Musikteater for unge og voksne. Aldersgruppe: Fra 12 år. Varighed: 150 min med pause..
Der venter en storslået forestilling på Østre Gasværk Teater, når Stings musical THE LAST SHIP har premiere i 2025. THE LAST SHIP handler om sømanden Gideon, som vender hjem efter mange år på havet. Her opdager Gideon, at den verden, han forlod, har forandret sig for altid. Gideons kærlighed Meg er kommet videre, og det lokale skibsværft må lukke. Spændingerne vokser, og arbejderne samler sig, så de kan overtage værftet og bygge et sidste skib. Glæd dig til en rørende historie med afsæt i Stings barndomserindringer. Musikken er inspireret af britisk folkemusik, men forestillingen bliver også krydret med klassikere fra Stings imponerende bagkatalog som All This Time og Island of Souls
Instruktør: Thomas Agerholm Kapelmester: Martin Konge Scenograf: Benjamin la Cour Koreograf: Rebekka Lund Lyddesigner: Tim Høyer Oversættelse:: Helle Hansen
Ny dansk dramatik, skrevet af dramatiker Anna Skov. Vi kommer helt tæt på et lokalsamfund og tager diskussionen op om vi skal genoverveje atomkraft som energikilde. Vil det gavne vores klima? Og hvad med de menneskelige omkostninger?.
Forestillingen zoomer også ud på de internationale forhold: Er de menneskelige omkostninger ved a-kraft lavere på internationalt plan end ved kul og vindkraft? Kan de globale fordele overtrumfe de lokale omkostninger?
For at sætte scenen vil nogle af scenerne inddrage publikum som tilhørere i salen til et borgermøde om hvordan man skal forholde sig som nabo til et a-kraftværk
Her er en skøn 3-timers workshop om åndedrættet, hvor du giver dig selv tid til at lære noget om din egen krop, at sanse, mærke og lytte til dit åndedræt..
Yogaen er her et rigtig godt bud på, hvordan du kommer i kontakt med dig selv, din krop og dit åndedræt
Om du dyrker sport, motion eller synger, eller om du fx er astmatiker, er åndedrættet et vigtigt og fantastisk redskab. En af fordelene ved åndedrættet er, at du altid har det med dig, hvor du end er
Åndedrættet er al betingelse for eksistens
Er du bevidst om, hvordan du selv trækker vejret, eller kunne du tænke dig at lære vejrtrækningens funktion og mekanismer bedre at kende, er denne workshop måske noget for dig
Måden, hvorpå du trækker vejret, fortæller også meget om, hvordan du inderst inde har det, om du er i en anspændt situation eller har en indre ro
Åndedrættet giver dig både ny livgivende energi og hjælper dig til at slappe af og give slip
For mange astmatikere er yoga og åndedrætsøvelser også en vej til lindring af luftvejene. Fx giver en dyb og bevidst mavevejrtrækning en effektiv ventilation af lungerne.
For sangere er åndedrættet væsentligt. Yoga samt en god vejrtrækning er med til at åbne kroppen, så du får en god kropsholdning. Det gør dig til en bedre sanger, og du bliver bevidst om, at du synger med hele kroppen.
Dyrker du sport, er det ligeledes en god idé at bruge åndedrættet på en hensigtsmæssig måde. Ved korrekt brug af din vejrtrækning kan du øge din udholdenhed og åndedrætskapacitet, og det gælder især konditionskrævende motion
Der vil både være tid til lidt teori og praksis, men mest vil du mærke åndedrættet på egen krop med masser af forskellige åndedrætsøvelser, øvelser, hvor bevægelse og åndedræt koordineres, nogle tilgængelige yogaøvelser, der giver plads til åndedrættet i kroppen, stillinger, der åbner op, samt en afsluttende åndedrætsmeditation eller afspænding.
Medbring:
Kom i løstsiddende og behageligt tøj. Husk selv at medbringe en yogamåtte, et tæppe og en pude samt en flaske vand