Tag med til Femølejren i foråret 2025, når vi spiller den nyskrevne musical "Kvinde Kend Dit Mord" Af Marco Goth Thorsen..
Forestillingen er spækket med musik af nogle af Danmarks største kunstnere gennem tiden som Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Oh Land og mange flere. Vi tager et satirisk tilbageblik på kvindefrigørelse i midt 70'erne, hvor alt kan ske. Kravet om ligeløn, bedre barselsordninger, fordeling af husarbejdet er blot en af mange overskrifter i 70'erne. Forestillingen anbefales fra 16 år og opefter
Jeg bærer med smil min byrde. Cabaret. Aldersgruppe: Fra 17 år. Varighed: 105 min med pause..
Jeppe Aakjær er en af vores største forfattere og digtere, i dag mest kendt for en række smukke, danske sange som Jeg bærer med smil min byrde - Ole sad på en knold og sang - Jeg er havren - Stille, hjerte, sol går ned - Nu er dagen fuld af sang samt Jens Vejmand, der klart viser hans sociale indignation.
I forestillingen er 'Manden med Leen' - en galgenhumoristisk charmetrold - dukket op i gården Jenle's have for at høste Jeppe Aakjær. Inden leen kommer i brug, får Aakjær dog gennemtrumfet, at han må lade sit liv passere revu.
Cabaret-portrættet er sammensat af Jeppe Aakjærs fortællinger, selvbiografi og ikke mindst hans fantastiske sange
Medvirkende: Allan Høier, Allan Sjølin
Instruktør: Bo Skødebjerg Scenografisk konsulent: Liselotte Justesen
Comedy Surprise byder på et hemmeligt lineup af Danmarks allerskarpeste komikere. Her kan du blive overrasket af både de største stand-up legender og de nye stjerner på den danske scene. Vi kan ikke afsløre, hvem der kommer på aftenen..
Men vi kan garantere, at det bliver sjovt. "Odsherred Teater er blevet et af komikernes absolutte favoritsteder at optræde på. Der er altid god stemning og en masse glade gæster, der giver fantastisk stemning. Det er noget af det, som vores komikere ser frem til. De spørger altid om de ikke kan komme tilbage." Valdemar Pustelnik, Comedyklubben. Varighed: ca. 2 timer inkl. pause. Aldersgrænse: 15 år
Hun er først i 30'erne og lever livet i byen. Sød kæreste, dejlig lejlighed, nyfødt baby; det hele spiller. Men det bliver vendt på hovedet, da kæresten fortæller, at han har fået job som lærer på en højskole i Velling! En lille flække ved den jyske vestkyst, hvor græsset står vandret i blæsten, og hvor sætningerne er få og korte. Hvordan skal hun, med sin store kærlighed til ord fungere i dét samfund? For hvad tænker vestjyder egentlig på i pauserne mellem deres sætninger? Og hvordan undgår hun at udfylde alle pauser med rablende, intim tale?
Medvirkende: Sara Fanta Traore, Camilla Gjelstrup, Marie Knudsen Fog, Ida Mia Appel, Marta Holm, Steffen Berenthz Eriksen, Patrick A. Hansen
Dramatiker og Koncept: Jens Christian Lauenstein Led Dramatiker og Koncept: Anastasia Nørlund Instruktør: Anastasia Nørlund Scenograf: Katrine Gjerding Kapelmester: Jakob Lindbirk
21. 25. maj 2025. ILT Festival byder på nye oplevelser og overraskelser for alle - både i teatersale og på gaden over hele byen..
Festivalen præsenterer nogle af de mest internationalt anerkendte kunstnere i alt fra klassisk drama til dans, installationer og musikalske forestillinger
Tryllebindende toner og musikalsk trolddomskunst så levende, at man kan røre myten og fablerne, de er spundet af: Gå ikke glip af årets mest eventyrlige koncert med Aarhus Symfoniorkester..
Det skønneste eventyr, en temperamentsfuld gave til de allerbedste violinsolister - og impressionisme i alle regnbuens pastelfarver: Ravel er en komponist, der helt alene kan fylde et afvekslende og fantastisk koncertprogram.
Ma mère l'Oye er et eventyrligt værk - både bogstaveligt og i overført betydning. Ravel har sat folkeeventyrene i toner så nænsomt overdådige, at det er umuligt ikke at overgive sig.
Med Tzigane viser Ravel sigøjnermusikken i al dens vibrerende koloristiske temperament. Få værker udfordrer solisten mere, så vi har lagt det krævende værk i hænderne på Fedor Rudin, en af sin generations mest alsidige violinister.
I Daphnis og Chloë skildrer Ravel lysende solopgange, de fineste kærlighedsdanse og overstadige orgier af lyd. Tilsammen væver koncerten en række mægtige gobeliner af klang og farve, der ikke bare beretter om myter og eventyr - men også cementerer Ravels status som en af musikhistoriens mest bemærkelsesværdige komponister.