I starten af 2025 besøger DAYYANI Musikhuset POSTEN! Udover kendte hits medbringer hun også helt ny musik fra sit længe ventede debutalbum 'Recipe For Love'..
Dansk-iranske Isabella Dayyani har skabt et dragende univers af sjælfuld, energisk popmusik fra en ung kvindes perspektiv. Med en musikalsk tyngde man sjældent ser i mainstream pop, byder DAYYANI på alt fra popsmaskere i bedste Y2K-stil, til mere følelsesladede og indadskuende sider af sig selv. 2 år på landevejen med den danske indie-sensation Ganger har været et safe space, til at udvikle sin egen kunstneriske stil, og hun har brugt den tid på at cementere sig som en af de mest lovende nye kunstnere. På livefronten leverer DAYYANI et formidabelt og energisk show, der uundgåeligt sætter gang i festen. Det har bragt hende forbi en række af festivaler, herunder Roskilde Festival, SPOT Festival og Reeperbahn Festival i Tyskland. Her bakkes hun op af nogle de mest talentfulde unge musikere fra Aarhus, der med alt fra percussion til skarpe koreografier skaber en uimodståeligt fængende energi. I 2025 medbringer DAYYANI ikke blot sit fantastiske liveshow, men også ny musik til sine fans landet over. Debutalbummet 'Recipe for Love' som udkommer i efteråret 2024, markerer en ny æra for DAYYANI som kunstner og er et stærkt popalbum der bevæger sig inden for genrerne house og electropop. Hun har inddrage sit musikalske ophav, ved at invitere sine forældre, der begge er musikere, samt sine venner og sit band ind i albumprocessen. På den måde har hun skabt en inspirerende musikalitet inden for det elektronisk baserede lydlandskab. Det bliver aftener i musikkens og kærlighedens tegn. https://youtu.be/0wuC8PTRB9s?si=uulFPnqXWyeHQbYD
Et af Danmarks største popbands gennem tiderne: TØSEDRENGENE, spillede deres sidste koncert i 1985. I 2025 er det nøjagtig 40 år siden..
To af Tøsedrengenes helt centrale medlemmer fra dengang, sanger og sangskriver Anne Dorte Michelsen og kollegaen, sanger Maria Bramsen tager nu på danmarksturne for sammen at fejre jubilæet. Med stort orkester og for fuld udblæsning lægger MICHELSEN OG BRAMSEN an til en kæmpe fest, og et lykkeligt genhør med musikken og de uopslidelige sange fra dengang. Der er dømt dans, fest og fællessang og en kærlig krammer til sidemanden når der først bliver lukket op for TØSEDRENGENES legendariske sætliste: Sig du kan li' mig. Drop dine løgne. Ud under åben himmel. Indianer. Vi var engang så tæt. Så gik der tid med det. Et lysår, en stjerne. Vi kan ikke leve alene. Pas på dine blå øjne. Bruge og bruges. Slip det fri. Osv. Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus. Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup. Spilledato & tid: Torsdag d. 27. februar 2025 kl. 20.00 (Baren og dørene til salen åbner kl. 19.00). Billetpris: 275 kr. (inkl. gebyr). Pladser: Ståpladser
Der tilbydes et begrænset antal kørestols -og handicapspladser inkl. gratis ledsager såfremt du har gyldigt ledsagerkort. Venligst kontakt Ticketmaster Servicecenter på 38 48 16 33
Koncert med Hayseed Dixie. Så er de i Danmark igen og denne gang også i BASaren - Umodståelige Hayseed Dixie, Rockgraas eksponenterne fra "The Appalacian Mountains" i Tennessee..
Det var nemlig her, det hele startede; hvor sanger, guitarist og manden bag det hele John Wheeler mødtes med et par ligesindede "hillbillys" over et par flasker whisky og intentionerne om at lave et noget anderledes bluegrass band.
Det blev i John Wheelers studie i East Nashville, i det herrens år 2000, at deres første album kom til verden. Med stor kærlighed til Hank Williams og lige så stor kærlighed til hardrockerne AC/DC's sange pakket ind i klassisk bluegrassforklædning med banjo, mandolin, guitar og violin og med John Wheelers lettere satiriske bud på, hvordan AC/DC's sanger Bon Schott ville have lydt, hvis han var født som hillbilly i The Appalancians.
"A Hillbilly Trtibute To AC/DC" var født, og albummet blev en kæmpesucces over det meste af verden, og det resulterede i 2 år uafbrudt turne, hvor alle kontinenter blev besøgt.
Siden starten har Hayseed Dixie produceret ikke mindre end 17 albums, og de har spillet tæt på 1800 koncerter. Bandets 18. album kommer i løbet af efteråret 2024.
Det er stadig John Wheeler, der leder og fordeler, synger, spiller guitar og violin, Jake Byers spiller bassen, og vildbassen "Hippy Joe Hymas" håndterer mandolinen og sidst men ikke mindst, er det Richard Collins, der fuldender denne efterhånden legendariske Rockgrass-konstellation
Yee-haw!! Oplev en Hyldest til Countrymusik - En Spektakulær Aften for Alle Countryelskere! YEE-HAW!! Oplev en Hyldest til Countrymusik - En Spektakulær Aften for Alle Countryelskere!.
