Kan du lide at klæde dig ud og spille teater? Har du lyst til at blive bedre til at optræde for andre, styrke din stemme og dit kropssprog og dermed også øge din selvtillid?.
Kunne du tænke dig at få en masse sjove og spændende oplevelser sammen med andre børn på din alder, få nye venner og blive en del af et team, hvor samarbejde, fællesskab og sammenhold er i fokus? Drama for børn er et gratis tilbud for børn i alderen 9 - 12 år. Vi mødes hver onsdag kl. 14.30 - 16.30 i Godthaabskirkens lokaler. Her laver vi dramaøvelser og indøver små dramastykker, som vi optræder med fx til kirkens familiegudstjenester, på plejehjemmet eller på skolen. Tilmelding eller spørgsmål rettes til kirke- og kulturmedarbejder Lise Leiko Yoshida, som er underviser:LLY@godthaabskirken.dk
Her I café Brønden står den på stor hygge og rigtig mange gange med hjembagt kage. Tit synger vi en sang eller 2, det kan være alt fra Højskolesangbogen til Kim Larsen..
Det hænder at børnekoret kigger forbi og giver et nummer, uanset hvad, får vi lige klaret verdens situationen, fortalt om børn, børnebørn og sågar oldebørn. Vi er ulamindelige gode til at støtte hinanden også uden for Café Brønden. Her er plads til alle og som på en helt almindelig cafe er her ingen tilmelding, du kommer bare og er hjertelig velkommen. I dag vil sognepræst Elisabeth Krarup de Medeiros være tilstede
Familienetværket tilbyder fælleskab og hygge Nye netværk Aktiviteter for børn, unge og voksne: Denne gang grill-hygge med krydderier fra andre lande - og udendørs akriviteter.Fællespisning Personlig, social og økonomisk rådgivning efter behov..
Familienetværket er et sted, hvor man kan komme og møde andre fra byen. Selv¬om vi kan se forskellige ud, så er vi på mange måder ens, og vi står sammen om at være menneske og familie. Alle har vi brug for et sted at høre til, nogle at kalde familie og et sted at føle sig hjemme. Familienetværket er netop dét - et fællesskab for dig uanset om du er træt eller veloplagt, nedtrykt eller glad eller blot et sted der midt imellem. Familienetværket er et sted, hvor der er plads til at være familie eller enlig, ung eller gammel, voksen eller barn. Her er nemlig plads til alle, og til at være lige den man er, uanset hvor og hvad man kommer fra. Familienetværket er et pusterum midt i hverdagens mange krav, hvor løsningerne ofte vokser frem af sig selv, fordi vi hjælper hinanden. KUNNE DET VÆRE NOGET FOR DIG? Vil du høre mere om Familienetværket Frederikshavn, så kan du kontakte Heidi, tlf. 42 51 17 96. PRAKTISK INFO Pris: Alt er gratis! Tid: Onsdage i lige uger kl. 16.00-19.00 Sted: Abildgård Kirke, Abildgaards vej 56, 9900 Frederikshavn. Familienetværket er et samarbejde mellem Abildgård Kirke, Blå Kors og Elsk Frederikshavn
Klubben er for børn i 3. 6. klasseVi laver en helt masse forskellige sjove ting; blandt andet spil, konkurrencer, sport, fedt fællesskab, bibelhistorier og forfriskning, så vi kommer ikke til at kede os!.