RINGSTED. Her bli'r fest og glade dage, når vi sammen med Prinsens Musikkorps blænder op for Årets Seniorkoncert med disse tre skønne solister: Annette Heick,. Jesper Lohmann og. Caspar Phillipson..
Vi skal høre skøn pop, dejlige evergreens og meget andet, serveret med charme og glimt i øjet - også af det alsidige og veloplagte. Prinsens Musikkorps
Hvad vil det sige, at menneskelivet er en historie? Hvem fortæller i sidste instans vores historie? Og hvordan kan opdigtede historier påvirke vores eget liv og hjælpe os til at leve med alt det onde, der er i verden?.
Med eksempler fra litteraturens, filmens og filosofiens verden reflekterer foredraget over fortællingens styrker (og svagheder) med hovedfokus på løgnens og sandhedens forbandelser og velsignelser. Foredraget kommer bl.a. omkring Karen Blixen, K.E. Løgstrup, Astrid Lindgren, Lars von Trier og Karl Ove Knausgård og ind på eksistentielle temaer som død, ondskab, kærlighed, trøst, håb og livsmod. David Bugge er leder af K.E. Løgstrup Forskningscenteret og lektor i Teologi ved Aarhus Universitet
Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområde. Han var den eneste skandinaviske journalist der rapporterede fra Kiev i de kritiske uger under russernes invasion af Ukraine. Han har dækket..
Rasmus tager os med til verdens brændpunkter og giver os sin personlige skildring fra en verden i evig forandring.
Hør ham fortælle om livet bag kameraet, om de etiske og moralske dilemmaer han tit står overfor, om de alvorlige historier, men også de mange pudsige episoder. Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv.
Foredraget med Rasmus er inspirerende og oplysende og altid brand aktuelt. Formidlet med stor hjertevarme, empati og med plads til humor, til trods for de barske emner, der bliver taget op.
Om Rasmus Tantholdt: Rasmus blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i juni 2000. Han begyndte på TV2 Nyhedernes indlandsredaktion i juni 2000 og på udlandsredaktionen fra 2003. Rasmus har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde og talent; han fik tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Bådsgaard Prisen i 2009, og i 2012 og 2014 vandt han TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag, der uddeles af mediebranchen. I 2022 vandt han Publicistprisen for sit arbejde i Ukraine.
Ses vi?
Spisning inden foredraget: Arena Randers køkken tilbyder årstidens showmenu. Pris pr. kuvert kr. 165,- ex. gebyr
Billetsalg: Unummereret siddeplads kr. 345,- pr. person inkl. gebyr
Michael Falch tog for mange år siden udtrykket "rusten sover aldrig" til sig. Han har gennem hele sin karriere brugt det som mantra for aldrig bare at gentage sig selv, når han drager på turné. Alene i nyere tid har han turneret med sit unge rockband DET BAND, med sin datter Mathilde, den såkaldt bittersøde trio, med Malurt, akustisk solo og med Poul Krebs.
I 2025 drager han ud til landets bedste kulturhuse og teatre i et nyt trio-set up. Han vil blive sekunderet af den norske cellist, Live Johansson fra LiveStrings, som tidligere har kastet skandinavisk glans over hans sange både på scenen og på album - og tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard, som i en årrække har været medlem af Falchens backingband, og som til daglig er en del af Love Shop.
Michael Falch skriver for tiden nye sange, og et nyt album ventes at se dagens lys i oktober 2024, når han har afsluttet sin turné med Poul Krebs.
Support på turen bliver et nyt navn på den danske scene, Gabriel Jacobsen. Siden han var ganske ung, har han arbejdet for Michael Falch som scenemester. Sideløbende har Gabriel udviklet sin egen sangskrivning, og han giver prøver på sin store stemme, inden den poetiske trio indtager scenen.
I 2025 vil Michael Falch i en filmisk, atmosfærefyldt sound i selskab med de to dygtige musikere, tage sine smukkeste og mest sigende numre med rundt i landet - med den intimitet, energi og særlige nærvær, der altid kendetegner hans optræden.
