Gør dig klar til en stemningsfyldt aften med Juncker. Juncker er kendt for sin skarpsindige poesi, musikalske nysgerrighed og evnen til at krybe helt ind under huden på lytteren..
Han kan skrive overdrevent melankolsk og modløst, men også drømmende, håbefuldt og udforskende - hans tekster er altid spækket med flotte billeder og metaforer og han er aldrig bleg for at eksperimentere og udforske sig selv som kunstner.
Juncker er en utroligt produktiv sangskriver. Med en længere række album i rygsækken, mange fine anmeldelser bag sig, og altid med nyt på tegnebrættet, besidder Juncker en sjælden musikalsk ihærdighed, som bliver ved at udfolde sig.
Juncker brød første gang igennem med hittet 'Mogens og Karen'. Han ramte den danske folkesjæl med teksten om et nabopar, der trods deres tilforladelige navne nærede giftige bær og en gal hund i haven. Det er over 20 år siden, og sangen spilles stadig flittigt i radioen, ligesom mange af hans andre sange også får spilletid.
Senere har Juncker leveret hele fire titelmelodier til alle sæsoner af nogle af de mest sete, danske TV-programmer i nyere tid - "Kurs mod fjerne kyster" med Beha-familien. I 2022 deltog han i Dansk Melodi Grand Prix med sit eget nummer 'Kommet For At Blive'.
I april 2023 udsendte han det anmelderroste album 'Nattergalen Findes' - et album hvor Juncker har sluppet sig selv fuldstændig fri som sangskriver. Albummet blev modtaget med flere 4 og 5-stjernede anmeldelser og blev bl.a. "Ugens Album" på P5. Jyllands-Posten gav 5 stjerner, og skrev bl.a.: "Det er decideret meningsløst, at denne mand endnu ikke har fået sit kommercielle gennembrud".
Det er svært at være uenig med den udmelding, for Juncker bliver ved. Han udgav i starten af 2024 singlen "Det Jeg Prøver At Sige", efterfulgt af "Gå Gå Gå" som optakt til det nye album, der udkommer sidst i 2024
Nørrelandskirkens menighedsfællesskab bibelundervisende fællesskaber for alle aldre Nørrelandskirkens Menighedsfællesskab indbyder dig som : * er "gammel" i kristentroen. * er "ny" i kristentroen. * er søgende og spørgende. * har en anden kulturbaggrund..
* har ansvar for andres møde med kristentroen. * er ung, ældre eller midt imellem. * gerne vil være en del af et kristent fællesskab med et mål. Nørrelandskirkens Menighedsfællesskab har til hensigt at indbyde til: Discipelskab - Oplæring - Udrustning - Fællesskab - En bibelstudie eller Kend din Bibel-gruppe LÆRE - VOKSE - BEDE - TJENE - DELE
Der findes en arabisk kvinde, som ikke bliver vist på tv, film eller i teatret. Den selvstændigt tænkende, seksuelt frigjorte, demokratiske og ikke-undertrykte arabiske kvinde.
Uanset hvor hun vender sig hen, pålægges hun en identitet, hun ikke kan spejle sig i. Hvor er hun? Hvor er hendes fortælling? Ord for ord udfordrer hun nu vores blik på hende og skaber et nyt selvportræt for øjnene af os!
Den anden arabiske kvinde er kommet for at blive.
Den anden arabiske kvinde er en bevægende og usminket ærlig forestilling om female empowerment skabt af et stærkt kunstnerisk hold bestående af kvinder. Iscenesat af Özlem Saglanmak, der vandt en Reumert Særpris for succesforestillingen "Hår på den"
Niels Nielsen er langt om længe klar med sit første soloshow "MOMENTER AF SPÆNDING". Det bliver et comedy-show, der på trods af titlen, er spækket med overraskende drejninger og sindssygt sjove jokes fra start til slut..
Præcis som vi kender Niels fra både hans sketches, sange og ikke mindst altid veloplagte stand up.
Nu sidder du garanteret stadig og tænker: "Men hvad pokker handler det show om!?" Og der kan du bare slappe helt af igen, for det kommer nu:
Det handler nemlig helt enkelt om livets små MOMENTER AF SPÆNDING! Det er de ting, der, uden man tænker over det, holder gang i hverdagen og sørger for, at det hele ikke bliver alt for trivielt. De får helt almindelige dage til at gå fra 'en som alle andre', til den dag, hvor man troede, man så et egern ude på parkeringspladsen, der så viste sig bare at være en død rotte, hvilket igen var meget heldigt, da man allerede havde kørt den ned.
Og hvor ville vi være uden den lille spænding, det giver at stå foran 10 forskellige affaldsspande med en pizzabakke og prøve at komme i tanke om, om den nu skal i pap, eller det i virkeligheden er en form for brunt metal? Eller det adrenalinsus det giver at mærke ens fod lige glide et kort sekund, for så med det samme at få fat igen? Uden tvivl et kedeligere sted!
Så køb en billet, læn dig tilbage og glæd dig til en aften i de tryggeste comedy-hænder, når Niels (red. Det er stadig mig) byder indenfor til et show fyldt med MOMENTER AF SPÆNDING!