En varm komedie om et uventet venskab. Komedie. Aldersgruppe: Fra 16 år..
Oplev Preben Kristensen og Arian Kashef som det umage makkerpar i teaterversionen af en af fransk films største succeser. De urørlige er baseret på en sand historie og anses som en af verdens bedste feel-good komedier. Philippe er mangemillionær, bor i Paris' fineste kvarter og efter en alvorlig ulykke er han lam fra halsen og ned. Driss er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto. I mødet mellem de to meget forskellige mænd vokser et uventet og enestående venskab frem, og med humoren som grundtone i deres samspil giver de hinanden et skub fremad i livet
Medvirkende: Preben Kristensen, Arian Kashef, Troels Malling, Jeanette Binderup-Schultz, Jesper Riefensthal, Amanda Radeljak, Jacob Weble
Instruktør: Kim Bjarke Scenograf: Camilla Bjørnvad
En performance om tabte rødder, moderne racisme og usynlige magtstrukturer. Kropsteater. Aldersgruppe: Fra 12 år. Varighed: 90 min uden pause..
Året er 1978. En grønlandsk pige sidder i et parcelhus uden for Ålborg og stirrer ned i en blomstret voksdug. Den danske stat har sendt hende i pleje for at give hende adgang til "en kultur med fremtidsperspektiver". Men om lidt rejser hun sig op og går. Tilbage mod Grønland. Baglæns gennem tiden. Hun går, men hun er ikke alene. En dansk antropolog følger efter med tasken fuld af analysemodeller og redningsudstyr. Og de går gennem 300 års kolonisering af et land, et folk og dets sjæl; de går og går lige ind til antropologen bliver træt og råber "Hvor skal du hen? Du kan da ikke blive ved med at gå baglæns!" Men pigen svarer "Jeg går ikke baglæns, jeg går fremad mod noget der altid har været"
Medvirkende: Elisabeth Heilmann Blind, Øyvind Kirchhoff
Sitespecific. Aldersgruppe: Fra 11 år. Varighed: 65 min uden pause..
Lige om hjørnet ligger Sundholm, en gammel tvangsanstalt for socialt utilpassede, der blev bygget i 1906 med en solid voldgrav rundt om. Her kunne hjemløse, prostituerede og andre, man ikke ville have i gaderne, sendes hen og blive afrettet. De arbejdede i marken og passede svin for at føde Københavns borgere. Gennem tiden har anstalten ændret sig, mennesker bliver ikke længere sendt til Sundholm med tvang. Igennem et sindrigt teknologisk vidunder har vi fået kontakt med tidligere indsatte på Sundholm for at høre deres tanker. Sundholms Drøm drager publikum ind i forhistoriens dilemmaer i en totaloplevelse i Maskinhallen på Sundholm
Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 14 år. Varighed: 120 min med pause..
Albert was here er en forestilling om mod. Med udgangspunkt i Albert Dyrlunds alt for korte, men intense liv, fortælles om den første, spæde generation af danske youtubere, der gik foran og ind i en elektronisk tidsalder, hvor meget stadig var nyt, funklende og uskyldigt. Markedskræfternes grådighed kom først senere. Det er også en forestilling om at trodse, turde stille sig alene i en verden, hvor der endnu ikke er spilleregler om, hvad der er rigtigt og forkert. Om at skrige sit skrig - og blive hørt. Om at leve og ikke bare overleve. Om at gøre en forskel, der har så ubarmhjertige konsekvenser
Medvirkende: Lue Støvlebæk, Johannes Nymark, Kimmie Liv Sennova
Instruktør: Christoffer Berdahl Producent: Karin Ravn Misser Produktionsleder: Lars Jacob Pedersen Idé: Michael Asmussen Skrædder: Elsebeth Hede
Danseteater. Aldersgruppe: Fra 12 år. Varighed: 60 min uden pause..
KØTER er en danseforestilling af den anerkendte valencianske koreograf Marina Mascarell, som har skabt værker for de allerstørste kompagnier i verden heriblandt Nederlands Dans Theater. I dette værk, oprindeligt skabt til Göteborg Operaen, undersøger hun det skandinaviske samfund fra forskellige synsvinkler. Det gør hun med udgangspunkt i Janteloven, det sociale manifest, der går ind for lighed og retfærdighed, men som også indeholder flere underliggende niveauer af konformitet og konsensus. Køter-fællesskabet repræsenterer en gruppe af smålige individer drevet af misundelse og frygt for det ukendte eller for den nytilkomne
Geopolitisk thriller om magtspillet i nord. Teater FreezeProductions og Kim Leine slår nu dørene op til magtspillet i nord og inviterer til topmøde mellem USA, Rusland,. Grønland og Danmark..
Den danske statsminister, en russisk oligark, den amerikanske ambassadør, den grønlandske selvstyreformand og en ung grønlandsk aktivist bærer hver sit lands fortid og nutid ind i et mildest talt uforudsigeligt forhandlingsrum. Det politiske bliver personligt, og det personlige bliver politisk. Hvem har magten, og hvem bærer nøglen til fredens dialog? Verden er i konflikt om land, om ressourcer - om verdens koldeste brændpunkt: Arktis. Klemt mellem øst og vest er Grønland og Arktis centrale brikker i et storpolitisk magtspil. Forestillingen viser det politiske establishment i et helt uventet og absurd lys, på et uforudsigeligt og sprængfarligt topmøde, hvor magten i nord vendes på hovedet. Det bliver både vanvittigt, sjovt, rørende, dybt politisk og in your face på samme tid. Medv.: Klaus Geisler, Helene Kvint, Aviana Steinbacher, Mette Kolding og Mikhael Belinson. Manuskript: Kim Leine. Producent: Teater FreezeProductions. Foto: Montgomery. Nummererede pladser, Teatersalen, Jysk Musikteater. Tirsdag, d. 8. april 2025, kl. 19.30. Varighed: ca. 85min. uden pause. Arr: Silkeborg Teater
Har du lyst til at synge i kor? Kan du tirsdag aften kl. 19.30? SÅ kom og vær med! Vi synger mest rytmiske sange og gospel engelsk og dansk, men vi synger også ind i mellem viser, salmer og andet. Tilmeld dig HER..