17. maj (16:00) & 19. 20. maj (19:30), 2025 (60 min.). GENOPSÆTNING: Publikumssuccesen er tilbage! Kalejdoskopisk og akrobatisk forestilling i tre dimensioner..
Som meditative, svævende figurer viser fem reb-artister både deres råstyrke og sårbarhed. Sammen skaber de en vægtløs koreografi inspireret af arkitekturens legende linjer og en refleksion over de systemer, vi indgår i. Hvad sker der, hvis nogen pludselig giver slip?
En sansevandring der peger på kroppens væren i verden med koreografen Thomas Eisenhardt som guide. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 150 min uden pause..
En sansevandring der peger på kroppens væren i verden med koreografen Thomas Eisenhardt som guide.
Hvad skal vi med nye produkter hele tiden, når det, der allerede findes, er så helt igennem fantastisk? Dette er ikke endnu en forestilling. Dette er virkeligheden - oplevet gennem 12 sanser!
'Wim Wenders' gentle Japanese character study is his best narrative film in decades.' (Variety) Instruktøren er tysk, men 'Perfect Days' er japansk til benet (og helt ind i hjertet) og da også udvalgt som årets Oscar-kandidat fra den opgående sols land..
Beskrivelse. Vil du være med til at starte foråret med klang og toner? Så kom med til en weekend med sang på den gamle vandmølle "Kvarnen" i Sydsverige, hvor vi bliver til ét stort kor der synger foråret ind..
Vi synger sammen og udforsker vores stemmer - uden noder eller tekster, men med sangbare melodier, der kan læres på stedet og mærkes i krop og sjæl. Vi varmer krop og stemme op og synger simple flerstemmige melodier, der klinger sammen. Der guides også til mere fri sang, og til smukke melodier fra højskolesangbogen. Koret ledes af Sille Grønberg og bliver akkompagneret af Palle Windfeldt på guitar. Vi kommer til at synge i Kvarnens store rum med panoramaudsigt over en skovsø. Vi kommer også til at synge ude i naturen - i den omliggende svenske skov og sikkert også under vandfaldet og i saunaen. Alle kan deltage, der kræves ingen erfaring, blot lysten til at synge sammen og nyde foråret i den svenske skov. PALLE OG SILLE LEDER KORET Sille Grønberg og Palle Windfeldt er begge musikere og komponister. De turnerer som duo med ca. 100 koncerter årligt, har lavet syng-med koncerter for Det Kgl. Teater og Aalborg Symfoniorkester, og har derudover sammen komponeret musik til flere DR-programmer. Sille har desuden lavet workshops for en lang række højskoler, virksomheder samt konservatorier og Palle har undervist på det rytmiske og det klassiske musikkonservatorium og er guitarist i Tango Orkestret. OM STEDET Dybt inde i den svenske skov ud til en opdæmmet sø ligger Kvarnen - en nedlagt vandmølle, som i dag danner rammen om forskellige kurser og retreats. "Kvarn" betyder "mølle" på svensk - deraf navnet. Her er i tidernes morgen blevet malet mel og mange smukke maskiner er stadig at finde i den gamle treetagers bygning. På grunden ligger også tilstødende huse med hyggelige opholdsrum, spisestue, køkken mm. - tilsammen nærmest en lille landsby. Finn og Cecilie, som ejer og driver Kvarnen elsker at bygge og har brugt de seneste mange år på, at renovere de gamle bygninger. Sammen har de blandt andet omdannet den øverste etage i Kvarnen, som før var tørreloft, til en smuk yogasal med panoramaudsigt udover søen og senest har de bygget en sauna oppe i træerne. Stedet byder på mange muligheder for at nyde den svenske natur i form af vandreture, bad i åen og under et lille vandfald, saunagus mm. Det er også muligt at tage til en nærliggende badesø. OVERNATNING OG FACILITETER På Kvarnen leves det enkle liv tæt på naturen. Indretningen er hyggelig, hjemlig og afslappet. Du kommer til at sove på loftet på delte to - eller trepersonersrum eller du kan sove i telt. Rummene er skunkrum og hemse - småt men godt indrettet til soveværelser. Vær opmærksom på at der i nogle af værelserne ikke er ståhøjde. Toilet findes separat fra værelserne og bad med varmtvandsbruser findes i kælderen blandt de store flotte maskiner - en oplevelse i sig