Beboelig installation om håb i en håbløs tid. Teaterinstallation. Aldersgruppe: 10-14 år. Varighed: 75 min uden pause..
Børnene så de voksne rive sig i håret: "Det er håbløst!", sagde de, mens himmel og jord stod i flammer. Til sidst vristede håbet sig løs. Børnene greb ud efter håbet og startede Håbets koloni.
Når du træder ind, får du tildelt en seng. Sammen med de andre beboere er sengen din i den tid, du bor her. På sovesalen inviteres du til at krybe ind i håbefulde huler med laboratorier, ritualer, fortællinger og fællessange, der alle bærer håbet i sig. I en verden, som kan synes håbløs med krig, terror og klimaforandringer, inviteres du ind i en interaktiv teaterinstallation, der kalder på undren, sanselighed, fantasi og forbundethed - i håbet om, at du vil sætte aftryk, et lys i mørket
Koncept: Nanna Bøndergaard Butters Instruktør: Nanna Bøndergaard Butters Dramaturg: Anne Nymark Koncept: Anne Nymark Instruktør: Signe Kærup Dahl Koncept: Signe Kærup Dahl Scenograf: Eva Wendelboe Kuczynski
I VI, DE DRUKNEDE genbesøges Carsten Jensens storslåede bestseller- og generationsroman af samme navn i en ny og gribende fortælling.
Vi følger Klaras kamp for familie og fællesskab i en virkelighed, hvor frygtløse mænd falder i havets dyb. Kvinder holder sammen på børn, hus og hjem i gårsdagens lange skygger - hvor hunde bliver stenet ihjel, drengebørn mister et øjne og kranier findes på havet bund - alt sammen med visheden om, at fremtiden vil byde på mere af det samme.
Se frem til en bevægende forestilling med et stærkt cast bestående af Sara Viktoria Bjerregaard, Victor Medom, Kristoffer Eriknauer, Magnus Haugaard, Carla Viola Thurøe
Medvirkende: Sara Viktoria Bjerregaard, Viktor Pascoe Medom, Alexander Bryld Obaze, Carla Viola Thurøe, Kristoffer Eriknauer
Co-produceret med Copenhagen Chamber Performance. Musikteater for unge og voksne. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 75 min uden pause..
Forestillingen kredser om tre patienter på en hospitalsstue. Tre historier, der indhenter dem og forstørres. De tre patienter er hinandens medsøskende i sygdommen, men også konkurrenter i statistikken om overlevelse. Deres indre stemmer kan være poetiske, men også vrede og frygtsomme. Forestillingen balancerer mellem skønheden og det farlige, det grusomme og det absurde. En forestilling om at blive bevidst om sin deadline og om at være her og nu
Medvirkende: Radmila Rajic, Lise Christensen, Frederik Rolin
INSEKTLIV eret bidende blik påmenneskets tilværelse og vores både lattervækkende og skræmmende besvær med at være noget så simpelt som et godt medmenneske. En fortælling om kærlighed, kapital, kaos og krig skrevet i tomrummet mellem to verdenskrige.
Mere end 100 år senere er den både rørende og absurde fortælling om en verden befolket af menneskelignende insekter fortsat skræmmende relevant. Og hvem ved: Når det er allersværest at se os selv i øjnene, er det måske lettere at spejle sig i en snyltehveps?
Medvirkende: Stanley Bakar, Alexander Clement, Carla Eleonora Feigenberg, Tilde Maja Frederiksen, Morten Kjær, Amalie Lindegård, Mads Reuther
Dramatiker og Koncept: Thomas Levin Instruktør: Niels Erling Scenograf: Christian Albrechtsen
Eskær Trioen har eksisteret i 30 år, og har haft en særdeles aktiv koncertvirksomhed gennem årene.Ved koncerten i Hobro Musikforening spiller de dels et nyt bestillingsværk - komponeret af Carsten Dahl - samt klassisk kammermusik af Brahms og Beethoven..
En familie-musical lige efter bogen. En vaskeægte dansk ungdomsklassiker. Intet mindre end. Askepop - The musical. "Her begynder historien om en pige, der hedder Mille". Sådan starter den første sang i forestillingen..
Og lige så simpel er denne søde fortælling om drømme, forelskelse, venskab og rock'n'roll.
Mille og hendes mor arbejder hårdt for at Mille kan få opfyldt sin drøm om at blive musicalstjerne.
Milles mor er iderig, og med inspiration fra tidens rock'n'roll og milkshake-pub'er i USA, starter de "Milles mælkepop" lige midt i deres lille hjemby, overfor Tivoli teatret.
Ovre på teatret går den store filmstjerne Johnny Rocket rundt med stor succes og gør sig klar til det næste store filmhit; Askepot. Og lige som i Askepot, er den habile skuespiller Johnny, på udkig efter sit fremtidige modstykke, som skal spille prinsessen.
Midt i store ulykker bliver Milles moster og kusine, som Askepots stedmor og datter, kæppen i hjulet for Milles drømme, og lige pludselig ser det ret umuligt ud for Milles drømme.
Som sendt fra himlen - også helt bogstaveligt - får Mille hjælp af et par engle, Puk og Pepperoni, - der kan redde selv den dårligste stemning og sammen med den unge fe Topper, som skal til engle-eksamen, hjælper de Mille så godt de kan.
Vil det lykkedes Mille at holde fast i sin drøm, og bliver hun musicalstjerne?
Får Johnny Rocket fundet sit modstykke og finder han sin prinsesse?
Hvad sker der med Milles moster og kusine, og får de deres planer til at lykkedes?
Og består den unge fe Topper sin engle-eksamen, eller kan han ikke finde ud af at følge reglerne?
Mester-entertaineren Sigurd Barrett kommer med sin nye H. C. Andersen-teaterkoncert og fortæller historier for hele familien. Billetter: 230 kr./ung 130 kr. + gebyr..
Der er få entertainere, der som Sigurd Barrett har publikum i sin hule hånd, når han lukker op for sine musikalske fortællinger - om det så er naturvidenskab, grundloven, danmarkshistorien eller noget fjerde, han fortæller om, så sidder både børn og voksne tryllebundne og holder vejret, imens han folder sig ud. Sigurd har spillet klaver siden han var 4 år og skrev sin første børnesang da han var 6 år. I slutningen af 1990'erne blev Sigurd landskendt gennem børne-tv-programmer som f.eks. "Sigurds Bjørnetime" og "Sigurd og Symfoniorkestret". Han har komponeret 8 musicals og teaterkoncerter, udgivet 48 musikalbums og 50 bøger - Sigurd ligger virkelig ikke på den lade side, for han vil fortælle verden noget med sin musik. I denne teaterkoncert handler det om H. C. Andersen og hans fantastiske eventyr, som fortælles gennem musik, skuespil og dans. For sagen er, at Andersens eventyr aldrig bliver forældede - de kan forstås og bruges af moderne børn og unge også i vores egen samtid. Det har Sigurd allerede vist med sin bog "Sigurd fortæller H. C. Andersens eventyr" med tilhørende sange, og det sætter han og hans medvirkende på scenen - ikke mindst balletskolebørnene fra balletskolen i Odense - en fed streg under med teaterkoncerten i Albertslund. Louise Schouw. Medvirkende: Sigurd Barrett, Eskild Dohn, Sandra Bothmann og dansere Det Kgl. Teaters Balletskole i Odense. Alder: fra 5 år. Varighed: 1 time og 50 minutter inkl. pause