posthuset, kl. 10-12.
Hvordan bruger jeg Borger.dk? Hvordan går jeg på netbank? Hvordan får jeg en digital postkasse? Hvordan aktiverer jeg MitID? Hvordan får jeg sundhedsappen?
Det er nogle af de mange spørgsmål, som brugerne kan få hjælp til.
I IT-Stuen på Posthuset møder du dygtige frivillige fra Ballerup Biblioteks IT-hjælp og Ældresagens Datastue.
De to hjælpetjenester har slået sig sammen til ét tilbud: IT-Stuen, som holder til på Posthuset på Banegårdspladsen i Ballerup.
Her kan du få hjælp til både generelle IT-spørgsmål, men også mere specifik rådgivning i brug af computer, laptop (bærbar PC), tablet, iPad, mobiltelefoner, smartphones eller iPhone.
Der er også hjælp at hente, hvis du har spørgsmål om Borger.dk, MitID eller Netbank.
IT-Stuen hjælper dig også med at printe eller sende dokumenter til en emailadresse.
IT-Stuen på Posthuset er bemandet af frivillige med særlig viden inden for IT.
Det er ikke nødvendigt at bestille tid, bare duk op med dine spørgsmål. Tag meget gerne din egen computer/tablet/mobil med.
Rådgivningen er gratis.
IT-Stuens åbningstider
- Mandag 10-12
- Tirsdag 10-12
- Onsdag 10-12
- Torsdag 10-12
- Fredag 10-12 og 13-15
Verdensmål 4: kvalitetsuddannelse
Med denne aktivitet støtter Ballerup Bibliotekerne op om arbejdet med at "sikre alle mere lige adgang til uddannelse og at fremme alle borgernes muligheder for livslang læring".
Lær selv
Du kan tage en række korte og effektive kurser på eKurser.nu. Her finder du mange gratis selvinstruerende IT-kurser.
Det er korte online kurser inden for alt fra ebøger til smartphones. Kurserne varer typisk 10-20 minutter. Om du er begynder eller øvet, så er der noget for dig.
IT-kursus
Er I min. 8 personer, kan I rekvirere én af vores undervisere til et IT-kursus, f. eks. tablet, Borger.dk, Internet eller PC for begyndere m.v.
Hør mere om IT-Stuen hos Jakob Bach Nyborg på JANY@balk.dk
Torvedag i Viborg
Nytorv Viborg, 10:00 - 14:00.
Hver lørdag vil der være rig mulighed for at gå på opdagelse i Viborg-egnens specialiteter hos en masse spændende lokale boder fra ildsjæle, som glæder sig til at byde dig velkommen med det bedste fra egnen.
Torvedag i Viborg byder på alt fra frugt & grønt til specialiteter og blomster. Vareudvalget varierer meget, efterhånden som sæsonen skifter.
Rundt om torvet er der desuden caféer og restauranter, hvor du kan slappe af og nyde en kop kaffe eller et måltid mad.
Tag bagefter på shopping i Viborgs hyggelige gågader.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Torvedag i Viborg.
Skal du være med på torvet?
Book din stand her
Her får du en enestående mulighed for at vise dine produkter frem, skabe nye kunderelationer og være med i et fantastisk fællesskab på Nytorv.
I din bod kan du sælge alt lige fra blomster, frugt og grønt, lækre fødevarer og specialiteter til tøj, og brugskunst - og du er velkommen hvad enten du er en gårdbutik, fødevareproducent eller privat med lækre ting at sælge.
Vi gør det nemt for dig: medbring blot dine varer og skilte. Vi sørger for opstilling af pavillon, bord med dug og - ikke mindst - den gode stemning og markedsføring af Torvedag i Viborg, så du kan få masser af glade kunder til dine gode produkter.
Pris og praktisk info:
En 3 x 3 meter stand med pavillon og et bord med dug, står klar til dig ved ankomst og koster kun kr. 250,- pr. lørdag. Der er mulighed for tilkøb af et ekstra bord og strøm.
Stande fordeles efter først-til-mølle princippet og skal være åbne i tidsrummet kl. 10.00 - 14.00.
Vi sørger for at standende er klar til indflytning fra kl. 9.00, og vi sørger for at pakke standen ned bagefter.
Deadline for booking er torsdage kl. 11.00 gennem hele sæsonen.
Vil du høre mere eller er du i tvivl om, du kan være med, så send os en mail til: info@vierviborg.dk
Rundvisning & Ølsmagning på Anarkist Bryggeriet
Anarkist - Beer & Foodlab, kl. 12-16.
Undervejs krydres der med gode fortællinger omkring bl.a. brygning, øllet, øllets historie og mon ikke der sniger sig en anekdote omkring Albanibryggeriet ind undervejs også.
Oplevelsen starter på Anarkist - Beer & Food Lab, og slutter ligeledes af med ølsmagning samme sted så man behøver ikke slæbe rundt på tunge tasker og lignende.
Efter ølsmagningen er man velkommen til at blive hængende i vores Brewpub hvor man kan bestille mad fra vores skiftende pop-up køkken hvis sulten melder sig.
Praktisk information og betingelser for oplevelsen:
Inden rundvisning starter udleveres kittel, sikkerhedsbriller og sikkerhedssko som alle deltagere, uden undtagelse, skal bære mens de befinder sig inde i mikrobryggeriet.
Hænder vaskes og/eller sprittes af.
