Baseret på de populære håndbøger. Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 90 min uden pause..
Reumertvinder 2011
Bogen vakte opsigt på grænsen til ramaskrig, da den udkom første gang i 1975. Siden er den blevet ikonisk og efterfølgende har hvert årti fået sin egen årgang
Ny dansk musikdramatik om at turde eje sit køn, sin seksualitet og sig selv baseret på den virkelige historie om de danske, skandaløse varietéstjerner: Barrison Sisters..
Feat. Mads Wille. Teaterkoncert. Aldersgruppe: Fra 12 år. Varighed: 120 min med pause..
Dan Turèll + Halfdan E Live En koncertforestilling med Dan Turèlls udødelige digte
Tag et godt liveorkester, sæt det på en teaterscene midt i en film og tilsæt rekvisitter, regi, lys og magi - så har du Dan Turèll + Halfdan E Live. En unik koncertforestilling, der blander musik og beatlyrik og vækker det populære samarbejde mellem den legendariske digter Dan Turèll og den musikalske troldmand Halfdan E til live igen.
Bagkataloget tæller blandt andet klassikere som Hyldest til hverdagen, Sidste tur gennem byen og Jeg skulle have været taxachauffør. Halfdan E har allieret sig med skuespiller Mads Wille, som giver stemme til de udødelige digte
Medvirkende: Mads Wille, Halfdan E, Søren Siegumfeldt, Lars Daniel Terkelsen
Billedkunstner: Jenz Koudahl Dramatiker og Koncept: Simon Boberg
Aldersgruppe: Fra 16 år. Varighed: 90 min uden pause..
"En lykkelig slutning" giver dig en malerisk og morbid fortælling om et bedemandsdynasti gennem syv generationer. En historie om umulig og forbudt kærlighed, sitrende og rørende fortalt af Nicolas, der som slægtens næstsidste led står overfor en afgørende beslutning. I monologen får han krop og karakter af Aarhus Teaters fabelagtige Christian Hetland.
"En lykkelig slutning" er en dramatisering af Maren Uthaugs anmelderroste roman fra 2019. Den prisbelønnede forfatter har for længst skrevet sig ind hos det store publikum, og senest vandt hun De Gyldne Laurbær for sin roman 11%
Medvirkende: Christian Hetland
Iscenesætter: Sigrid Johannesen Scenograf: Laura Løwe Lyddesigner: Asger Kuhdahl Lysdesigner: Kim Glud
Midt i en mere og mere polariseret verden bliver verdens fortrædeligheder endnu engang behandlet vanligt sort-satirisk af én af landets skarpeste satirikere - tilsat en knivsspids crazy-musikalsk-komik og almindeligt fjolleri. Og emnerne står i kø: Klimakrise, politikerlede, krig ikke bare i Europa men stort set på alle kontinenter, samt et mediebillede som er holdt op med at formidle viden og fakta, men tværtimod giver mere taletid til fantaster og konspirationsteoretikere, end til mennesker, der rent faktisk ved, hvad de taler om. Midt i denne kakafoni af vris, had, udskamning og misforståelser råber en mere en midaldrende privilegeret mand: SÅ SLAP DOG AF!
To brødres kamp for at finde fodfæste. Aldersgruppe: Fra 14 år. Varighed: 70 min uden pause..
Mor, baba, storebror og lillebror. En lykkelig familie flytter til forstaden og inviterer vejens beboere på hjemmelavet risgryde og hygge.
Udadtil stråler familielivet af varme og lykke, men på den anden side af de nedrullede persienner eksisterer en anden verden, hvor baba er konge, og forsøger at kontrollere alt. Når kongen er utilfreds med sine sønner, gentager han med jævne mellemrum, at det var en fejl de blev født. De to brødre driver længere og længere væk fra hinanden mod hver deres fællesskab, som giver dem det de mangler i livet - kærlighed og anerkendelse.
Som Brødre er en stærk og anmelderrost forestilling om to brødres kamp for at finde fodfæste i en splittet tilværelse
Medvirkende: Alexander Mayah Larsen, Søren Birch Plum, Rasmus Juncker
Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 90 min uden pause..
Holdet bag succesforestillingen SKYGGERNES MUSEUM hælder syre ud over Jules Vernes En verdensomsejling under havet med totalteateroplevelsen NEMO.
Den aldrende havbiolog Nemo er på vej mod bunden. Han er endnu engang blevet forbigået til den stilling, der praktisk taget stod hans navn på, hans elskede datter har indledt et forhold til den mystiske Hr. Melin med det hudtransplanterede ansigt, og han kan intet høre på det ene øre. Under et besøg hos ørelægen bringes han i kontakt med en terrorcelle, og en plan om revolte synes at opstå.
I den gigantiske ubåd Nautilus tager Nemo nu kampen op mod den verden, han ikke forstår.
Samproduktion mellem S/H og Indian Summer
Medvirkende: Nanna Finding Koppel, Simon Bennebjerg, Morten Burian, Jacobe Suissa