Kan du lide at klæde dig ud og spille teater? Har du lyst til at blive bedre til at optræde for andre, styrke din stemme og dit kropssprog og dermed også øge din selvtillid?.
Kunne du tænke dig at få en masse sjove og spændende oplevelser sammen med andre børn på din alder, få nye venner og blive en del af et team, hvor samarbejde, fællesskab og sammenhold er i fokus? Drama for børn er et gratis tilbud for børn i alderen 9 - 12 år. Vi mødes hver onsdag kl. 14.30 - 16.30 i Godthaabskirkens lokaler. Her laver vi dramaøvelser og indøver små dramastykker, som vi optræder med fx til kirkens familiegudstjenester, på plejehjemmet eller på skolen. Tilmelding eller spørgsmål rettes til kirke- og kulturmedarbejder Lise Leiko Yoshida, som er underviser:LLY@godthaabskirken.dk
Her I café Brønden står den på stor hygge og rigtig mange gange med hjembagt kage. Tit synger vi en sang eller 2, det kan være alt fra Højskolesangbogen til Kim Larsen..
Det hænder at børnekoret kigger forbi og giver et nummer, uanset hvad, får vi lige klaret verdens situationen, fortalt om børn, børnebørn og sågar oldebørn. Vi er ulamindelige gode til at støtte hinanden også uden for Café Brønden. Her er plads til alle og som på en helt almindelig cafe er her ingen tilmelding, du kommer bare og er hjertelig velkommen. I dag vil sognepræst Elisabeth Krarup de Medeiros være tilstede
Studievalg Danmark tilbyder vejledning til alle om valg af videregående uddannelse..
Du kan få vejledning til valg af videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse på videregående niveau og efterfølgende beskæftigelse. Studenter tilbydes også vejledning om valg af erhvervsuddannelse og efterfølgende beskæftigelse.
Vejledning skal bookes på forhånd.
Du booker din vejledning på Studievalg Danmarks hjemmeside: studievalg.dk/book
Hvem er Studievalg Danmark?
Studievalg Danmark er en selvstændig organisation under Uddannelses- og Forskningsministeriet med syv regionale vejledningscentre. Læs mere på Studievalg Danmarks hjemmeside: studievalg.dk
Tumlingesang - for børn 1-4 år og en sød voksen En onsdag om måneden. Sang, sansning og sæbebobler i kirkerummet. Har du tid, byder vi på kaffe og juice kl. 15.30, så du og dit barn kan lande i kirken, inden vi synger..