Markedet byder foruden de bugnende kræmmerboder på tivoli, mad og øltelte samt underholdning for både børn og voksne.Lillebæltmarked har manifesteret sig som handels- og forlystelsesmekka for både kræmmere og publikum.
Arrangør: Junglerun. Location: Nibsbjerg Vandcenter. Billetpris: Fra DKK 150,00 til DKK 315,00. Tid & Dato: 1. Juni 2025 kl. 10:00. Om Eventet:..
Gør jer klar til en uforglemmelig oplevelse med Junglerun Holstebro 2025! Dette familieforhindringsløb er skabt for at bringe glæde, smil og fællesskab i fokus. Løbet er designet for hold bestående af én voksen og ét barn i alderen 5-12 år, og giver en fantastisk mulighed for at styrke motorik og samarbejde gennem sjove forhindringer og øvelser. Ruten strækker sig over cirka 4 kilometer, fuld af spændende udfordringer og naturskønne omgivelser fra Nibsbjerg Vandcenter gennem den smukke Vestre Plantage. Holdene vil blive sendt afsted i små grupper for at undgå kø ved forhindringerne, og jo tidligere I tilmelder jer, jo lavere startnummer får I. Billetprisen dækker en medalje, en gymnastikrygsæk med overraskelser, en T-shirt til barnet samt frisk vand og frugt i målområdet. Gå ikke glip af denne fantastiske mulighed for at tilbringe kvalitetstid sammen som familie, mens I har det sjovt og får rørt jer. Det er en perfekt dag for både store og små, hvor alle kan blive udfordret og have det sjovt. Tilmeld jer nu og vær med til at skabe uforglemmelige minder! For mere information, besøg vores og følg os på Facebook for opdateringer. Onsdagen før løbet sender vi også en mail med praktisk information til alle deltagere. Vi glæder os til at se jer til Junglerun Holstebro 2025!
Kom til en festlig og hyggelig dag for hele familien - her er noget for enhver smag, når Vrejlev Kloster åbner dørene til deres årlige Klostermarked med en masse markedsstemning..
Kunsthåndværk, beklædning og lokale fødevare
Vrejlev Kloster åbner dørene til Klostermarked til masser af markedsstemning, boder med kunsthåndværk, håndarbejde og fødevarer samt livemusik på gårdspladsen med Scwampis Venner og aktiviteter for børn i klosterhaven. Der er mulighed for en let anretning i spisestue og riddersal i hovedbygningen. Der er kun adgang til have eller bygninger netop i forbindelse med Klostermarked. Se hele programmet på klostermarkedets facebookside.
Vrejlev Kloster er et præmonstratenser kloster - nonnekloster fra ca. år 1200 - nordfløjen står med sine oprindelige mure. I dag er klosteret i privat eje, hvor der drives landbrug.
Teater for børn. Aldersgruppe: Fra 6 år. Varighed: 35 min uden pause..
De Bedste Barnepiger har leget, fortalt godnathistorier og husket på rim og remser i noget nær en evighed. De har lunet mælk og holdt varme pander, og de har opdraget kærligt i forældrenes fravær. De har passet prinsesser i fordums tid, og de har heltemodigt slukket en brand, der kunne have lagt Frederiksberg Rundkirke i ruiner.
Og til trods for, at de har boet og arbejdet side om side i en evighed, så er der alligevel hemmeligheder mellem barnepigerne, som måske vil blive afsløret på en sommerdag!
Kom og hør de to bedste barnepiger fortælle historier og hemmeligheder fra flere århundreders børnepasning på den lille scene under kastanjetræerne
Kom med på den smukkeste kirkegårdsvandring sammen med sognepræst Kristine Stricker Hestbech fra Havdrup Kirke. Sammen med meninghedsrådet har hun skabt de smukkeste vilde rammer omkring kirken..
Men uden Krististines ideer og sans for det samlede udtryk, så havde det nok ikke udviklet sig så smukt og spændende.
Havdrup kirke er med på den grønne omstilling. Bæredygtighed og naturlig cyklus er i fokus. Og skønhed. For kirkegården skal være som at gå i Paradisets have.
Kristine vil denne da vise rundt og fortælle om processen med at få en mere vild og bæredygtig kirkegård med plads til natur og insekter.
