Ny dansk musikdramatik om at turde eje sit køn, sin seksualitet og sig selv baseret på den virkelige historie om de danske, skandaløse varietéstjerner: Barrison Sisters..
Midt i en mere og mere polariseret verden bliver verdens fortrædeligheder endnu engang behandlet vanligt sort-satirisk af én af landets skarpeste satirikere - tilsat en knivsspids crazy-musikalsk-komik og almindeligt fjolleri. Og emnerne står i kø: Klimakrise, politikerlede, krig ikke bare i Europa men stort set på alle kontinenter, samt et mediebillede som er holdt op med at formidle viden og fakta, men tværtimod giver mere taletid til fantaster og konspirationsteoretikere, end til mennesker, der rent faktisk ved, hvad de taler om. Midt i denne kakafoni af vris, had, udskamning og misforståelser råber en mere en midaldrende privilegeret mand: SÅ SLAP DOG AF!
Danseteater. Aldersgruppe: Fra 14 år. Varighed: 70 min uden pause..
Velkommen indenfor i svinets blodrøde fantasi! En samba-arena, en rundkreds, et arnested, en svinesti. Et cirkus af festligheder, hemmeligheder, fællesskaber og fristelser.
SAMBA er rå og urban. SAMBA er pulserende og sanselig. SAMBA er svinestreger og samhørighed. SAMBA er alt det, der opstår i rummet mellem os. SAMBA vil ind under huden, bag om masken, rundt i manegen, og give krop og plads til alt det vi er. Her er intet sort/hvidt, hverken den sødeste smatso eller den største grisebasse.
Med trynen i truget og halen i vejret graver vi dybt i svinestien og kaster os ind i fællesskabet, med alt hvad det indebærer af misforståelser, kompromiser og balancegang
Medvirkende: Stephanie Thomasen, Mark Philip, Adam Tocuyo, Linn Fletcher, Alexander Skjold
Scenograf: Johan Kølkjær Lysdesigner: Peter Løkke Musikalsk arrangør: Alexander Skjold
Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 90 min uden pause..
Holdet bag succesforestillingen SKYGGERNES MUSEUM hælder syre ud over Jules Vernes En verdensomsejling under havet med totalteateroplevelsen NEMO.
Den aldrende havbiolog Nemo er på vej mod bunden. Han er endnu engang blevet forbigået til den stilling, der praktisk taget stod hans navn på, hans elskede datter har indledt et forhold til den mystiske Hr. Melin med det hudtransplanterede ansigt, og han kan intet høre på det ene øre. Under et besøg hos ørelægen bringes han i kontakt med en terrorcelle, og en plan om revolte synes at opstå.
I den gigantiske ubåd Nautilus tager Nemo nu kampen op mod den verden, han ikke forstår.
Samproduktion mellem S/H og Indian Summer
Medvirkende: Nanna Finding Koppel, Simon Bennebjerg, Morten Burian, Jacobe Suissa
Om (selv)censur, cancel culture og kollektiv stammedans. Aldersgruppe: Fra 16 år. Varighed: 75 min uden pause..
Velkommen i maskinrummet for fakta, fake news og fælles sandheder! Du inviteres ind i et hektisk live studio og kontrolrum, hvor to lobbyister og influencere er i fuld sving med at udvikle myter og alternative sandheder, som vi alle kan være enige om. Men hvad stiller vi op med dem, der ikke danser i takt?
NARRATIVE SCRIPTS er en fysisk og absurd forestilling om ordets magt. I spændingsfeltet mellem dans, teater og performance tager forestillingen livtag med medier og magt, tavshedskultur og ytringsfrihed. Er det demokrati, hvis vi alle er "enige"? Eller er det en form for totalitær kollektiv stammedans?
Kesse er fisker i Hirtshals som alle i hans familie før ham. Hver dag er en kamp mellem kvoter og hav for at holde kutteren oven vande og kreditorerne fra døren. Han har mest lyst at give op og starte på en frisk med noget helt andet, men hvordan gør man det, når det eneste, man kender til, er at fiske?
Medvirkende: Lars Topp Thomsen, Kathrine Høj Andersen, Østen Borre Simonsen, Mogens Rex