Legestuen er for de mindste børn - og deres forældre. Institutioner og dagplejere er også meget velkomne. Stuen har ingen forkyndende funktion, og man kan derfor deltage uanset ens religiøse overbevisning..
Vi starter med at synge nogle børnesange og lege lidt. Herefter findes der legetøj frem og kl. 11 er der fællesspisning med medbragte madpakker. Der vil være kaffe og te. Der er god plads i salen til at boltre sig, men også til at lege i fred og ro. Der kommer flere større børn fra ca. 1 1/2 år, men alle er velkomne. Tænker du, at det kunne være rart for dit barn at lege med andre og for dig at se nogle voksne, så er det måske stedet for dig? Er I en mødregruppe, der synes, der kunne være hyggeligt at mødes ude, er det også en mulighed. Så hvem du end er, så er du meget velkommen i Viby Kirkes legestue
Teater for børn. Aldersgruppe: 1.5-5 år. Varighed: 30 min uden pause..
Mandag morgens morgensol, umm mums...morgenmad! Måske marmelade? Et æble! En poetisk, hjertevarm historie om en laves forvandling frit efter Eric Carles bog af samme navn.
"Betina Grove har en ro og et smil, der smitter. Samtidig lykkes det for hende at gøre den lille larvehistorie til en symbolsk historie om børnelivet, der slutter. Flere voksne får i hvert fald våde øjne, mens ungerne bare stirrer spændte op på larven - og det er vel i sig selv slet ikke så ringe. (...) Overdådigt og nænsomt- og forførende livslystent." Teateravisen, Anne Middelbo Christensen.
Co- produktion mellem Nørregaards Teater og Teatret st. tv
101 DAG TILBAGE. Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 11 år. Varighed: 70 min uden pause..
En historie der tager os med på en rejse ud i verden og dybt ind i sjælen og psykologien på en lille flok eventyrer. En fortælling om at det umulige kan blive muligt - og at det kræver tro og drømme at leve livet. At vigtigheden af at forstå, hvordan verden hænger sammen, kræver, at vi tør overskride egne grænser. At vi tør sætte livet, os selv og vores omdømme på spil for egentlig at leve.
Hvis vores liv og verden skal udvikle sig og give mening og forståelse, må vi turde, at det kan komme til at gøre ondt og gå helt galt .Vi må turde at fejle. Derigennem kan vi finde styrke til at kæmpe, udvise mod, moral og empati. Vi kan udvikle os og finde meningen med andres og vores eget liv
Medvirkende: Anders Valentinus Dam, Klaus Andersen, Bastian Popp
Instruktør: Alex Byrne Scenograf: Claus Helbo Producent: Anders Valentinus Dam
8 tirsdage med babysalmesang i Sct. Clemens kirke for de helt små mellem 2 og 10 mdr. og deres voksne. Det musikalske samvær styrker det intense nærvær barn og forældre imellem og er med til at udvikle barnets sanser, sprog og følelsesliv..
Babysalmesang er en sjov og utraditionel måde at udvide sit sang- og salmekendskab på, i et herligt samspil med sit barn og andre forældre og børn. Vi synger og danser til både gamle salmer og nyere småbørnssange, flyver med tørklæder, vugger, bruger rasleæg mm. Alt sammen i en hyggelig og afslappet atmosfære i kirkerummet.
Bagefter er der mulighed for en forfriskning i Clemenshuset.
Musikpædagog Birgitte Debel Krag, Randers Musikskole leder forløbet.
Tilmelding er nødvendigt pga. begrænset deltagerantal, til: Kirkekontoret tlf. 8712 4110 eller på hjemmesiden.
Hvem? Småbørn mellem 2 og 10 mdr. og deres Voksne.
Vi mødes den første tirsdag i hver måned kl. 14-16. Der er kaffe på kanden og alle er velkomne. Vi strikker både til godgørende formål og eget forbrug..
Gilleleje Kirkes organist og kirkesanger har udvalgt en række nyere salmer, som de vil synge sammen med de fremmødte. Der vil undervejs være en pause, hvor der bydes på en kop kaffe/te og et stykke kage..