Historier om fryd og frygt. Klassisk skuespil. Aldersgruppe: Fra 15 år..
I en sanselig og musikalsk forestilling præsenteres særligt udvalgte folkeviser, der alle har ét til fælles - de bringer dig tættere på naturen og tættere på dig selv.
Naturen er rædselsfuld, eventyrlig og magisk. Og naturen er dig. Opfattelsen af naturen som 'noget andet' end mennesket er på vej ud. Vi taler om at vende tilbage til naturen. Men vi har aldrig været væk.
Folkeviserne repræsenterer et verdenssyn, hvori mennesket indgår i et system på lige fod med naturvæsner, rådne blade og vilde roser. I forestillingen er naturen besjælet af fortryllede skabninger, der smyger sig ind i det liv, du troede, var dit alene.
Vi skal ikke ud i naturen. Vi skal ind i naturen
Medvirkende: Nicolas Bro, Marie Dalsgaard, Anton Hjejle, Kitt Maiken Mortensen, Line Felding
Instruktør: Elisa Kragerup Kostumedesigner: Ida Grarup Scenograf: Ida Grarup
Voksenkoret øver hver mandag kl. 19.00 - 21.00 i Sogneladen. Koret synger primært klassisk, men også viser og sange fra bl.a. højskolesangbogen..
Det er gratis at være med, og du behøver ikke at have nodekendskab, bare du kan lide at synge og har lyst til at synge sammen med andre. Vil du gerne synge med? Så henvend dig til organist Henrik Pind Hansen på hph@km.dk
En grafisk tragedie om tab og traumer. Moderne dramatik. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 100 min uden pause..
I et tyrkisk militærfængsel sidder en deserteret soldat. I flashbacks oprulles hans livsfortælling fuld af minder fra en ungdom, hvor håb overskygges af krig. Fra at være vokset op i grænselandet mellem Tyrkiet og Armenien i et landsbysamfund præget af tolerance ændres hans liv pludseligt, da hans bror bliver skudt og han selv modvilligt bliver hvervet til værnepligt af "de ansigtsløse" - de maskerede tyrkiske soldater.
DESERTØR er baseret på Halfdan Piskets prisvindende graphic novel - en tragedie om voldens brutale sprog og om en ung mands oprør, der ender med at koste ham alt. For hvad gør det ved os, når vi ikke længere kan kæmpe imod det, der undertrykker os?
Du introduceres til grundlæggende principper indenfor tegning og får praktisk erfaring med linje, form, proportion og skyggelægning. Motiver er f.eks. ting, natur, portræt og dyr..
Medbring egne materialer: blyant f.eks. B2 og A3-papir eller f.eks. kul og akvarel
Tegneplader kan lånes, og der er podie og lys til modellen.
Underviser: Billedkunstner Eva Carstensen Tlf. 61 79 79 19
Mød Ivan Olsen eller Gummi Tarzan, som han bliver kaldt af sin far. Ivans far får den lysende idé at slå sig op som coach, med Ivan som sin første klient. Ivan skal ikke længere være en vatnisse, men et rigtigt mandfolk..
Ivan er dog god til at få en masse buksevand i skolen. Den eneste, der ikke mobber Ivan, er Lotte, skoleinspektørens datter. Da Ivan en dag møder en venlig heks, tager hans liv en helt ny drejning. Heksen synes, Ivan fortjener et gratis mirakel. Han får superkræfter, bliver superklog og er pludselig den bedste til alting. Måske er det trods alt bedre at være den helt rigtige Ivan 'Gummi -Tarzan' Olsen, og altid får buksevand?. Forestillingen anbefales fra 6 år og opefter
Musikteater for børn og voksne. Aldersgruppe: Fra 4 år. Varighed: 70 min uden pause..
Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig - DET er Sallys far ikke!
De populære bøger "Sallys Far" er udgangspunktet for Louise Schouw Teaters helt nye forestilling med masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke og nyskrevne sange, komponeret af Sigurd Barrett & Eskild Dohn. Her møder vi Sally, hendes lillebror, Eddie, hendes ven, Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far, der ikke er som andre fædre
Medvirkende: Morten Bo Koch, Marianne Gonnov Bøgelund, Kristian Holm Joensen, Anton Sager
Instruktør: Louise Schouw Scenograf: Niels Secher Koreograf: Rebekka Lund Lysdesigner: Kristian Specht Teaterchef: Louise Schouw Forestillingsleder: Mette Mathiasen
Odense Teater er klar med et nyt vidunderligt teatereventyr for de allermindste. Denne gang skal vi møde Klodshans, der forsøger at vinde prinsessen - kun udstyret med sit gode humør, en ged, en død krage og en træsko fuld af mudder. Hvordan skal det mon gå?
H.C. Andersens eventyr er en hyldest til originaliteten og modet til at turde være sig selv. Klodshans viser os, at klogskab ikke kun er noget, man læser sig til. Der er også brug for humør, charme og vovemod.
Det bliver en farvestrålende og sjov opsætning med en masse at se på: dans, gøgleri og fornemt besøg af de dygtige balletbørn fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense. Der er gjort klar til en sansemættet oplevelse for de mindste børn, forældre og bedsteforældre på Odense Teaters fine, gamle scene.
Lundehus kirke 45 minutters morgensang for alle Vi synger primært fra Højskolesangbogen, og alle har mulighed for at ønske en sang. Bagefter er der kaffe og en småkage..