Kom med på tur i Rune Klans underholdende og magiske verden. "Hvordan tager man dog den rigtige beslutning? Findes der en rigtig og en forkert vej ud af alle situationer? Noget må da være mere rigtigt at gøre end noget andet?.
Og hvordan sørger man for IKKE at vælge det forkerte... og stå tilbage som en IDIOT?"
Kom med når den sympatiske tryllemester med showet 'IDIOT' udforsker det komplekse spind af valg i livets drama, fra dagligdags beslutninger til filosofiske dilemmaer. Det bliver overraskende, indsigtsfuldt og sjovt. Og som altid med Rune: Tryl og komik, der puster liv i din tænkning
Tag med til Femølejren i foråret 2025, når vi spiller den nyskrevne musical "Kvinde Kend Dit Mord" Af Marco Goth Thorsen..
Forestillingen er spækket med musik af nogle af Danmarks største kunstnere gennem tiden som Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Oh Land og mange flere. Vi tager et satirisk tilbageblik på kvindefrigørelse i midt 70'erne, hvor alt kan ske. Kravet om ligeløn, bedre barselsordninger, fordeling af husarbejdet er blot en af mange overskrifter i 70'erne. Forestillingen anbefales fra 16 år og opefter
Gør klar til afgang! - Destination: Mallorca - Ankomst: 1980'erne!.
Efter den rekordsættende efterspørgsel på Musicalteatrets genopsætning af Rasmus Mansachs' "Vi maler byen rød: The Musical" i foråret 2024, vender både forfatteren og teatret tilbage i april/maj 2025 på Folketeatrets Store Turnéscene med genopsætningen af den forrygende, selvstændige fortsættelse: "Vi maler byen rød: The Musical 2"!
I forhold til den første forestilling byder 2'eren på en helt ny historie og helt nye karakterer, så man behøver på ingen måde at have set 1'eren. Der var masser af velkendte og uforglemmelige danske Grand Prix-klassikere, som der ikke var plads til i den første musical, og det rådes der bod på nu, hvor 30 andre Melodi Grand Prix-hits fra 1980'erne (og andre årtier) får sin ret i en ustyrligt morsom, farverig og energisk opfølger!
Denne gang udspiller historien sig på Mallorca i 1980'erne, hvor en stor dansk rigmandsfamilie er draget på charterferie efter familieoverhovedets pludselige død. Hemmeligheder, stridigheder og mystik omkring dødsfaldet og det forsvundne testamente breder sig, alt imens der er rigeligt af problematiske kærlighedsrelationer og mystiske forviklinger under den varme sydlandssol. Det endelige opgør og alle forløsningerne ser dagens lys til den helt store, prangende grisefest på ferieøen, hvor chokerende sandheder om familien endelig kommer på bordet.
Grib din største flaske hårspray samt dit bedste 1980'er-tøj og tag med til en herlig og nostalgisk Grand Prix-fest - og klap med på sange som "Der står et billede af dig på mit bord", "Only Teardrops", "To lys på et bord", "Gi'r du et knus", "Vild med eventyr (Banke banke på)", "In a Moment Like This", "Sig det' løgn", "Vil du med?", "Drama Queen", "Pyjamas for to", "Jeg snakker med mig selv" og mange, mange flere. Det bliver kodylt!
Forestillingen varer ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause og er egnet fra 10 år og op. Vi gør opmærksom på, at forestillingen spiller på Folketeatrets Store Turnéscene i København NV på Hvidkildevej (og ikke i Folketeatrets anden afdeling på Nørregade). Der er stor parkeringsplads tilgængelig lige foran spillestedet.
Uddrag af anmeldelserne fra Musicalteatrets tidligere opførsel af "Vi maler byen rød: The Musical 2":
"Topunderholdning på første klasse! At være tilskuer til 'Vi maler byen rød: The Musical 2' er både sjovt og opladende. Denne jukebox-musical er en storslået stimulans for alle sanser og kan varmt anbefales." Asger Weber, Kulturkongen
"Hele salen gyngede med! Kærlighedens forviklinger og udfordringer samt hele familiedramaet underbygges på bedste vis ved hjælp af mange af de dejlige Grand Prix-sange, vi alle kender og kan nynne med på. En forestilling sprængfyldt af energi, som jeg helt klart varmt kan anbefale." Hanne Løvendahl, Kulturkongen
"Succesforestillingen, fremført at det yderst professionelle Musicalteatret, er med sikkerhed forårets oplevelse. Et samsurium af følelser, glæde, sorg, spænding og ikke mindst fest. Der er ingen tvivl om, at der er lagt sjæl og energi i hele produktionen. Det er kodylt og tildelt en spandfuld bred ymer, som holder dig igang fra start til slut. En rejse der i den grad er alle pengene værd." Teaterentusiasten.com
"Her er humor for alle pengene. Meget morsomt skrevet og flot sammensat. Politisk ukorrekt humor med spirene kærlighed og seksualitet, drama og romantik, tilsat et stort stænk af 80'ernes soap opera-stil. Replikkerne, der knytter de flere end 30 Grand Prix-hits sammen, er til tider ustyrligt morsomme, og man kan ikke lade være med at kluk-le - eller nynne med. Længe siden vi har grinet så meget til en musical!" Henrik Sieben, FrilandsLiv