Kristine fortæller, at de hverken bruger sprøjtegifte eller salt. Heller ikke på gårdspladsen eller i præstegårdshaven. De håndluger og arbejder bæredygtigt, så de genanvender så meget som muligt. Kirkegården har derfor også ændret karakter fra det velfriserede og mere "sterile," til det mere frodige og naturlige. Det betyder, at der vil være visne blade på kirkegården om efteråret, ligesom der vil titte løgplanter op midt på stierne om foråret. Desuden vil der være både skvalderkål, tidsler og brændenælder, når man går ned i den lille skov. Alt sammen godt for sommerfugle og insekter, fortæller Kristine
Kirkegården skal lyse af frodighed og vegetation, med varme, solrige siddepladser og skyggefulde hjørner under store træer. Når man er på kirkegården, så bevæger vi os imellem vores døde med sagte skridt, og minder i øjnene og i sjælen
Gravene er mange, nogle er gamle, andre er nye. Før i tiden blev alle jordfæstet og det krævede store grave. I dag bliver de fleste kremeret og det kræver kun små urnegrave. Når man går rundt på kirkegården kan man se denne historie. Omkring kirken og i de to små haver ned mod Kirkegade ligger de store, gamle grave. Mod vest ned langs præstegårdshaven ligger urnegravene og fællesgraven
Igennem de sidste 13-15 år har de plantet i hundredevis af blomstrende stauder i de tomme, store grave, så de bevarer den gamle kirkegårdsstruktur. Stauderne er til nydelse for øjet, til gavn for dyre- og insektliv og til afskæring til buketter på alteret i kirken. Hvert år lægger de hestemøg ud under stauderne som gødning, så de undgår at bruge kunstgødning, og får en god jordforbedring med i samme omgang. Sidste år de etablerede kvashegn på krikegården. Her lægges alle nedfaldsgrene og kviste - og udgør et fint insekt- og pindsvinebo.
Frugthave og lund De to bagerste afdelinger mod vest, ned langs præstegårdshaven, har ændret karakter fra at være store "tomme" plæner, til nu at være en frugthave og en lille skov. Frugthaven er tilplantet med lokale gamle æblesorter som Skensved-, Mølleskov- og Marie Grejsenæblet, som de har fået podet på pometet i Høje Taastrup, samt den portugisiske pærekvæde. Den nederste afdeling er sumpet. Den ligger lavt og er derfor plantet til med træer og buske, der godt kan lide fugtighed. Her er der i tilgift kommet et rigt fugleliv, som de understøtter ved hjælp af redekasser i træerne.
Dyr på kirkegården Igennem flere år har kirken haft bier på kirkegården. De har levet roligt og fredeligt nede i skoven. Men nu er de flyttet til et nyt sted, da andre bier i området brød ind og spiste al honningen, så deres bier sultede. Og det går jo ikke. Så nu bor de et sted, hvor der er langt til andre bistader. Fra 2022 er der kommet høns i skoven. De går indhegnet, så der ikke kommer en høne spankulerende rundt om benene på dig. Høns bidrager med værdifuld gødning til roserne og stauderne, og så er de dejlige husdyr, som man som besøgende kan hygge sig med at gå ned og sige hej til.
Præsteengen har fået fine sheltere som borgerne frit kan benytte, og der er plantet mange forskellige frugttræer.
Alt nyt skaber uro og undren Kristine fortæller, at de var klar over, at dette tiltag ikke falder i lige god jord hos alle. Vi bærer alle på et natursyn som er blevet formet i vores barndom og igennem livet. Kirkegårdene har i tidens løb været styret efter et traditionelt natursyn og havesyn. Derfor kan den grønne linje godt virke forstyrrende og fremmed på nogen, ja, måske ligefrem sjusket. Kristine siger, at de derfor håber, at de igennem information og oplysning, kan få alle brugere og besøgende på kirkegården, til at se med nye øjne på den grønne omstilling.
Der er masser af grin for børn og forældre, når Teater Vestvoldens samler det sjoveste danske underholdning i et fantastisk show for hele familien i samarbejde med Comedyklubben Junior.
I Danmarks skæggeste og hyggeligste comedyklub er der masser af fart over feltet med improcomedy, freestylerap, magi og sjov for børn, unge og deres voksne
Medvirkende: Sunny Cagara, Klaskefar , Palle Birch, Valdemar Pustelnik
Byrum-eventyr. Aldersgruppe: Fra 7 år. Varighed: 180 min med pause..
Et familieeventyr i dit eget kvarter. Opdag de levende monster-kreaturer, der løber rundt og leger i Sydhavn og kun venter på at blive opdaget. GADEMONSTRE er en individuel rejse gennem Sydhavn, der kulminerer i en hybridkonkurrence mellem monstrene, deres transcendente legemer og virtuelle færdigheder. Inspireret af smartphone-spil, spørger GADEMONSTRE, hvad den materielle basis for vores virtuelle eksistens egentlig er, og hvad det virtuelle rum kan gøre ved vores virkelige verden