Tårnby Fællesklang - Et musikalsk fællesskab i Tårnby Elsker du at synge, men mangler andre sangglade voksne at synge sammen med? Så kom og vær med i "Tårnby Fællesklang"..
Her kan du være en del af et skønt musikalsk fællesskab, hvor der er plads til alle, både nybegyndere og øvede. Du behøver ikke at have tidligere korerfaring, og alle typer stemmer er velkomne. Vi sætter musikglæden i fokus og sørger altid for, at det er sjovt, hyggeligt og motiverende at synge sammen. Koret er for dig, der ønsker at synge i trygge og rolige rammer, hvor der er fokus på sund sang- og stemmebrug. Samtidig er der plads til sjov og hygge. Gennem skønne sange og tilpassede og sjove øvelser arbejder vi med krop, stemme og vejrtrækning og skaber harmonier sammen. Repertoiret spænder bredt, og vi synger alt fra rytmiske sange til smukke salmer, som alle kan være med på. Vi arbejder med forskellige teknikker og har altid fokus på sund og udviklende sang- og stemmebrug. Vores korleder, Rose Marie Majlund Kent, er kandidat i musikvidenskab med profil i musikledelse. Hun har bred erfaring med kor og arbejder dagligt med både voksen-, børne-, teen- og ungekor i forskellige konstellationer. Koret er et samarbejde mellem aktivitetscenteret i Tårnby Kommune og Tårnby Kirke. Vi mødes hver onsdag kl. 15.00-16.15 i Tårnby Kirke, Englandsvej 332, 2770 Kastrup. Har du lyst til at være med, kan du tilmelde dig hos kirke- og kulturmedarbejder Marta Villaro Lassen: kkmedarbejder@taarnbykirke.dk / 24 22 01 78
Her I café Brønden står den på stor hygge og rigtig mange gange med hjembagt kage. Tit synger vi en sang eller 2, det kan være alt fra Højskolesangbogen til Kim Larsen..
Det hænder at børnekoret kigger forbi og giver et nummer, uanset hvad, får vi lige klaret verdens situationen, fortalt om børn, børnebørn og sågar oldebørn. Vi er ulamindelige gode til at støtte hinanden også uden for Café Brønden. Her er plads til alle og som på en helt almindelig cafe er her ingen tilmelding, du kommer bare og er hjertelig velkommen. I dag vil sognepræst Elisabeth Krarup de Medeiros være tilstede
Studievalg Danmark tilbyder vejledning til alle om valg af videregående uddannelse..
Du kan få vejledning til valg af videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse på videregående niveau og efterfølgende beskæftigelse. Studenter tilbydes også vejledning om valg af erhvervsuddannelse og efterfølgende beskæftigelse.
Vejledning skal bookes på forhånd.
Du booker din vejledning på Studievalg Danmarks hjemmeside: studievalg.dk/book
Hvem er Studievalg Danmark?
Studievalg Danmark er en selvstændig organisation under Uddannelses- og Forskningsministeriet med syv regionale vejledningscentre. Læs mere på Studievalg Danmarks hjemmeside: studievalg.dk
Er et kor for alle sangglade børn, der går i 1. 4. klasse. Vi mødes hver onsdag kl. 15.45-16.45 i Kingos Kirke og synger, leger og bevæger os til musik..
Koret ledes af Rebekka Leth Madsen, der er kirkemusiker og korleder i Kingos Kirke, som kan kontaktes på RLM@km.dk for mere info. Læs mere og tilmeld dit barn
Tumlingesang - for børn 1-4 år og en sød voksen En onsdag om måneden. Sang, sansning og sæbebobler i kirkerummet. Har du tid, byder vi på kaffe og juice kl. 15.30, så du og dit barn kan lande i kirken, inden vi synger..
Hop med på Fastelavnsbolle-Bølgen! - og lær at lave de festlige fyldte kager, som heldigvis i dag ikke kun spises til Fastelavn. Den søde kage har nærmest fået sin helt egen gourmetagtige renæssance..
Der findes et hav af varianter og sammen med Mette Blomsterberg og med inspiration fra hendes nye bog, skal der kreeres de lækreste af slagsen.Du kan rolig glæde dig til, at der skal arbejdes med både deje, smækkert fyld og farverig finish, der er en fryd for både ganen og øjet. Mette Blomsterbergs professionalisme og sirlige håndelag, vil føre dig igennem dette kursus sammen med andre kageglade livsnydere. Der skal laves fastelavnsboller helt fra bunden. Du kommer igennem alle processer indtil de færdige fastelavnsboller kan samles og som du naturligvis får med dig hjem.Kurset varer 3,5 time - alle råvarer er inkluderet i prisen.Som en hjertelig gæstus får du som kursusdeltager 25% på alt 'Blomsterbergs' bagegrej denne dag! Det er oplagt at købe billet sammen med én du vil elske at hygge og dele en god oplevelse med. Alle kan være med. Glæd dig til nogle hyggelige, uformelle og super faglige timer i godt selskab. (Fotos: @sarasanctuarywilliams) Købet er bindende, men du er selvfølgelig altid velkommen til at give din billet videre, hvis du selv bliver forhindret i at deltage