Familieforestlling. Klassisk skuespil. Aldersgruppe: Fra 6 år. Varighed: 60 min uden pause..
Nogle gange siger voksne nogle vildt mærkelige ting! Antons mor siger, at hun ønsker sig en stærk mand med overskæg og lange arme. Så Anton beslutter sig for at få fat i en! Sammen med sin bedste veninde Molly lægger han en snedig plan og snart går den vilde jagt. En komedie om en kidnapning, en pizzamand med virkelig meget hår på armene, en lærer, der taler som en frø, og om at alting ikke altid er, som det ser ud. En dramatisering af Lars Daneskovs populære børnebog med fire skuespillere i tegnet og animeret scenografi.
Præsenteres i samarbejde med Teater Masken i Nykøbing Falster
Medvirkende: Christina Bech, Andreas Forné, Max-Emil Nissen, Peter Flyvholm
Scenograf: Signe Krogh Instruktør: Kasper Sejersen Videodesigner: Fredrik Lindgren Lysdesigner: Maria Pi Dramaturg: Anne Nymark Illustrator: Pernille Lykkegård Lyddesigner: Jonas Jørgensen Komponist: Nynne F. Hedal
Legestuen er for børn fra 0-3 år og deres søskende, forældre, dagplejere og bedsteforældre. Har du og dit barn lyst til at mødes med andre børn og voksne, så er I velkomne i legestuen..
Vi skal synge børnesange med fagter og der vil blive fortalt/leget en meget kort bibelhistorie. Vi byder på drikkevarer til jeres medbragte madpakker
Teater for børn. Aldersgruppe: 5-10 år. Varighed: 50 min uden pause..
Når vildgæssene flyver syd på, og bladene falder af træerne, ved Bjørnen, at nu er det tid at finde sig en hule og gå i hi. Og det er præcis, hvad han gør år efter år. Men så en vinter kommer der mennesker til skoven og bygger med kraner og maskiner lige oven på den hule, hvor Bjørnen ligger og sover. Og om foråret da Bjørnen vågner, opdager han, at han befinder sig på en fabrik, hvor ingen tror på, at han er en bjørn... Bjørnen som ikke var, efter en engelsk børnebogsklassiker af Frank Taschlin, er en hjertevarm fortælling om Bjørn, der bare vil have lov at være, den han er
Medvirkende: Dirck Backer, Maria Myrgård, Anne Karina Nikolajsen, Bastian Popp
Instruktør: Alex Burne Scenograf: Filippa Berglund Lysdesigner: Malthe Hauge Kostumedesigner: Michael Nøhr
Start dagen med sang i Sankt Johannes Kirke. Efter en bibelsk læsning, tre salmer, et fadervor og en velsignelse kan du tage din kaffe/te og croissant med dig ud eller nyde den i kirken. Alle er velkomne!.
Musikteater for børn og voksne. Aldersgruppe: Fra 2 år. Varighed: 35 min uden pause..
En musikalsk, visuel og koreografisk iscenesættelse af Alberte Windings børnesange
Lillen kan aldrig sove. Der er så meget andet, man kan lave. Som at og synge til månen, og spise hemmelige marmelademadder. Om lidt sover de voksne heldigvis. Og så kan Lillen endelig komme i gang med noget fornuftigt. Nu er det blevet tid til at vække alle bamser, tage på rejse til næste sommer, fange snefnug og plukke halløjsenbær
Medvirkende: Mathilde Eusebius, Ludvig Brostrup, Jela Natius Abildgaard
Musikteater for børn og voksne. Aldersgruppe: Fra 4 år. Varighed: 70 min uden pause..
Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig - DET er Sallys far ikke!
De populære bøger "Sallys Far" er udgangspunktet for Louise Schouw Teaters helt nye forestilling med masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke og nyskrevne sange, komponeret af Sigurd Barrett & Eskild Dohn. Her møder vi Sally, hendes lillebror, Eddie, hendes ven, Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far, der ikke er som andre fædre
Medvirkende: Morten Bo Koch, Marianne Gonnov Bøgelund, Kristian Holm Joensen, Anton Sager
Instruktør: Louise Schouw Scenograf: Niels Secher Koreograf: Rebekka Lund Lysdesigner: Kristian Specht Teaterchef: Louise Schouw Forestillingsleder: Mette Mathiasen