Gabriel Jacobsen går på scenen kl. 19.30, hvorefter der vil være 20 minutters pause. Michael Falch - poetisk triotur spiller derefter et sæt på 75 minutter.
Medlemmer af Kulturforsyningen Skanderborg kan købe billetter med rabatkode til 355 kr. Øvrige billetter koster 375 kr.
Arrangementet er støttet af Kulturpuljen, Skanderborg Kommune
Teatersæsonen afsluttes når vi byder Figaros velkommen med forestillingen HMS Pinafore - der ud over Figaros´ helt specielle komik og musikalitet også tilsættes Karsten Jansfort på scenen. Det bliver sjovt og usædvanlig frit efter Gilbert og Sullivan..
Hjørring Teater afslutter traditionen tro teatersæsonen ved runde borde, og byder Figaros velkommen med forestillingen HMS Pinafore - der ud over tilsætning af Figaros´ helt specielle komik og musikalitet også tilsættes Karsten Jansfort på scenen.
Det bliver sjovt og usædvanlig frit efter Gilbert og Sullivan.
I Gilbert & Sullivans operette HMS Pinafore, er kaptajnens datter, Josephine, forelsket i den simple sømand Ralph Rackstraw. Josephines far har dog til hensigt, at hun skal gifte sig med admiralen, Sir Joseph Porter. Josephine overholder sin fars ønsker i starten, men snart erklærer hun og Ralph deres kærlighed til hinanden og planlægger til sidst at stikke af. Kaptajnen opdager denne plan, men som i mange af Gilbert- og Sullivan-operaerne ændrer en overraskende afsløring tingene dramatisk nær slutningen af historien.
Nu vender Figaros og Den Ny Opera skuden, og i denne nye version har det gamle sejlskib været igennem en større ombygning og er nu på vej ud i verdensrummet som His Majestys Spaceship Pinafore.
Gilbert & Sullivans dejlige musik og fjollede handling er selvfølgelig stadig med ombord, og det gælder naturligvis ikke mindst Admiralens vise. Men det hele tilsættes Figaros' helt specielle komik og musikalitet.
Og efter HMS Pinafore har været en tur i Figaros komiske vridemaskine, er der garanti for en både morsom og musikalsk aften i teatret.
Forestillingens 10 hovedroller, orkester og kor varetages af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Karsten Jansfort og Allan Dahl Hansen.
Da Figaros for 10 år siden sidst spillede HMS Pinafore, skrev anmelderne blandt andet: "Fra få minutter inde i 1. akt rullede latteren, og det blev den ved med". "Tåretrillende morsom, men også stærkt imponerende". "Det er intelligent og morsom underholdning for alle aldre".
May the Pinaforce be with You
HMS Pinafore er produceret af: Figaros og Den Ny Opera
Instruktion og medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Karsten Jansfort og Allan Dahl Hansen
Manuskript: Figaros - usædvanligt frit efter Gilbert & Sullivan
En galgenhumoristisk og underfundig fortælling om noget af alt det vi mennesker går og tumler med, om længslen efter forandring, modet til at indgå nye relationer og styrken i at se ting i et nyt lys..
En finurlig og tankevækkende hverdagskomedie
I et Storm P´sk univers står to mennesker og ser hinanden an. Den ene har sit på det tørre. Han har fast arbejde, fast ejendom og en god økonomi. Den anden derimod er en fri fugl. Han har intet arbejde, ingen penge og intet sted at bo. Den første synes at være spærret inde. Den anden føler sig mere dømt ude. Har de mon noget at sige hinanden?
En galgenhumoristisk og underfundig fortælling om noget af alt det vi mennesker går og tumler med, om længslen efter forandring, modet til at indgå nye relationer og styrken i at se ting i et nyt lys.
Dramatiker Hans Rønne giver med forestillingen DEN ENE OG DEN ANDEN liv til vores to genkendelige individer, der forundres over livets store og små spørgsmål lige som Storm P gjorde det for et århundrede siden