Grundet mulige snublefarer skal alle deltagere skal være normalt gående for at kunne deltage.
Brug af mobiltelefon eller kamera er ikke tilladt under rundvisningen inde på selve bryggeriet.
Tasker der ikke kan være under kitlen vil blive opbevaret af vores personale under selve rundvisningen
Forbehold:
Det er ikke tilladt at møde fuld op til vores rundvisning, det er altid guiden der vurderer om en person kan komme forsvarligt med på turen.
Alle ovenstående informationer er gældende på selve dagen, og ved køb af billet bekræfter man hermed at man har forstået og læst betingelserne
Vi glæder os til at tage imod jer!
Whiskey-nørderi: Rundvisning og smagning hos Thornæs Destilleri
Besøgsstedet, Thornæs Destilleri, kl. 14.
Kom med ind på destilleriet og se de smukke kobberkedler, hør om træfadenes virkning på spiritussen og lær alt om hvordan whisky og gin produceres, inden der sluttes af med en guidet smagning af de lækre produkter.
Find dato til rundvisning på Thornæs Destilleri.
To timers ren nørderi
Rundvisningen tager dig en tur gennem destilleriet og tøndelageret, hvor der fortælles om alle processerne i produktionen.
For hvordan man kommer fra malt til råsprit? Hvilken effekt har træfadet på råspritten? Hvilke botanicals bruger man i gin og hvordan laver man æblebrændevin? Alt det og meget mere fortælles der om på dette to-timers event.
Thornæs Destilleri afholder rundvisninger hver lørdag kl. 14, og de varer 1,5-2 timer. Prisen er 195 kr. Så skal der smages
Efter rundvisningen smages der på de gode sager, mens værten guider deltagerne igennem produkternes udtryk, smagsnoter og serveringsforslag.
Derefter vil der være mulighed for at købe lidt godt med hjem fra destilleriets butik.
Besøg Thornæs Destilleri - Nordsjællands whiskeydestilleri.
Nordsjællands eneste whiskeydestilleri
Thornæs Destilleri er Nordsjællands første og (hidtil) eneste whiskydestilleri. Udover whisky produceres der også masser af gin, snaps og æblebrændevin.
Kontakt: +455091 5890
Kampen om broderierne 1850-1950
Museet Sønderskov, 11:00-16:00.
Kunst og nye broderiformer
Museet Sønderskov, 11:00-16:00.
Særudstilling:Casper Aguila og Frederik Næblerød - Places like this
Det nye Odsherred Museum, Museets åbningstid.
Kunsten er skabt af genbrugsmaterialer og er blevet til på stedet. Det er blevet til en veritabel kunststorm og de har fået hjælp fra lokalområdet. Genbrugspladsen i Nykøbing Sjælland reserverede en container til kunstnerne hvor de har hentet affald som kunne genbruges, for eksempel kasserede malerier, billedrammer og træ. De har modtaget overskudsmaling fra den lokale afdeling af Flüggers og restmaling fra malermester Finn Nielsen.
De to kunststormere tilhører den seneste generation af Odsherredsmalere. De har i opholdt sig og arbejdet i Odsherred i sommerferierne. Det blev bemærket da de rykkede ind i et stormraseret sommerhus i Korshage (2015-17) og siden på en nedlagt landbrugsejendom i Vig (2018-20). Begge kunstnere udstiller i ind- og udland og de har haft en række fællesudstillinger på Alice Volker Gallery. Frederik Næblerød har desuden deltaget i tv-programmet Kunstnerkolonien og DR serien "Ufortyndet".
Med store udsmykninger, malerier og skulpturer har de sammen skabt et unikt kunstrum baseret på genbrugsmaterialer
Kalundborg Museum - Entrébilletter
Kalundborg Museum - en del af Museum Vestsjælland
Kalundborg er en af Europas meget få byer med to borge fra middelalderen: Vestborgen og Østborgen/Kalundborg Slot. Slottet husede rigsarkivet fra ca. 1380 til 1582. Dengang byen var Danmarks administrative hovedstad.
Museet er et godt udgangspunkt for en gåtur i Højbyen - landets bedst bevarede bymiljø fra middelalderen på 90 hektar, som tæller både Vestborgen og Vor Frue Kirke, der med sine fem tårne er Skandinaviens mest unikke bidrag til europæisk kirkearkitektur.
Det kan I opleve
På Kalundborg Museum kan I blandt andet se, hvordan Kalundborg så ud i middelalderen i modelbyen, få et indtryk af Højbyen og gå en runde i Danmarks eneste kulturbotaniske have med lægeurter, der udelukkende er indsamlet i byen og har overlevet her siden middelalderen.
I haven står Danmarks næstældste morbærtræ fra ca. 1750 og ligner en kæmpe bonsai.
Se udstillinger om korstog, bombeflyet Mad Money II og Korsriddertapetet - vævet af lokale vævere. I oldtidsudstillingen viser vi genstande fra stenalderen og vikingetidens stormandssæde ved Tissø. Museet huser også skiftende særudstillinger om Kalundborg op igennem historien.
Vi har en velassorteret museumsbutik med lækkert håndværk, gaveartikler og brugskunst. Her sælger vi også drikkevarer. Parkering er gratis, og I er velkomne til at spise medbragt mad ved bordene i museumshaven eller på gårdspladsen
Kunstner Jytte Jakobsen
Kunstner Jytte Jakobsen, Åbent når skiltet er ude.