Fra det band, der tog dig med på "One Night in Dublin", kommer nu en af de bedste klassiske countrymusikproduktioner i Europa. Dette er et must-see for alle, der elsker den autentiske lyd af countrymusik. Med et fantastisk hold af musikere leveres en to timers spektakulær oplevelse med klassisk countrymusik på en fantastisk iscenesat scene med vilde vest-temaer.
Glæd dig til levende violin, både mandlige og kvindelige hovedvokaler, fortryllende harmonier og imponerende showmanship. Forestillingen dækker sange fra legender som Waylon Jennings, Merle Haggard, Garth Brooks, Dolly Parton, Tanya Tucker, Johnny Cash, John Denver, Alabama og mange flere. Det er garanteret at sende dig ud af teatret med et smil på læben og en sang i hovedet.
Så støv støvet af dine sporer og mosey dig over til en aften fyldt med ægte countrymusik!
Juncker er kendt for sin skarpsindige poesi, musikalske nysgerrighed og evnen til at krybe helt ind under huden på lytteren..
Han kan skrive overdrevent melankolsk og modløst, men også drømmende, håbefuldt og udforskende - hans tekster er altid spækket med flotte billeder og metaforer og han er aldrig bleg for at eksperimentere og udforske sig selv som kunstner.
Juncker er en utroligt produktiv sangskriver. Med en længere række album i rygsækken, mange fine anmeldelser bag sig, og altid med nyt på tegnebrættet, besidder Juncker en sjælden musikalsk ihærdighed, som bliver ved at udfolde sig.
Juncker brød første gang igennem med hittet 'Mogens og Karen'. Han ramte den danske folkesjæl med teksten om et nabopar, der trods deres tilforladelige navne nærede giftige bær og en gal hund i haven. Det er over 20 år siden, og sangen spilles stadig flittigt i radioen, ligesom mange af hans andre sange også får spilletid.
Senere har Juncker leveret hele fire titelmelodier til alle sæsoner af nogle af de mest sete, danske TV-programmer i nyere tid - "Kurs mod fjerne kyster" med Beha-familien. I 2022 deltog han i Dansk Melodi Grand Prix med sit eget nummer 'Kommet For At Blive'.
I april 2023 udsendte han det anmelderroste album 'Nattergalen Findes' - et album hvor Juncker har sluppet sig selv fuldstændig fri som sangskriver. Albummet blev modtaget med flere 4 og 5- stjernede anmeldelser og blev bl.a. "Ugens Album" på P5. Jyllands-Posten gav 5 stjerner, og skrev bl.a.: "Det er decideret meningsløst, at denne mand endnu ikke har fået sit kommercielle gennembrud".
Det er svært at være uenig med den udmelding, for Juncker bliver ved. Han udgav i starten af 2024 singlen "Det Jeg Prøver At Sige", efterfulgt af "Gå Gå Gå" som optakt til det nye album, der udkommer sidst i 2024
"Vi kunne jo prøve med sandheden" er et dogme for de to radiobrødre Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe..
Torsdag den 27. februar 2025 kl. 20.00 - ca. 22.30 Dørene åbner kl. 19.00 Normalpris kr. 175 Ungebillet (til og med 25 år) kr. 90 Siddende arrangement De kalder sig "brødrene" og lige her udfordrer de fakta. For brødre er de, men kun i ånden. Deres unikke makkerskab er i høj grad formet af en fælles lyst til at favne uforudsigeligheden og aldrig være bange for at tabe ansigt. De anerkender Murphys Lov om, at hvis noget kan gå galt, vil det gå galt. Det har de formået at vende til deres fordel.
I løbet af de mange timers radio, de har lavet sammen, er gæster udeblevet, udstyr brudt ned, forkerte knapper blevet trykket på og mange forberedelser vist sig at være forgæves.
Her er dogmet kommet ind; "Vi kunne jo prøve med sandheden". Ofte efterfulgt af, "Fejl er jo bare gratis indhold". Det stod ikke skrevet i stjernerne, at overlægens veltalende søn fra Falster og håndværkerens rodehoved af en knægt fra Frederiksværk skulle finde sammen i et nært venskab; i radiostudiet, på festivalpladser, backstage, på fodboldstadioner og privat. De fandt fællesskabet i musikinteressen, formidlingslysten og deres uhøjtidelige selvironi.
På den måde mødte de radiolytterne, der tog dem til sig og de har mødtes lige naturligt med stjerner og berømtheder som med festivalfrivillige og publikummer. Sammenlagt har de ca. 80 års erfaring med radio og har masser af historier om møder med Kronprinsen, Kim Larsen, Michael Laudrup, Tina Dickow, Sanne Salomonsen og et hav af andre danske og internationale personligheder.
Ved siden af radiokarriererne har de også erfaring med tv, film, foldboldbranchen og ikke mindst musikbranchen, der bidrager til deres store samling af sjove og rørende anekdoter.
Når man insisterer på at prøve med sandheden, skal det heller ikke være en hemmelighed, at de begge har gennemlevet perioder, hvor de har løjet for sig selv. På hver deres måde, har de kæmpet med misbrug. De har været igennem opgør med alkoholmisbrug og invaliderende overvægt, men er kommet igennem det og er klar til at tale om det