"Hold nu op en fest. Jeg burde nok starte med at undskylde til hende der sad til venstre for mig, for jeg sang med hele vejen igennem, og jeg elskede det. Det er ikke bare en poleret 80'er-musical, men den er fyldt med humor og politisk ukorrekte replikker, og jeg fik i den grad klukket mig igennem forestillingen. Tag ind og oplev denne herlige og nostalgiske Grand Prix-fest." Thomas Evers Poulsen (blog)
"En gigantisk Grand Prix-fest. Der er fest og farver og højt humør - og det er svært ikke at synge med. Forestillingen er fuld af de morsomste bemærkninger, hvor en hel del af dem er langt under bæltestedet og det passer os rigtig godt. Vi grinede i hvert fald! Der skal lyde en stor ros til manuskriptforfatteren for den twistede historie, hvor han på meget flot vis har fået plads til et utal af Melodi Grand Prix-sange, som alle passer helt perfekt til handlingen." Tonny & Claus Bønløkke Hertz, Out & About
"Det bliver aldrig for meget, og jeg er hele tiden spændt på, hvilken sang de nu skal synge. Der er fart over feltet, og det er skidesjovt. Det er over the top og vildt morsomt. Jeg er i hvert fald virkelig godt underholdt!" Anna Cæcilie Sørensen, Scenekanten
"Der er ikke sparet på hemmelighederne, løgne, afsløringer, afpresning og chokerende sandheder - fuld 'Dollars' style! Der er også fuld knald på fest, farver, dans og musik.." Heidi Yetkin, Kulturkongen
"En forestilling, der i den grad åbnede mine øjne for Musicalteatrets skatkammer af humor og mange talenter. Med et hav af skøre og melodramatiske karakterer samt overraskende og sjove replikker, blev der nemlig virkelig godt gang i lattermusklerne. Jeg er kun klar på mere fra Musicalteatrets hånd." Ann-Katrine Andersen, AKultur
Læs mere på Musicalteatrets hjemmeside her: musicalteatret.dk/vimaler2
Et usentimentalt portræt af et kvindeliv. Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 80 min uden pause..
Indimellem skal der et lavineskred i de italienske alper til for at afdække hemmeligheder og løgne. Ellinor var 30 år, da ulykken ændrede alt. Hun mistede både sin mand og sin bedste veninde, og som 70-årig ser hun nu tilbage på, hvordan hun siden kom til at leve venindens liv med dennes mand og to sønner. Barsk og inderligt fortæller hun om forholdet mellem generationer, om at opdrage andres børn og om venskabets ømhed og modsætninger. Om at miste igen, gøre sig stærk og fri og endelig blive synlig som den, hun er. Oplev Jens Christian Grøndahls dramatisering af sin roman 'Tit er jeg glad' med Kirsten Olesen alene på scenen. Forestillingen er et gæstespil instrueret af Solbjørg Højfeldt
Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 16 år. Varighed: 120 min med pause..
Et spændingsdrama, der trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig. I vinteren 1947 går lægteren Brønsodde på grund ved Sj. Odde. Rygterne om skibet er mange, for de to redere der ejer skibet har både været involveret i værnemageri, sortbørshandel, og menneskesmugling og bliver begge fundet likvideret med pistolskud i Køge Bugt. Var de to faktisk i gang med at sælge våben til den jødiske organisation Haganah, der i dag er kendt som Israels forsvarsstyrke?
Kærlighedens dybder og vredens højder. Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 17 år..
Efter nyheden om sin kones utroskab tager han til Spanien. Her cykler han lange, hårde ture og spiser mangoer, der minder ham om sin eks, han skriger i afmagt og fantaserer om, hvordan han kan slå knæskallerne ind på den mand, som konen har haft en affære med. Som det mytologiske monster Moloch, der æder børn, spiser afmagten og vreden vores hovedperson.
MOLOCH - EN FORTÆLLING OM MIT RASERI udspringer fra forfatter Søren R. Fauths roste livsdigt af samme navn. Digtet er skrevet i skyggen af Fauths skilsmisse og dykker ned i følelser fra ungdomsforelskelse til de formative år, børnefødsler, ferier og hverdagsliv til smerten, der opstår, da ægteskabet kollapser
Medvirkende: Martin Ringmose
Instruktør: Simon Boberg Lyddesigner: Anton Bast Lysdesigner: Henrik Sloth Scenemester: Folkes Garage
Sygdom planlagt fravær) bliver spillet af alternerende skuespillere. Døre åbner 1 time før forestillingsstart. Max. 20 billetter pr. kunde. OM FORESTILLINGEN. WE WILL ROCK YOU..
Verdens mest succesfulde rockmusical vender tilbage!
Nu kommer den legendariske Queen-musical WE WILL ROCK YOU i en helt ny spektakulær opsætning.
Forestillingen byder på alle Queens kæmpehits som Bohemian Rhapsody, Don't Stop Me Now, I Want To Break Free, Another One Bites the Dust, Fat Bottomed Girls, Crazy Little Thing Called Love, We Are The Champions - mange, mange flere.
Glæd dig til at opleve en unik version af WE WILL ROCK YOU, der sprænger teatrets rammer tager publikum på en musikalsk tour de force ind i Queens forunderlige verden - med et overdådigt visuelt setup nogle af landets bedste sangere, der offentliggøres senere på året.
Teaterkoncertens ophavsmand, Nikolaj Cederholm, er instruktør, mens Line Knutzon, en af Danmarks sjoveste mest rutinerede dramatikere, står for at oversætte gendigte Ben Eltons forrygende manuskript.