selv, men nok lidt anderledes, end du er vant til hjemmefra. Hvis du forventer et luksusophold, skal du være opmærksom på, at forholdene på Kvarnen er smukke og enkle, men sikkert ikke som du kender det fra et hotel. Er du i tvivl om, om forholdene passer til dine behov, er du velkommen til at kontakte os. Det er vigtigt for os, at de kvaliteter vi tilbyder, stemmer overens med dine forventninger. FORPLEJNING Maden på Kvarnen er plantebaseret, sund og farverig. Der vil være en let morgensnack en stor brunch og om aftenen en tidlig middag. Trænger du til noget mellem måltiderne vil der være te, sunde snacks og frugt i løbet af dagen. NB: Vi har ikke alkohol på kvarnen - stedet og rammerne byder i sig selv på mange berusende oplevelser:-) Pris: Soveplads på delt to- eller trepersonersrum 3600 DKK. Teltplads 3100 DKK. TRANSPORT Kvarnen ligger i Blekinge nær byen Olofström, ca 2,5 timers kørsel fra København. Koordinaterne til Kvarnen sendes til dig personligt et par uger før kursets afholdelse. DU vil modtage et velkomstbrev ca. 3 uger før. Er du ikke i bil er der mulighed for samkørsel. Der findes nemmere måder at komme til Kvarnen på end med offentlig transport. Det er dog muligt, men vi skal vide det senest en uge før så vi kan koordinere afhentning i Olofström, som ligger ca. 20 minutters kørsel fra Kvarnen.
AFLYSNINGSREGLER Det er ikke muligt at refundere billetten, men du er velkommen til at sælge din billet videre til en anden. Det er muligt at tegne en afbestillingsforsikring, hvis du skulle blive forhindret af sygdom. Har du spørgsmål kan de rettes til: Kvarnen: mail@kvarnenretreat.com
Teater for børn. Aldersgruppe: 3-5 år. Varighed: 35 min uden pause..
En fin dame skal på ferie i et flot sommerhus ved et smukt hav. Hun glæder sig til roen og udsigten og den lækre mad på den gode restaurant. Men det bliver slet ikke, som hun havde regnet med. Sommerhuset viser sig at være en utæt gammel fiskerhytte, og den er allerede beboet. Af en måge. Så ro og renlighed er der ikke meget af, og ferien bliver helt anderledes end forventet. Men det er måske slet ikke så dårligt...
En hjertelig og humoristisk forestilling for det yngste publikum, der minder os om, at ikke alle gode oplevelser kan planlægges på forhånd
Medvirkende: Nanni Lorenzen
Scenograf: Sus Haugland Dukkemager: Paul Arne Kring Instruktør: Kurt Bremerstent
En gruppe mænd, som mødes i kirkens træværksted og i fællesskab drejer i træ - og skaber produkter til salg i kirken. En musikgruppe, som samles og øver en gang om ugen.Grupperne mødes til morgenkaffe, inden de går i værkstedet og musikrummet..
Kig forbi Vestkirken om mandagen mellem kl. 9:30 og 12:30 og nyd hyggeligt samvær med andre børn og forældre. Vi giver en kop kaffe/te, mens børnene leger..
Teaterforestilling for børn i alderen 2-6 år. ET INTERAKTIVT MUSIKALSKT EVENTYR FOR BØRN. Pigen Tone elsker at finde på historier og musik, og at gå på opdagelse i alle de billeder som er indeni musikken. Hvordan lyder farven lyseblå? Kan vinden synge?.
Kan en tromme være ked af det?. I dag leger hun dirigent. Det betyder, at hun vil bestemme alting hele tiden - alle lege og al musik skal være præcis som hun vil have det. Men hvordan dirigerer en god dirigent egentlig? Og hvor længe kan man bestemme alting, før ens venner vender én ryggen?. Forestillingen er en legende musikalsk teaterfantasi om at skabe og samarbejde. I denne interaktive musikforestilling om fællesskab og fantasi bliver der både nykomponeret klassisk musik og musik som børnene kender. Børnene er selv med til at skabe forestillingens forskellige universer. Vi kommer tæt på instrumenterne og alle de fantastiske verdener man kan lave med lyd. Tre klassiske musikere og en skuespiller står på scenen i denne helt nye co-produktion mellem Aalborg Symfoniorkester og Teater Nordkraft. Forestillingen har urpremiere 17. maj 2025 på Teater Nordkraft. I foråret 2025 tager forestillingen på turné rundt til Aalborg kommunes børnehaver, med enkelte spilledage i Musikkens Hus og på Teater Nordkraft