Legestuen er for de mindste børn - og deres forældre. Institutioner og dagplejere er også meget velkomne. Stuen har ingen forkyndende funktion, og man kan derfor deltage uanset ens religiøse overbevisning..
Vi starter med at synge nogle børnesange og lege lidt. Herefter findes der legetøj frem og kl. 11 er der fællesspisning med medbragte madpakker. Der vil være kaffe og te. Der er god plads i salen til at boltre sig, men også til at lege i fred og ro. Der kommer flere større børn fra ca. 1 1/2 år, men alle er velkomne. Tænker du, at det kunne være rart for dit barn at lege med andre og for dig at se nogle voksne, så er det måske stedet for dig? Er I en mødregruppe, der synes, der kunne være hyggeligt at mødes ude, er det også en mulighed. Så hvem du end er, så er du meget velkommen i Viby Kirkes legestue
I Herrehjørnet mødes vi i lige uger og snakker om dagens begivenheder over en god frokost og måske en øl eller en kop kaffe. Sommetider tager vi på tur, besøger måske et museum, og får lidt mad. Kontakt evt. Uffe Lundin på tlf.nr..
30 14 26 70. Det koster 40 kr. per gang og pengene betales på dagen
Velkommen i et åbent, hyggeligt fællesskab, med strik, spil og snak udvalgte tirsdage kl. 14.30-17 i konfirmandstuen. Vi begynder og slutter eftermiddagen med en sang fra Højskolesangbogen. Der serveres kaffe og te. Gratis deltagelse..
For mere information kontakt Mette Andersen tlf. 5151 2690